Test: EKOI Comp8 Jersey og Bib-shorts

Fra franske EKOI der producerer alt fra cykeltøj til solbriller, har vi testet et “sommer-sæt” bestående af kortærmet jersey og bib-shorts med korte ben.

Sættet fås i flere farver og designs og delene kan købes hvert for sig, det testede sæt er i en klassisk sort/rød farvekombination som vil passe med det meste andet.

Design og funktionalitet

EKOI Comp8 Jersey

EKOI-Com8-Jersey-front

Jersey’en er en klassisk kortærmet jersey med gennemgående YKK kvalitetes-lynlås, denne udgave var sort med røde og hvide effekter. På skulderne står skrevet “Competition”, mens EKOI’s logo og navn præger ryg, bryst og ærmer.

Jersey’en har en tætsiddende pasform, da det er en “konkurrence-trøje”, hvorfor der er fokus på mindst muligt flagrende materiale og dermed lav luftmodstand. Snittet er således at den er lidt længere bagpå, end foran – så den sidder perfekt når man har indtaget race-position på cyklen.

EKOI-Com8-Jersey-side

Ærmene er lidt længere end mange andre kort-ærmerede jersey’s og uden den kraftige elastik-kant man ofte støder på, her virker selve stoffet som elastik, da pasformen er så tæt. Under ærmene er mesh, for god udluftning! I livet er der silikone på indersiden af elastikken på den bagerste del af jerseyen, så den holdes på plads under brug.

EKOI-Com8-Jersey-back

Bagpå jersey’en er der 3 lommer til energi og lign., men desværre er ingen af dem med lynlås…

Trøjen er udført i 100% polyester, men faktisk 3 forskellige materialer, mesh under armene, vindtæt og åndbar front samt bagside, og et mere skinnende og tætsiddende materiale ved skuldre og arme. Denne kombination giver et tætsiddende snit, men stadig med komfort og funktionaliteten in mente.

EKOI Comp8 Gel Bibshorts

Comp8 Gel er bibshorts til den kræsne rytter, eller til konkurrence-brug. De er udstyret med Deres top-pude, kaldet “Gel” som er målrettet konkurrencebrug og dem der sidder mange timer i sadlen, der findes to andre billigere udgaver af puder som samme buks kan leveres med – hvis behovet ikke er til top-puden og man ønsker en lavere pris.

EKOI-Com8-Gel-Bibshorts-front

Disse bibshorts er udført i 80% polyester og 20% Lycra Sport Xtra – sidstnævnte kan strækkes til 5 gange længden, hvilket siger lidt om hvor fleksibelt og strækbart materiale disse er udført i.

EKOI-Com8-Gel-Bibshorts-back

Designmæssigt fås samme udgave (Comp8) også med flere forskellige print, denne udgave er primært i sort, med hvide og røde effekter.

Comp8 Gel er med hvide seler og åben ryg, samtidig er selerne udført i mesh – så det kan strækkes enormt meget samtidig med man nemt kan komme af med varmen. Selerne har en fin bredde, og sidder derfor ikke og skarver i skuldrene, heller ikke efter mange timer i sadlen.

EKOI-Com8-Gel-Bibshorts-side

Ned af begge ben står “Comp8” og EKOI’s logo præger den brede elastik nederst ved benene, netop denne elastik er lidt specielt, for den er meget bredere end man normalt ser og da der er silikone-print på indersiden, bliver de hvor de skal være. Brugen af den forholdsvis brede elastik gør dog også at benene er lidt længere end mange andre bibshorts, jeg har i hvert fald formået at ny nogle nye “tan-lines” efter et par længere ture med Comp8 Gel.

Som næsten alt andet cykeltøj, så er Comp8 Gel også med flade syninger, for minimal irritation af huden, da pasformen ligeledes er meget tæt.

Som nævnt lidt tidligere, så er puden som Comp8 Gel er udstyret med, Deres top-pude. Den har en tilpas tykkelse, er inddelt i zoner og former sig rigtig fint efter rytteren – så man får optimal støtte og komfort.

EKOI-Com8-Gel-Bibshorts-inlay

Materiale og størrelser

Jersey

  • 100% polyester, 3 materialer
  • Kan maskinvaskes ved 30 grader
  • Testet i str. M (70 kg. / 175 cm.)

Bibshorts

  • 80% polyester
  • 20% Lycra Xtra
  • Kan maskinvaskes ved 30 grader
  • Testet i str. M (70 kg. / 175 cm.)

Konklusion

Godt nok var EKOI for mig et forholdsvis ukendt brand indtil for nogle uger siden, men de har virkelig overrasket mig positivt. For at starte med jersey’en så er den udført i high-tech materialer der gør den virkelig lækker at bære, samtidig med at ventilationen er i top. Pasformen er tæt og ærmene har en god bred elastik som ikke “strammer” ved overarmen. Dog savner jeg én lomme med lynlås lukning bagpå, men ellers er der absolut intet at udsætte på jersey’en! Pasformen er superb, den sidder tæt – men uden at stramme nogle steder og så er den luftig nok til brug på de varme dage hvor mesh under armene er et kæmpe plus!

Bibshortsene fra EKOI har også overrasket ganske positivt, de er ligeledes udført i lækre materialer der oser af kvalitet, designet er nydeligt og afdæmpet og med fine detaljer såsom åben ryg og seler i mesh, samt en fin bred elastik ved benene til at holde bibshortsene på plads. Pasformen er rigtig fin, de sidder tæt og de lækre materialer gør den yderst behagelige at have på – også efter nogle timer i sadlen, hvilket nok også skal og bør tilskrives den gode pude med “Gel Technology”, den har en perfekt tykkelse, tyk nok til at give en god støtte, men også tynd og fleksibel nok til at den tilpasser sig rytteren og ikke bare føles som en klump skumgummi på bagdelen…

Samlet set er der “thumbs up” til dette sæt fra EKOI – et sæt der er velegnet til den kræsne motionist, eller til konkurrencebrug… Prisen for jersey’en er ca. 450,- hvilket er i middelklassen, bibshortsene er lidt dyrere med en pris på omkring 900,- hvilket måske er lige til den høje side – men alligevel synes jeg man får god værdi for pengene!

Pris og tilgængelighed

Jersey set til ca. 450,-
Bibshorts set til ca. 885,-

Se alle udgaver og bestil direkte på EKOI.fr

Funktionalitet 8
Pasform 9
Design 9
Pris 7
8.3
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Skift pedaler på cykel
Det er ret enkelt at udskifte pedaler på en cykel, hvad enten...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.