Guide: Kør MTB i mørke

Man kan kører MTB hele året rundt, men har man et normalt 08-16 job, så vil der typisk være mørkt inden man når hjem og får skiftet til cykeltøj i hverdagene – hvorfor mange må “nøjes” med en tur i skoven i weekenden eller i ferierne.

Det behøver dog ikke være sådan, for man kan sagtens kører MTB i mørke – hvis blot man tager et par enkelte forholdsregler og har udstyret i orden, hvilket vi kommer med Vores bud på nedenfor.

Vælg den rigtige lygte

For at kunne orientere sig i en mørk skov, kræves der en god og kraftig LED forlygte samt en baglygte så de andre kan se Dig. Der findes et hav af forskellige lygter og det kan være lidt af en jungle af finde rundt i de forskellige modeller, som tommelfingerregel vil Jeg anbefale en lygte på minimum 1000 lumens og gerne så kraftig som muligt.

De fleste af denne type lygter kommer med et ekstern batteri og dette kan være af meget svingende kvalitet, særligt hvis man vælger den billige løsning og køber en “kina-lygte” på eBay eller lignende. Mange lygter laves på samme fabrikker og sælges i Danmark til priser langt over hvad man kan finde dem til på eBay eller forskellige kinesiske websites, men det er ofte set at de medfølgende batterier på “kina-lygterne” er utrolig dårlige og nogle ligefrem farlige. Jeg vil derfor opfordre til at man betaler lidt mere og køber et produkt i Danmark med 2 års reklamationsret og sikkerhed for at produktet er sikkerhedsmæssig forsvarligt at anvende.

Alt efter hvor lygten skal placeres, bør man sikre sig at den leveres med nødvendige beslag, eksempelvis til hjelm-montering.

Optimalt set kører man med én lygte på styret og én lygte på hjelmen – da man så har mulighed for både at se fremad og der hvor man nu engang kigger hen.

Kig langt fremad

Det er vigtigt at se så langt fremad som muligt, så man kan læse sporet, skovstien eller hvad man nu engang kører på. Mange er fristet til at lade lygte lyse ned over forhjulet, men det er en skidt løsning – for man skal gerne være opmærksom på kommende forhindringer og udfordringer før de sker og ikke når man er fremme ved droppet, en glat rod eller lign. Tilpas lygten så den lyser ca. 5 meter fra forhjulet – så ser man forhindringerne før man rammer dem og kan nemmere forcerer dem. Har man valgt løsningen med én lygte på styret kan man også nemt med lygten på hjelmen “kigge” ned hvis der er noget umiddelbart foran cyklen der kræver ens opmærksomhed.

Kør aldrig alene!

Man bør aldrig kører MTB i en mørk skov alene, uanset hvor godt man kender skoven eller hvor kraftig en lygte man har investeret i. Skulle man være så uheldig at styrte eller komme til skade på anden vis, er der med stor sandsynlighed ikke lige nogle der kommer fordi og hjælper dig.

Kend dit spor

Man bør have kørt sporet/ruten før i dagslys, så man er bekendt med eventuelle forhindringer som vil kræve ens fulde opmærksomhed. Det er ikke essentielt, men de første par gange man skal prøve kræfter med at kører MTB i mørke, vil min klare anbefaling være at man gør det på et spor eller en rute som man kender i forvejen – således bør man få den bedst mulige start.

Privat eller offentlig skov?

Vær opmærksom på at man, som udgangspunkt, ikke må færdes i private skove efter solnedgang – hvorimod det er tilladt i de fleste offentlige skov. Tjek derfor “åbningstiderne” i den lokale skov forud for turen.

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: MagicShine MJ-872
MagicShine er nok bedst kendt for Deres højtydende LED cykel forlygter til...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.