Test: GripGrab Rouleur handsker

Det er kun kort tid siden vi havde GripGrab’s nye Ride handsker på test-bænken, modellen der er GripGrab’s pt. billigste model. Rouleur handsken er ligeledes en billigere handske fra GripGrab, men til 249,- er den lige en tand dyrere end Ride handskerne.

Vi har testet Rouleur handskerne i den danske sensommer.

Design og detaljer

Rouleur handskerne er udført i en kombination af polyester, polyuretan, polymid og elastan, hvor oversiden er udført i lycra som er enormt strækbart og giver god ventilation. Handskerne fås i 3 forskellige farvekombinationer, hvid, rød eller den sorte som vi her har testet. Derudover fås de i en udgave til kvinder, som fås i enten lilla eller grøn. Fælles for dem alle er at de har et lille reflekterende logo nederst på lillefingeren.

Undersiden af Rouleur er ret kraftig og der er en god polstring med 2 puder, det gør dog også undersiden lidt stivere og mindre fleksibel end eksempelvis Ride handskerne.

Handsken er med korte fingre og mellem lange og ringefingeren er en lille flap, den kan bruges når handskerne skal af, hvilket kan være en god hjælp, særligt hvis hænderne er fugtige. På tommeltotten er der en sweat-wiper, dog ikke i frotte, som kan bruges til at tørre sveden af panden.

Omkring håndleddet lukkes handskerne med en klassisk velcrolukning, hvorpå der er gummiprint og GripGrab’s logo. Velcrolukningen gør det nemt at justere handskerne efter den enkelte, så de altid slutter tæt omkring håndleddet.

Handskerne har en god pasform og slutter tæt omkring håndleddet, kombineret med god polstring giver de en god støtte under cykelturen. Oversiden er tynd og let, mens undersiden er mere stiv og ikke ret fleksibel ift. oversiden. Til gengæld giver undersiden en god beskyttelse, støtte og virker derudover ret slidstærk.

Konklusion

Rouleur handskerne er, fra GripGrab’s side, angivet som velegnede til kortere ture på landevejen, jeg vil dog ikke have nogle problemer med også at bruge dem på længere ture. Oversiden af handskerne er blød og lækker, mens håndfladen er noget mere stiv i det, sammenholdt med polstringen i håndfladen gør det at komforten er vægtet noget højere end kontrol og følingen.

Rouleur er en fornuftig handske i fine materialer, med god polsting til dem der foretrækker en kraftig polstring med masser af støtte. Materialerne virker til at være i en glimrende kvalitet og særligt undersiden virker slidstærk.

Så opsummeret er Rouleur en udemærket handske til en ret skarp pris, hvor jeg dog savner lidt fleksibilitet og bevægelighed i håndfladen. Til gengæld giver de en god støtte som mange begyndere og motionister foretrækker.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 249,-

Funktionalitet 8
Pasform 7
Design 8
Pris 8
7.8
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: ABUS GameChanger cykelhjelm
ABUS er i cykelverdenen nok bedst kendt for deres låse, men de...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.