Test: EKOI Team Evo MTB cykelsko

Franske EKOI har et mindre udvalg af cykelsko og i MTB kategorien er der kun 2 modeller i skrivende stund, en model kaldet XC og så denne Team Evo udgave. Den model vi har fingrene i denne gang er topmodellen med BOA-spænde øverst og en velcro-lukning nederst.

Design og funktionalitet

Team Evo cykelskoen er rettet mod mountainbike-rytteren der søger en XC orienteret sko. Skoen fås i én farvelkombination, sort med røde detaljer og det er også en ganske fin sammensætning. Skoen er udført i kunstmateriale, hvilket betyder den er ret slidstærk, samtidig med at den er nem at rengøre med en våd klud eksempelvis.

Ved skoens snude og bagpå ved hælen er der ekstra beskyttelse mod sten og/eller slag.

Der er en ret fornuftig ventilation i skoen, da der er masser af mesh og ventilationshuller på siden, såvel som på overdelen. Det betyder så også at de primært egner sig til brug i de varmere måneder .

Skoene lukkes med BOA spænde øverst og så er der et lille velcro-spænde til at holde skoene på plads nederst. BOA-spændet og snøren omkring den øverste del af foden giver en dejlig tæt pasform som nemt kan justeres så den sidder lige i skabet.

Indvendigt er skoen godt polstret i hælen, hvilket gør den behagelig at have på. Den indvendige sål er dog en “tynd omgang” og den yder ikke megen støtte, så her bør man overveje at udskifte til et par “ordentlige” såler, alt efter hvor megen svangstøtte man har brug for.

Underneden er der en grov gummisål der har to funktioner, den beskytter klamperne og så gør den det muligt at gå og stå i skoene – både på asfalt og i skoven. Der er mulighed for at montere såkaldte “spikes” yderst, for endnu mere greb – det er primært aktuelt hvis man ofte har brug for at stå af og trække cyklen op af stejle stigninger eller ifm. cykelcross eksempelvis. Der er de sædvanlige 4 huller til montering af klamper, så alle gængse MTB klamper kan anvendes.

I praksis er EKOI’s Team Evo MTB cykelsko et par ret lækre cykelsko med en god stiv bund der sikrer en god kraftoverførsel, omvendt betyder det så også at man må gå på kompromis med komforten når man går og står i skoene – de gør sig bedst med klamperne spændt på pedalerne! Der er en generel fin støtte i skoene og med BOA-spændet og snøre-systemet holdes de tæt til foden, men uden at det strammer eller er generende.  Skoene har ventilationshuller i siderne og ved overdelen, men yder stadig en udmærket beskyttelse hvis man skulle ryge i lidt vand eller mudder.

Størrelsesmæssigt bør man ved EKOI’s Team MTB cykelsko vælge samme størrelse som ens normale fodtøj, der der ikke umiddelbart grund til at ligge ét eller to numre til som hos mange af konkurrenterne. Derudover har skoene også plads til brede nordiske fødder, noget jeg personligt sætter pris på da mange cykelsko simpelthen klemmer på siderne af mine, forholdsvis, brede fødder.

Konklusion

Team Evo MTB cykelskoene er et par fede mountainbike-sko som også er i et prisleje hvor der er rigtig mange konkurrenter, det gør dog hverken skoene bedre eller ringere. Der en en god støtte i i skoene, de er behagelige at have på og så giver den stive bund en god kraftoverførsel, hvilket er vigtigt hvis man er lidt konkurrence-minded og kører cykelløb.

Som nævnt er der mange konkurrenterne i prislejet, men for omkring 1000,- får man en let cykelsko med stiv bund, BOA spænde og snørelukning og i et ret fedt design!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 1043,-

Funktionalitet 9
Pasform 8
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Djuva – mere end bare en go’ idé
For et par uger siden stødte jeg på en annonce på Facebook...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.