Test: Rogelli Umbria bibtight med pude

For et par uger siden testede vi Umbria trøjen fra Rogelli, én af Deres top-trøjer. Serien består også af et par lange bukser til efterårs og vinterbrug og dem har undertegnede ligeledes testet de sidste måneder i efteråret og den tidlige vinter.

Design og detaljer

Umbria er en klassisk bibtight med lange ben, seler og pude – hvilket betyder man kun behøver trække i ét par bukser og undgår at skulle kører med korte bibshorts inderst og et par lange, uden pude, udenover. Designet er ligeledes rimelig klassisk, de er holdt i sort og har enkelte fluorserende elementer, over knæene og ned af siderne, samtidig et rimelig diskret Rogelli logo. Designet er nok primært rettet mod landevejsrytteren, da de på afstand ligner et par korte bibshorts med løse ben, noget der ofte ses i landevejscykling og knap så meget hos MTB rytterne.

Umbria bibtights er udført i en kombination af nylon, polyester og elastan, samlet giver det et materiale der kan strækkes ganske meget, er rimelig holdbart og har en rigtig lækker overflade. Det umiddelbare indtryk, efter et par måneders brug, at der er tale om et ganske slidstærkt materiale der holder sig pænt længe.

Indvendigt er bukserne opkradset, så de kan bruges på de kølige dage ned til omkring frysepunktet uden problemer – de er dog hverken fuldstændig vind, eller vandtætte.

Modellen er som tidligere nævnt med seler, som holder bukserne på plads – selerne er ret fleksible som resten af buksen. Selerne er ikke i mesh som man ofte ser, men i samme materiale som resten af buksen, hvilket er med til at give lidt ekstra beskyttelse. Selerne starter lidt længere oppe end på mange andre bibtights og man er derfor godt beskyttet omkring skridtet og op til omkring navlen hvor selerne starter i en v-form. Det betyder så omvendt også at det er lidt mere besværligt at lade vandet med bukserne på, men man kan som bekendt ikke få det hele.

 

Ved benåbningerne er en tynd elastik, med silikone-print inderst som holder dem på plads, mens der udvendigt er en refleks hele vejen rundt. Ulempen er dog at hvis man kører med skoovertræk, eller vinterstøvler, er denne refleks ej synlig, så det er kun hvis der benyttes cykelsko i almindelig højde.

Modellen findes også i en udgave med blå eller røde effekter, hvis den fluorserende udgave er for “flashy”.

Puden i Umbria buksen er, som resten af buksen, også i den gode ende af skalaen. Det er en åndbar pude der er opdelt i zoner for optimal støtte og support hvor der er mest brug for det. Puden har en tilpas tykkelse og giver den nødvendige støtte, selv på de lange ture. Puden sidder godt til og har man valgt den rette størrelse, så puden sidder til omkring skridtet, får man heller ikke behov for løbende at justere på denne.

Umbria bibtights er testet i str. L og med mine knap 70 kg. og 175 cm. er det passende, måske ville jeg kunne klemme mig ned i en str. M., men komforten vil helt sikkert være bedre i en str. L.

Den generelle pasform er glimrende, de sidder tæt, som bibtights skal, de er rare at have på takket være den opkradsede inderside og de yder fin beskyttelse mod vind og vejr, så længe vi taler om normale vejrforhold. Temperaturermæssigt er bukserne testet fra 0-10 grader og det vil også være i dette temperatur-spænd jeg vil anbefale dem Kommer vi under frysepunktet vil man, med vind, formentlig få behov for lidt mere beskyttelse, alt efter hvor kuldeskær man måtte være.

Materiale

  • 48% nylon, 35% polyester, 17% elastan
  • Kan maskinvaskes ved 30 grader
  • Størrelses testet: L, passer godt til undertegnedes 175 cm. og 70 kg.

Konklusion

Rogelli’s Umbria bibtight er et par lækre lange cykelbukser i et design der umiddelbart bør appellerer rimelig bredt. De er udført i materialer af høj kvalitet og finishen er bare helt gennemgående god, alt fra stoffets kvalitet til syningerne og de små detaljer.

Designet med båndet omkring låret gør dog at der er et par ekstra syninger heromkring, det har ikke generet mig, for de er flad som i resten af bukserne – men det er et par ekstra syninger som nogle måske helt vil være foruden.

God pasform, flot design og høj kvalitet, krydret med en ganske god komfort gør Umbria bibtight til en oplagt kandidat til efterårets og den tidlige vinters træningsture på landevejen!

Pris og tilgængelighed

Set til 699,-

Funktionalitet 8
Pasform 8
Design 9
Pris 8
8.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Trek CheckPoint SL 5
Gravel er et forholdsvis nyt udtryk indenfor cykling og det har i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.