Klamper til cykelsko, alt det du bør vide!

Der findes et hav af forskellige klamper til cykelsko og det kan derfor godt være noget af en udfordring at få overblik over hvilke modeller der findes og hvad der adskiller de forskellige typer, derfor har vi forsøgt at give et overblik over de mest gængse typer nedenfor, til både landevejs og mountainbike-brug.

Klamperne man vælge skal naturligvis passe til ens pedaler og ikke mindst skoen. Eksempelvis kan der sjældent monteres store landevejdsklamper på sko beregnet til mountainbikebrug, der er simpelthen ikke plads til dem.

Det er vigtigt at huske på at klamperne altid medfølger til pedalerne og som udgangspunkt IKKE til skoene.

Shimano SPD

SPD klamperne fra Shimano er nok én af de mest gængse typer af klamper til mountainbike og cykelcross og de findes også fra 3. parts leverandører.

Hvad mange måske ikke er opmærksom på er at SPD klamperne, fra Shimano, findes i 2 forskelllige udgaver, en “Single release” og en “Multi release” udgave. Førstnævnte er dem man typisk vil få med når man køber et sæt SPD pedaler, men multi release klamperne er typisk lidt nemmere at klikke ind og ud af og så koster de næsten det samme som single release klamperne.

Shimano SPD-SL

SPD-SL klamperne fra Shimano er Deres bud på en landevejsklampe og den er meget brugt af både begyndere og erfarne motionister. Klamperne er forholdsvis store, udført i hård plast og fås som SPD’en i et par forskellige udgaver, hvor forskellen er hvor meget bevægelighed de tillader når man er klikket i pedalerne. Har man tendens til knæsmerter, eller er man bare lidt usikker på ens klampe-position, kan det være en fordel at vælge en model med meget bevægelighed (Float), mens den erfarne rytter der måske er bikefittet og ikke døjer med knæsmerter eller lign. får lidt ekstra kraftoverførsel ud af klamperne med lidt mindre bevægelighed.

Look

Look klamperne er meget brugte i fitness-centre og andre steder hvor der forefindes spinningscykler. Look Delta klamperne er meget billige, men også mest velegnet til indendørs brug i spinningslokalet eller lignende. De findes ligeledes i forskellige udgaver/farver hvor forskellen er hvor meget bevægelighed de tillader, når man er klikket i pedalerne. Keo er Deres landevejsklamper.

Crankbrothers

Crankbrothers er en af de nye spillere på markedet og som henvender sig 100% til mountainbikere. De har kun én type klamper, der så til gengæld fås i 2 udgaver, den normale med 6 graders float/bevægelighed og en konkurrence-udgave med 0 graders float/bevægelighed – sidstnævnte er kun velegnet til de absolut øvede, da foden her vil være fuldstændig fastlåst rent positionsmæssigt.

Speedplay

Speedplay er 100% rettet mod landevejsfolket og har kun én type klamper, der så findes i 3 forskellige udgaver – igen er forskellen hvor meget bevægelighed/float der er i dem når man er klikket i pedalerne. Speedplay er derudover den eneste rendyrkede landevejspedal hvor der kan klikkes i fra begge sider, hvorfor den er meget brugt blandt de øvede motionister og pro’erne.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Jabra Elite 4 Active headset
Jabra lancerede i forbindelse med CES 2022 messen et helt nyt trådløst...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.