Test: Oakley Jawbreaker Polarized solbriller

Oakley er uden tvivl en af de mest kendte fabrikanter af solbriller, både til almindelig og til aktiv/sports brug. Sidste sommer testede og anmeldte vi Racing Jacket solbrillen og denne sommer har vi haft lejlighed til at teste Jawbreaker i Polarized udgaven.

Design og pasform

Oakley Jawbreaker findes i mange forskellige versioner og udgaver, hvor forskellen er farvekombinationen samt linsen som solbrillen er udstyret med, når jeg skriver linsen i ental, er det fordi det er én stor linse og ikke to separate linser solbrillen er udstyret med.

oakley-jawbreaker-polarized-front

Vores testeksemplar er, som nævnt, med Polarized linsen, en linse der fjerner 99% af alle refleksioner/genskær, eksempelvis solen der giver genskær i en bilrude, et vindue eller solens genskær i en vandoverflade. Hvor godt det fungerer i praksis kommer vi tilbage til.

oakley-jawbreaker-polarized-angle

Jawbreaker er en forholdsvis stor brille og designmæssigt vil den nok dele vandene, nogle vil synes godt om den, andre vil ikke. Designet er gennemgående lidt “råt” og futuristisk og absolut ikke anonymt eller konservativt, dette er en solbrille til dem der gerne vil skille sig ud.

Foran består Oakley Jawbreaker af én stor linse, med 4 udluftningskanaler øverst og 2 nederst. Linsen kan udskiftes, ret nemt endda – hvis den skulle gå i stykker, eller man ønsker en anden type af linse på et senere tidspunkt, hvad enten det er som erstatning, eller som alternativ man kan skifte med. Linsen omsluttes af en aggressiv ramme med Oakley logo’et i hver side før brillestængerne.

oakley-jawbreaker-polarized-side

Den kraftige og brede næseklemme i gummi holder Oakley Jawbreaker godt på plads og på yderst behagelig vis, samtidig virker den som “hængsel” når eller hvis linsen skal udskiftes. Brillestængerne er med metalhængsler og den yderste del af stængerne er ekstra fleksible i enderne og det betyder at de tilpasser sig den enkelte for en tæt pasform – det virker glimrende, selvom jeg måske havde foretrækket en lidt blødere plast eller gummi. Brillestængerne kan endda justeres i længden, man åbner et lille hængsel og kan justeres dem i 3 længder.

oakley-jawbreaker-polarized-change-lenses

oakley-jawbreaker-polarized-juster-staenger

Brillerne vejer ca. 35 gram, hvilket er en absolut fornuftig vægt set i forhold til den fysiske størrelse.

I praksis bemærker man egentlig ikke at der er tale om en forholdsvis stor brille, faktisk er det måske netop en fordel forbi øjnene altid er helt dækket, så brillerne tager alle former for insekter, småsten og andre uønskede objektiver man kan risikere at få i øjnene på landevejen, udover at blokere for solens stråler og refleksioner naturligvis. Det faktum at brillen er forholdsvis stor er også et ekstra plus til landevejscykling, for synsfeltet i den øverste del af brillen er udvidet – og som landevejsrytter vil man sætte stor pris på dette, da man jo ofte “kigger op” når man ligger i race-position på cyklen.

Materialevalget, alt fra rammen, til linsen og hængslerne – er uden tvivl gennemprøvet og testet, for det virker så afgjort som kram – intet mindre.

På mine landevejs ture med Oakley Jawbreaker har jeg nydt den gode udluftning der betyder at de kun kan dugge når man står helt stille, men så til gengæld “af-dugges” så snart man sætter gang i cyklen igen. Derudover har de en fremragende pasform og bliver siddende, uden behov for at rette dem i tide og utide – det er et kæmpe plus i min bog. Designet er en smagssag, de er måske lidt for voldsomme og aggressive i udtrykket til min personlige smag, men omvendt kunne jeg sagtens bruge dem – fordi det er så fremragende en brille. Med den polariserede linse er man ikke kun beskyttet mod solen, men også mod solens genskær – og det er også en rigtig lækker ting når man cykler om sommeren og solen står højt, for da er genskær og refleksioner næsten lige så generende som selve sollyset.

Inkluderet tilbehør

Oakley Jawbreaker leveres i et etui med hård skal, i dette ligger Oakley Jawbreaker i en blød brillepose. Der er inkluderet en ekstra næseklemmee, informaiton omkring garranti og hvordan linsen udskiftes og ikke yderligere.

Det hårde etui giver en god beskyttelse ved transport eller almindelig opbevaring når de ikke er i brug og det bløde etui kan bruges når man ikke lige ønsker at benytte det store, hårde etui. Det giver dog kun begrænset beskyttelse og primært mod ridser.

oakley-jawbreaker-polarized-etui

Konklusion

Jawbreaker er en fremragende solbrille til cykling og ikke mindst med Polarized linsen, der ydermere filtrerer næsten alt genskær væk – udover at beskytte mod solens generende stråler.

En glimrende pasform, et anerledes design og høj komfort gør Jawbreaker til en absolut anbefalelsesværdig solbrille til cykling – men man må også betale en ret høj pris for dette – den vejledende pris er 2180,- Til gengæld får man så også en brille i topklassen og med den seneste teknologi og mange smarte og gennemførte detaljer, samt ikke mindst Oakley brandet som også har en værdi i sig selv.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2180,-

Funktionalitet 9
Design 8
Pasform 9
Pris 6
8
Mere fra Noel Juul Christensen
Weldtite Pure – Miljøvenlige produkter
Engelske Weldtite har for noget tid tid lanceret deres Pure-serie, en serie...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.