Test: ES16 PRO Rainmem Jakke

Fra danske ES16 har vi den seneste tid testet bl.a. PRO Rainmem jakken, en vind og vandafvisende jakke velegnet til temperaurer fra -5 – 13 grader i følge producenten selv.

Vi har testet den grundigt her i efter¨året under skiftende vejrforhold.

Design og detaljer

PRO Rainmem jakken fås pt. i 3 farver, sort, grøn og den brune som her er testet, størrelsesmæssigt spænder de fra XS til XXXXL, så er der er en størrelse til alle.

Materialet er først og fremmest vindtæt, men der er også en vandtæt membran – med det sagt, så er den ikke 100% vandtæt, men vandafvisende. Dette er kompromiset for at bibeholde en god åndbarhed i materialet – men den kan altså stadig snildt klare lidt småbyger, men skal man ud i tung regn, så bør man tage en “rigtig” regnjakke på. Indvendigt er den opkradset med blød fleece som er med til at give en god isolerende effekt også.

Jakken er med gennemgående lynlås foran, klassiske afslutninger ved ærmerne og en høj krave så halsen er beskyttet. Omkring livet er der elastikkant med silikoneprint indvendigt som hjælper med at holde jakken fast omkring livet, så den ikke glider op. Bagtil er den forlænget for at give optimal beskyttelse af nederste del af ryggen mod opsprøjt på de våde dage.

På undersiden af ærmerne er brugt et andet og lidt tyndere materiale, for at optimere åndbarheden og ventilationen.

På ryggen er der 3 åbne lommer til opbevaring af energi, slange, pumpe og lign. Lommerne har en glimrende størrelse og en god dybde – sidstnævnte betyder så både at man undgår tingene falder ud, men også at der kan være lidt langt ned i bunden af lommerne. I den ene lomme er en lille karbinhage hvor du kan hægte nøglerne fast, jeg savner dog stadig en lomme der kan lukkes med lynlås.

Racefit – i al slags vejr!

PRO Rainmem Jakke er i racefit, hvilket betyder en tæt pasform – både ved ærmerne og omkring overkroppen. Er man ikke til den helt tætte pasform, eller har man brug for et par lag indenunder, kan man med fordel gå en størrelse op ift. normal størrelse.

Jeg har testet PRO Rainmem Jakken i str. S og den størrelse er passende til mine 65 kg. fordelt på 175 cm., hvis man altså er til den tætte pasform!

Ærmerne har en perfekt længde og det samme ved livet hvor “flappen” bagtil sørger for at beskyttet bagdelen mod mudder og vand på de våde og mudrede ture.

Jakken er testet primært på gravel-ture og i temperaturer fra omkring 3-4 grader, til 12 grader. Dem egner sig, efter min mening, bedst til brug i temperaturer under 10 grader – i hvert fald hvis pulsen er høj. Åndbarheden er udmærket, men på intense ture med temperaturer over 10 grader bliver den en anelse for varm for mig.

Konklusion

PRO Rainmem er en ret alsidig jakke der kan bruges en stor del af vinterhalvåret, materialet er ikke super tykt, så man regulerer selv med lag indenunder, alt efter udendørs temperaturen.

Pasformen er god og beskyttelsen mod både vind, vejr og nedbør er glimrende. I temperaturer ned til omkring frysepunktet kan jeg personligt klare mig med en almindelig langærmet baselayer indenunder!

Lækker kvalitet, god pasform og pænt design kendetegner denne jakke, som de fleste, der er til racefit, vil føle sig godt tilpas i.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1099,-

Funktionalitet 8
Design 8
Pasform 9
Komfort 9
Pris 8
8.4
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Første indtryk: Fox Flux cykelhjelm
Vi har netop modtaget Fox Flux cykelhjelm til test og giver i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.