Guide: Opgrader til keramiske kranklejer

I jagten på optimering af alle cyklens komponenter er kranklejer måske ikke det første sted man, som motionist, tænker på. Men her er det faktisk muligt at hente lidt ekstra ydelse, mod en rimelig investering. Når kranklejerne er udskiftet til keramiske, kan man gå i gang med pulleyhjul og hjullejerne hvis man vil optimere endnu mere.

Alt efter cyklens type kan den være udstyret med krankboks eller løse lejer der er presset direkte i rammen, uanset hvad er der som udgangspunkt mulighed for at opgradere til keramiske lejer.

Fremgangsmåden og “gevinsten” er den samme, uanset om operationen udføres på en MTB, racer eller crosscykel – selvom det nok primært vil være landevejsrytteren der vil investere i keramiske lejer…

Hvorfor keramiske lejer?

Keramiske lejer “ruller” bare bedre end traditionelle stållejer, da de er udført således at der er minimal friktion i lejet. I praksis betyder det at modstanden i lejet er mindre og det dermed ganske enkelt kræver mindre energi at træde pedalerne rundt. Det betyder også at holdbarheden normalvis er bedre – hvilket i sidste ende giver en længere levetid, og da priserne på keramiske lejer efterhånden har nået et ret fornuftigt niveau er det bestemt værd at overveje denne opgradering, særligt hvis man alligevel skal have skiftet sine kranklejer eller sin krankboks.

Skift selv kranklejer eller krankboks

Er man rimelig fortrolig med selv at skrue på sin cykel, er det ikke en særlig kompliceret opgave at udskifte sine kranklejer, eller krankboks. Det kræver dog lidt specielværktøj, men opgaven er hurtigt overstået når man har prøvet det en gang eller to.

Den præcise fremgangsmåde afhænger af hvilke kranklejer eller krankboks cyklen er udstyret med, grundlæggende er fremgangsmåden dog identisk med Vores guide nedenfor, hvor vi har taget udgangspunkt i en Cannondale CAADX cross cykel der har BB30 kranklejer presset direkte i rammen.

Du skal bruge følgende

keramiske-kranklejer-tools

Sådan opgraderer du dine BB30 kranklejer til keramiske lejer

For at få adgang til kranklejer eller krankboks, skal kranken afmonteres. Start med at afmontere pedalarmen på den side uden klinger.

fsa-afmontering-krank

I dette tilfælde er cyklen udstyret med et FSA kranksæt og her løsnes pedalarmen blot med en unbracho hvorefter den kan fjernes.

fsa-afmontering-krank-pedalarm

Husk på, og noter eventuelt, hvor eventuelle spacere og washere er placeret og i hvilken rækkefølge, så man får det samlet det hele korrekt efter opgradering.

fsa-afmontering-krank-spacer

Med den ene pedalarm fjernet, bør kranksættet nu, forholdsvis enkelt, kunne fjernes. Start med at tage kæden af klingen foran, eller fjern den helt. Har man et samleled på kæden, er dette en smal sag – ellers må man have fat i en kædesprænger.

kaedesamleled

Med kæden afmonteret skal den anden del af kranksættet nu bare afmonteres. Det kan dog være lettere sagt end gjort, særligt hvis det er en ældre cykel hvor kranksættet ikke tidligere har været afmonteret. En gummihammer kan derfor være ganske nyttig- et par slag på kranksættet og det bør løsne sig og være til at trække ud på modsatte side.

fsa-afmontering-krank-gummihammer

Ved afmontering af kranksættet er det igen vigtigt at man er opmærksom på og evt. får noteret hvor spacere og washere er placeret, så man får det samlet korrekt til slut.

fsa-afmontering-krank-krank-afmonteret

kranksaet-dustcover

Nu er de gamle lejer synlige og klar til at blive banket ud med et passende specialværktøj, her bruger vi Park Tool’s BBT-30.3. Værktøjet monteres gennem kranken og lejet bankes ud fra modsatte side med en gummihammer eller lign. Udlad at banke for voldsomt, så lejet risikerer at blive banken skævt ud – dette kan ikke kun ødelægge lejet, men også selve kranken. Bemærk at der, umiddelbart bag selve lejet, sidder en låsering – denne skal blive siddende, så sørg for at det kun er selve lejet der bankes ud og ikke låseringen…

afmontering-bb30-kranklejer

afmontering-bb30-kranklejer-2

Når begge lejer er banket ud, bør kranken rengøres grundigt med en tør klud, det gælder både skidt, vand, gammel fedt og andet der kunne gemme sig der. Låseringene kan evt. fjernes og rengøres, men det er ikke nødvendigt.

fsa-krank-rengoering

Når kranken er rengjort bør man give et lille lag fedt hvor lejerne skal sidde, samtidig skal låseringene monteres igen, hvis de har været afmonteret, herefter er det tid til at klargøre de nye lejer. Start med at give lejerne et lille lag fedt på alle leder og kanter og placer det ene lejer på værktøjet der bruges til at presse lejerne ind i kranken. Metoden afhænger dog af værktøjet, men bør grundlæggende være ens.

fsa-krank-fedt

bb30-press-lejer

Stangen sættes igennem kranken, det andet leje, ligeledes med et tyndt lag fedt på alle leder og kanter, placeres så det er klart til at blive presset i og lejerne presses stille og roligt i, ved dette værktøj sker det ved at dreje på et håndtag på begge sider af kranken. Lejerne presses i indtil der er ændring i modstanden – løsn evt. værktøjet og tjek et lejerne er presset ind, så de sidder tæt op omkring låseringen.

bb30-press-lejer-tool

bb30-press-lejer-tool2

Giv lejet endnu et lille lag fedt, i begge sider.

fsa-keramiske-lejer-ready

Rengør nu selve kranksættet og giv det et lille lag fedt – husk at montere eventuelle washers, spacere og husk ligeledes dustcappen inden kranksættet føres igennem kranken. Her kan det igen være nødvendigt at benytte gummihammeren for at få det helt på plads.

fra-kranksaet-rengoering

fsa-krankset-greased

fsa-kranksaet-hammer

Med den ene side monteret, mangler kun montering af den løse pedalarm. Sørg her for at dustcappen er på plads, sammen med eventuelle washers og spacere.

Selve pedalarmen skal også rengøres og man bør ligeledes give den et tyndt lag fedt.

 

fsa-krankset-dustcover

fsa-crankset-washer

pedalarm-greased

Pedalarmen monteres så den passer med modsatte pedalarm, én der vender op og én der vender nedad. I dette tilfælde spændes med en unbracho, brug evt. en momentnøgle for at få spændt tilstrækkeligt – da der ofte skal spændes med over 40 nm.

FSA-kranksaet-mounted

Nu er der bare tilbage at tørre overskydende fedt af og nyde dine nye keramiske kranklejer der bør rulle betydeligt bedre end dine gamle lejer og have bedre holdbarhed og dermed levetid…

Priser

Keramiske kranklejer og krankbokse fås i mange forskellige prisgrupper, i denne guide har vi brugt et sæt fra TriPeak der koster 349,- for et sæt med 2 stk. keramiske BB30 lejer – det er billigt!

Til sammenligning koster et traditionelt sæt BB30 lejer ca. 199,-

Mere fra Noel Juul Christensen
Mark Cavendish kører med Oakley i Rio
Cykelrytteren Mark Cavendish er en af de 19 atleter der vi deltage i Rio med Oakley’s...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.