Guide: Vælg den rigtige drikkeflaske

Der findes tonsvis af drikkeflasker, eller drikkedunke, på markedet og mange af dem ligner hinanden til forveksling, mens andre har lidt ekstra at byde på. I denne guide fokuserer vi på alle dem der kan lidt ekstra!

Vi har alle brug for en flaske, eller to, uanset om vi kører landevej, gravel, MTB eller noget helt fjerde – og hvorfor ikke få den der passer allerbedst til ens behov? Vi har testet et hav af drikkeflasker gennem tiden og deler ud af vores erfaringer, så du slipper for fejlkøb.

Camelbak Podium Ice

Podium Ice er lidt af en klassisker, for den har faktisk været på markedet noget tid nu. Den er dog kommet en en opdateret udgave hvor selve tuden er blevet opgraderet.

Podium Ice udmærker sig ved at være isoleret, dvs. den kan holde væsken kold længere. Det betyder så desværre også at drikkeflasken kan indeholde lidt mindre væske end en normal drikkeflaske i tilsvarende størrelse, da isoleringen fylder lidt.

Udover isoleringen, så har Podium Ice også Camelbak’s smarte hætte/tud som gør at man ikke spilder, den er nemlig selvlukkende og kan endda lukkes helt, hvis man skal have drikkeflasken i en taske eller lign. For at aktivere tuden kræves et lille klem på flasken, det virker virkelig godt i praksis og man har langt nemmere ved at dosere vandmængden.

Pris og tilgængelighed

Podium Ice fås i flere farver, set til ca. 170,-

Elite Fly

Elite Fly er verdens letteste drikkeflaske, hvilket betyder du kan spare lidt vægt. Det betyder dog også at flasken er forholdsvis tynd i materialet og ikke holder formen helt så godt som en drikkeflaske i et lidt kraftigere materiale. Den har en klassisk tud i blød gummi som hives op når man skal drikke, og trykkes ned når den skal lukkes. Den virker i udgangspunktet udmærket, men har jeg oplevet en enkelt gang at jeg rev for hårdt og den faldt af.

Fly findes i flere størrelser, farver og i en “MTB” udgave med låg som holder tuden fri for mudder og andet skidt.

Fly fra Elite er billig, super let og fås i mange fede farver, går man 100% op i vægt bør man bestemt se mod Fly – er man knap så vægtforstrækket, ville jeg vælge en flaske

Pris og tilgængelighed

Fly fås i forskellige udgaver og størrelser, set fra 39,-

GripGrab 600 ml. flaske

Dette er en “standard” drikkeflaske som fås i mange udgaver, men den udmærker sig ved at have en god tykkelse, så den holder formen og stadig ikke er for hård i materialet. Gummituden åbnes og lukkes nemt ved at trække i den og har jeg endnu ikke oplevet at den er gået i stykker på nogle af de drikkeflasker jeg har haft gennem årene. Skruer man låget af har man også et stort hul til påfyldning og samtidig nem rengøring! Den er også i 100% BPA fri plast og kan sagtens smides i opvaskemaskine.

En helt klassisk, god, drikkeflaske til lav pris.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 39,-

Camelbak Podium 2.0

Podium fra Camelbak er en klassisk drikkeflaske, men med deres smarte selvelukkende drikkeventil – som nu er blevet endnu bedre og nemmere at rengøre. Med ventilen er det nemt at dosere vandmængde og man undgår unødvendigt spild. Drikkeflasken kan vaskes i opvaskeren og holder til rigtig mange vaske, inden den bliver træls at se på. Derudover fås til i mange størrelser efter behov og endda i en særlig MTB udgave med et “låg” til tuden så den ikke bliver snavset.

Klassisk drikkeflaske med genialt ventilsystem, så man undgår spild!

Pris og tilgængelighed

Fås i flere farver og størrelser, priser fra ca. 70,-

Force Thermoflaske 500 ml.

Denne drikkefunk fra Force er isoleret så den kan holde væsken kold eller varm i op til 2 timer, det kan være praktisk hvis man kører i varmt eller koldt vejr. Den har et lille låg der beskytter tuden mod snavs, men på cyklen bliver det hurtigt lidt upraktisk at skulle åbne/lukke låget.

Størrelsen gør at den passer til de fleste gængse flaskeholdere – så man kan have den med på farten. Flasken indeholder 500 ml., hvilket også er meget passende.

Udformningen af flasken og beskyttelseshætten gør den nok mest velegnet til “tur-brug” og mindre velegnet til motionisten.

Pris og tilgængelighed

Set til 49,-

Isadore Signature Flaske Sort

Tjekkiske Isadore har naturligvis også et par drikkeflasker i sortimentet, og selvom det ikke er en del af deres kernesortiment, så er der tale om nogle ret fede drikkeflasker.

Signature flasken er udført i røgfarvet plast, så man kan se hvor meget væske der er tilbage – hvilket jeg klart personligt foretrækker. Den er udført i BPA-fri plast og kan tåle at komme i opvaskeren.

Tuden kan åbnes og lukkes og har en membran der forhindrer flasken i at lække når den er åben – altså tilsvarende det system som Camelbak benytter i deres Podium-serie. Drikketuden kunne jeg måske godt ønske mig var i lidt blødere plast, men man må så antage at holdbarheden er en smule længere.

Flasken er produceret af Tacx, så den kan sikkert findes i flere andre designs, men med samme funktionalitet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 109,-

Force BIO Flaske 500 ml.

Tjekkiske Force har ret mange forskellige flasker i sortimentet og én af de nye modeller er deres Bio-flaske. Bio-flasken er lavet af biologisk nedbrydeligt materiale, hvilket betyder at materialet er 100% genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt.

Den fås i 2 udgaver, som indeholder enten 500 eller 750 ml. væske og i flere forskellige designs, bl.a. denne fede bronze-farvede udgave. Tuden er den klassiske som trækkes op når man skal drikke og trykkes ned når man er færdig. Her ville jeg nok også foretrække en lidt blødere gummitud – men den er super holdbar og teknikken er gennemprøvet!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 49,-

Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: VOID Yoke Zip Jersey
VOID er et svensk brand, startet tilbage i 2014 af en flok...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.