Test: Force X58 cykeljakke

Fra Tjekkiske Force har undertegnede, de seneste uger, testet en jakke til forår og efterår. Modellen hedder X58 og der er tale om en forholdsvis tynd jakke der først og fremmest er vindtæt, men som også er vandafvisende – sidstnævnte er et stort plus med det omskiftelife vejr vi har her i Danmark.

Design og detaljer

X58 jakken er tilgængelig i 3 farve-kombinationer, sort/fluo, sort/hvid og sort/rød. Materialet er 100% polyester og materialet er rimelig fleksibelt, for en god og tæt pasform.

Jakken er med gennemgående lynlås og snittet er klassisk, så den går lidt længere ned bagpå for at beskytte den nederste del af ryggen når man sidder på cyklen. Fronten er vindtæt og vandafvisende, men ved livet er der brugt mest for at øge komforten i det område, så er der ikke noget der strammer eller generer når man sidder foroverbøjet på cyklen. I livet er også elastik der holder jakken tæt til kroppen, indvendigt er denne med silikoneprint for at undgå at jakken glider op.

Ned langs begge sider er der lynlåse, disse kan åbnes for bedre ventilation, for indvendigt er der mesh. Det samme er tilfældet på undersiden af ærmerne, der er ligeledes mesh for optimal ventilation. Omkring håndleddet lukkes tæt med en bred elastik.

På bagsiden er der, nederst, 3 åbne lommer, 2 mes mesh og én uden. Her kan opbevares slange, energi, pumpe og hvad man ellers måtte have brug for. Der er også flere reflekterende elementer for at øge synligheden.

Jakkens pasform er tæt, men behagelig. Jakken er testet i str. M, som er passende for 70 kg. fordelt på 175 cm. Jakken har en god længe, ærmerne er lange nok og den sidder til hvor den bør. Brugen af mesh på undersiden af ærmerne og foran ved livet giver ekstra komfort og med mulighed for at åbne op i siderne kan man også få lidt ekstra ventilation på de lidt varmere dage.

Jakken er anbefalet til forår og efterår og undertegnede har testet den i temperaturer ned til ca. 5 grader og det kan godt gå – med det rette underlag – her tænker jeg en god og forholdsvis tyk svedtrøje. Den optimale temperatur vil være fra 5-15 grader. Jakken er testet i både vind og én enkelt gang halvanden time i øs-regnvejr hvor den virkelig blev testet! Jakken kunne, naturligvis, ikke udstå denne mængde regn over så lang en periode, men den gjorde det godt og materialet er så tyndt og hurtigttørrende at jeg ikke oplevede at blive nedkølet undervejs. Mindre byger og vind holder den dog sagtens ude og da den, som nævnt, sagtens kan bruges ned til omkring 5 grader så er den faktisk ret alsidig.

Konklusion

Force X58 er en glimrende jakke der fungerer bedst i forår og efterårs-månederne hvor vind og nedbør er mere reglen end undtagelsen. Jakken har en glimrende pasform, giver en god beskyttelse og så synes jeg faktisk også den er ganske pæn. Vælger man, som her, sort/fluo farve-kombinationen, så har man også en jakke der giver en god synlighed i trafikken.

Med en pris på knap 350,- synes jeg man får rigtig meget for pengene, dog savner jeg lidt en lomme med lynlås bagpå og så ville jeg godt have have betalt lidt ekstra for lynlåse af en lidt højere kvalitet – men det er ofte kompromiset i dette prisleje.

Pris og tilgængelighed

Set til 349,-

Funktionalitet 8
Pasform 7
Design 7
Pris 9
7.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Pirelli Cinturato Gravel Hard cykeldæk
I løbet af efteråret/vinteren testede vi “Mixed” udgaven af Pirelli’s gravelspecifikke dæk,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.