Guidet tur på MTB i Silkeborg

Mountainbike er blevet utrolig populært i Danmark, både som sport og blot som fritidsinteresse. Med denne eksplosion af mountainbikere i Danmark er der opstået nye markedet, bl.a. for guidede ture. Der findes efterhånden rigtig mange officielle mountianbike-spor i Danmark, nogle bedre afmærkede end andre dog, men når hverken kender sporet eller området i forvejen, kan oplevelsen blive lidt lunken, derfor kan en lokal-kendt guide være en stor hjælp, også i de danske skove!

Én af de udbydere der har grebet dette nye marked er MTBGuideSilkeborg.com, et mindre firma der drives af Mark og Nicolai hvor de begge samtidig også fungerer som guider.

MTBGuideSilkeborg.com reklamerer på Deres website for guidede mountainbike-ture til både alt fra familien, til motionisten og MTB-klubben og alle ture strikkes sammen efter personen, eller gruppens ønsker, der er ingen krav om at man skal være et hvis antal deltagere, hvilket gør konceptet oplagt til brug hvis man eksempelvis ønsker at introducere manden/konen eller kæresten til mountainbike.

Udover at guide folk rundt i skovene omkring Silkeborg tilbyder MTBGuideSilkeborg.com også alt fra overnatning og forplejning før, under eller efter turene, cykeludledning og lign. i samarbejde med lokale partnere såsom eksempelvis Vejlsøhus og Silkeborg MTB Center.

På klubtur med MTBGuideSilkeborg.com

For at teste konceptet af tog redaktøren afsted mod Silkeborg sammen med den lokale mountainbike-klub, Solbjerg IF MTB. Forud for turen var både niveau og “formål” afstemt med guiden Mark, vi havde ytret ønske om en god tur på en 40-50 km. hvor vi gerne ville se noget andet end “bare” det offcielle spor i Nordskoven. Sporet i Nordskoven er bestemt ikke noget dårligt spor, men det er et spor som er rigtig godt afmærket og som vi alle havde kørt før, hvorfor vi ønskede at se Silkeborg fra en anden side, som man forventer at kunne med en lokalkendt guide.

I forhold til tid og sted var Mark enormt fleksibel og det blev planlagt så det passede vores gruppe – vi mødtes derfor kl. 18.00 foran Vejlsøhus, et sted som vi for øvrigt også har besøgt for nyligt i MTB regi (Læs artiklen)

Det skulle dog vise sig at vi hurtigt satte Mark på prøve, for én af deltagerne havde glemt sine cykelsko derhjemme og ingen havde platformspedaler eller ekstra cykelsko med. Mark hoppede defor på cyklen, sammen med den uheldige deltager, og et kvarters tid senere var de retur og klubkammeraten havde kunne nu nyde turen i et par lånte MTB sko. Det er altså ret imponerende, kl. 18.00 en onsdag aften…

Den første del af turen gik ud på det velkendte spor i Nordskoven hvor vi fik en god snak omkring sporbyggeriet i Silkeborg, de forskellige segmenter, planerne for yderligere mountainbike spor og meget mere. Udover det blå spor, som de fleste af os kendte ganske godt, fik vi også snust til de sorte sløjfer som bl.a. skal bruges til SRAM Liga i midten af august. Undervejs blev der forklaret og gjort opmærksom på eventuelle forhindringer, så man kunne køre sektionen velvidende hvad der ventede en.

Herefter gik turen til Vesterskoven hvor sporbyggerne er i fuld gang med at anlægge et nyt spor, lige nu er der ca. 4-5 km. færdigt spor med masser af fede detaljer, gode nedkørsler, godt flow og nogle fine stigninger. Efter at have snust til det officielle spor i Vesterskoven tog Mark os med ud på alle de små hemmelige spor som kræver en eller anden form for lokalkendskab – da de ikke er afmærkede, og Silkeborg Skovene er altså enorme! Her blev vi tæsket rundt og fik alt fra nede nedkørsler til lange seje opkørsler, fantastiske naturoplevelser og en ualmindelig lækker udsigt fra Frederik VII Høj der er ét af de fede udsigtspunkter i Søhøjlandet. At kører på etablerede spor er fedt, men der er altså noget helt særligt ved at komme ud på de helt små stier hvor alting er naturligt skabt og noget mere råt. Her føler man virkelig man kommer tæt på naturen og man får en idé om hvor mange kilometer spor der reelt er i Silkeborg – og ikke mindst hvor meget der er mulighed for at anlægge uden de helt store anstrengelser.

Silkeborg bliver sommetider omtalt som “Danmark’s Harzen” og selvom det naturligvis er sat lidt på spidsen, så er Silkeborg et af de få områder hvor du kan kører i timevis på små fede singletracks og så en unik naturoplevelse, sammen med masser af højdemetre og nede nedkørsler.

Omkring 21.30 var vi tilbage til Vejlsøhus, med 35 km. fede spor i bagagen og ca. 2 timers aktiv cykling, dog med masser af pauser og snak – for det sociale er mindst lige så vigtigt som hvor mange km. der kommer i bogen.

Synes du det virker lidt tosset med en guide i en Dansk skov, hvor er der ét af Danmark’s bedste mountainbike spor i forvejen? Ja så er det kun forbi du ikke har prøvet det, for med en lokalkendt guide får man pludselig en masse fifs til steder man kan besøge, nye op/nedkørsler og samtidig introduceres man for en masse lækre spor som ikke er afmærkede og derfor ikke lige er til at finde rundt på.

Uanset om man er rutineret mountainbiker, eller helt ny – kan og vil de unge drenge fra MTBGuideSilkeborg.com strikke en tur sammen som giver mod på mere, smil på læben og gør at man tager fra Silkeborg med nogle nye oplevelser i bagagen. Tilmed til en absolut fair pris, særligt hvis man kan samle en større gruppe.

Priseksempler

  • Lille Pakke (1 -3 pers.): Guidet tur á 2 timer: 449,-
  • Stor Pakke (4-10 pers.): Guidet tur á 2 timer: 699,-
  • Book en guidet tur, eller læs mere omkring konceptet på MTBGuideSilkeborg.com
Mere fra Noel Juul Christensen
Cykelgear.dk udvider med nyrenoveret lager
Pressemeddelelse Det er ikke første gang at pladsen bliver trang for de...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.