PurePower Energiprodukter

PurePower er en dansk producent af energiprodukter til sportsfolket. PurePower udspringer af virksomheden Toft-Care der hat mere end 20 åra erfating med ernæringsprodukter til sundhedsvæsnet i Danmark.

PurePower har alle de klassiske energiprodukter som sportsfolket behøver, uanset om man løber, træner i fitness centret eller cykler som en gal på landevejen eller i skoven – det vil sige brusetabletter, energi og proteinbare, gel’s, energi og proteinpulver samt forskellige recovery-produkter, med andre ord har de produkter til både før, under og efter træning.

Redaktøren har de seneste uger testet produkterne i praksis.

PurePower Hydro Plus

Brusetabletter er et must til cykelrytteren, med et par tabletter i dunken minimerer man risikoen for dehydrering, samtidig med at man får koffein, elektrolytter, c-vitamin og magnesium. Det er et ret effektiv “cocktail” da det både giver energi, mindsker træthed og minimerer risikoen for dehydrering. Et par tab’s i vandet om vinteren, kan også ofte afhjælpe at vandet fryser.

Hydro Plus-serien består af 2 smagsvarianter, citrus og hindbær og hver rør indeholder 20 tab’s. Smagen er god, forudsat man er til enten citrus eller hindbær og de opløses nemt i vandet.

PurePower Energy Snack

Snacks er rigtig gode at gave med på turen, uanset om det er på landevejen, eller i skoven. Med en god energi snack kan man lige stille den værste sult, eller give energi til at kunne klare turen hjem. PurePower’s energy snacks er af den klassiske opskrift hvor hovedingredienserne er havre og sirup. Der er 3 smagsvarianter, kakao der smager præcist som havregrynskugler og mest af alt smager som en kage og ikke en energysnack, den originale som er som de fleste andre klassiske energibarer og så er der udgaven med tranebær og kerner. Modsat mange andre barer så er disse på hele 60 gram, hvilket betyder der er lidt mere “gods” i disse barer, samtidig er de ikke betrukket med eksempelvis chokolade eller lignende, så de ligger ikke og smelter i lommen, tasken eller lign.

Energy Snack er rimelig lette at spise og kræver heller ikke indtagelse af enorme mængder væske umiddelbart efter, som nogle energibarer gør.

De smager godt, giver et fint energyboost og så er de så tilpas store at man kan nøjes med at have én bar med i lommen på de fleste ture!

PurePower Energy Gel

Energy Gel, eller bare “gels” er praktiske at medbringe på cykelturen, hvis man har brug for et skud energi, eller er ved at gå sukkerkold. Denne form for gels indeholder kulhydrater der hurtigt og nemt optages i kroppen, så kan undgår “drop” i blodsukkeret. Det betyder så også at effekten fra disse gel’s er mere kortvarig end eksempelvis Energy Snack’en der er længere tid om at virke, men til gengæld har en længere effekt.

Fra PurePower er der 4 forskellige smagsvarianter at vælge imellem, citrus-te, cola, vandmelon og hindbær – sidstnævnte er som den eneste også med koffein. Jeg kan godt lide at PurePower har valgt nogle lidt utraditionelle smagsvarianter, for selvom de er lidt specielle så bør der mindes mindst én smagsvariant man kan lide. Personligt er jeg blevet ret vild med cola-udgaven! Gelen er forholdsvis tyk, så den skal lige skylles ned med lidt væske, til gengæld er det nemt at få det hele ud af pakken og man ender ikke med gel udover det hele, som man kan risikere hvis gel’en er meget flydende.

Nogle energy gel’s kan være ret hårde ved maven, men jeg har ikke oplevet problemer med disse fra PurePower. Vi reagerer dog alle forskelligt, så man bør aldrig tage til løb eller konkurrence uden at have “testet” sine energi gel’s forud – så man er sikker på maven ikke reagerer uhensigtmæssigt.

PurePower Carbo Race

Energipulver giver ikke kun energi, men hjælper også med at opretholde væskebalancen under længere træningspas. Carbo Race-serien anbefales til træningspas over 45 minutter og kan bruges både før og under træning, før for at opbygge en god væskebalance og under for at opretholde denne. Udover at sikre god væskebalance, så giver energipulveret også smag til vandet, som måske gør det nemmere at få den rette mængde væske indtaget.

Der findes flere forskellige smagsvarianter, citrus, appelsin, hyldeblomst og en smagsneutral udgave. Hyldeblomst og Appelsin-udgaverne er med elektrolytter, som gør god gavn ved udholdenhedssport, eksempelvis længere træningspas på cyklen. Undertegnede har prøvesmags appelsin og hyldeblomst udgaven og er personligt mest vild med sidstnævnte, da den har en afdæmpet smag af hyldeblomst saftevand og derfor hverken er for kraftig eller for syntetisk. Pulveret blandes nemt op med vand og med 4 smagsvarianter er man rimelig godt dækket ind.

PurePower Protein Snack

Proteinbarer er oplagte til indtagelse umiddelbart efter træning, det kunne eksempelvis være en god lang tur på landevejen, eller en intensiv tur i skoven på mountainbiken hvor man kan have behov for at få tilført protein og kulhydrater, Baren vejer 35 gram og indeholder 28% protein og er overtrukket med mælkechokolade. Sidstnævnte betyder at smag og konsistens mest af alt minder om en chokoladebar – den smager også lige så godt! Konsistensen er måske en kende mere “klæg” end den gængse chokoladebar, så den skal lige skylles ned med lidt væske efter min mening.

Protein Snack er perfekt at afslutte træningen med, både for at få protein og kulhydrater, men også for at tage den værste sukkertrang som de fleste nok kender efter en hård træning.

PurePower Recovery

Restitutions, eller recovery pulver er ikke en nødvendighed – men kan være en god ide efter hårde træningspas af over én times varighed, eller i periode hvor man træner flere gange dagligt. Recovery-serien indeholder kulhydrater der nemt og hurtigt optages i kroppen og som sikrer en optimal og hurtig restitution. Man bør derfor indtage drikken umiddelbart efter træning og maks 30 minutter efter træningen er afsluttet.

Serien består af 1 smagsvariant, en kombination af bær og citrus som smager virkelig lækkert, særligt hvis man blander den op med mælk, så smager den af jordbærmilkshake! Den kan også blandes op med vand og modsat mange andre – så smager denne også lækkert i vand, så det er bestemt ikke en nødvendighed at blande det op med mælk.

Er man ikke lige til denne éne smagsvariant er man lidt på den, for PurePower har ingen alternativer – til gengæld kan man købe en lille bøtte med 400 gram hvis man vil prøve det af, inden man køber en dåse med 1,6 kg., eller en spand med 3 kg.!

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Assos T.equipe_s7
Schweiziske Assos har for nyligt lanceret en helt række af nye shorts i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.