Test: USWE AirBorne 3 Junior

Svenske USWE, er et firma der startede 2007 med en klar mission om at lave ryksække der er i stand til at modstå de hårdeste forhold uden at føle, at du har den på dig.  De har specialiseret sig i rygsække med drikkeblærer til både MTB, skisport og motorcross. Sortimentet tæller 11 forskellige modeller, hvor de fleste fås i forskellige farver – her er både til mænd, kvinder og denne model til børn – der er ialt 3 junior udgaver.

AirBorne 3 junior er en dedikeret cykeltaske der kun findes i blå, så den er mest rettet mod drenge medmindre man har en datter hvis yndlingsfarve er blå som min.

Denne model rummer i alt 3 liter, herfra 1,6/2 liter væske i Hydrapak blæren, dvs. der også er en smule plads til lidt udstyr, såsom slange, multitool og hvad man ellers kan få brug for på sporet.

Design og detaljer

Uswe Airborne 3 Junior er velegenet til ture på et par timers træning, da den ikke rummer meget. Tasken rummer 2L og så har et lomme på 1L man kan tage på og af efter hvad behovet er. Uden lomme kunne tasken fungere som en race taske hvor du kun har vand med. Til børn vil det oftest være det der er behovet. Det vil formentlig først være fra de store børn der har behov for selv at haveslange og værktøj med på turene hvor far eller mor ikke er med. Men hvis de selv skal have udstyret med, så er lommen lige til at klikke på og så har man mulighed for at have slange, værktøj og pumpe med i tasken.

Airborne 3 Junior er en relativ let taske, den vejer “kun” ca. 450g. Det er en stor fordel at det er en let taske når det er børn der skal have den på, da de ikke har de samme muskler i benene til at træde alle de kg afsted i skoven. Så kommer den selvfølgelig til at veje lidt når den bliver fyldt med vand, så rammer den en vægt på ca. 2,5kg, plus lidt værktøj og grej.

Uswe har et meget unikt system de kalder for “Harness” system der er ganske enkelt går ud på at istedet for at man er vant til at have to skulderremme og et mavebælte på tasten så har den 4-punkts lukning et sted foran. Det er super effektivt, og gør at tasken sidder 100% ind til ryggen. Det betyder at tasken ikke hopper rundt på ryggen, den sidder helt tæt. Det er lidt det samme som man kender fra racerbiler hvor man kører med H-seler, der sidder man også 100% fast i sædet her er det bare tasken der sidder 100% på ryggen. Uswe kalder systemet for “No more dancing monkey”, Det er rigtig nemt at justere, og kan justeres varialbelt med velcro, der er to forskellige øjer man kan kører velcro’en igennem, så man kan spænde den helt ind til små børn og faktisk helt ud til en voksen. Dog kan den ikke justeres ind til en lille knægt på 6 år, han er alligevel for lille. Jeg vil sige alt efter str. på børnene så passer den perfekt fra 7-8 år og opefter.

På selve den del der sidder op af ryggen har har Uswe lagt nogle gummi striber som man kender det fra cykeltrøjer så de ikke kravler op af ryggen, her hjælper de med at tasken bliver på ryggen hvor den er spændt på. Samtidig er der lavet en udformning af rygstøtten så man kan komme af med varmen.

På forsiden er der nogle elastikker hvor man enten kan bruge til at have sin hjelm hængende, der er to eleastikker så man også kan have en fullface hjelm på hvis man f.eks bruger tasken i bikepark. Det er super smart, det blev brugt flittigt af min datter da vi var i bikepark i Harzen her i sommers. Der står dog også et sted at man kan have et ekstra hjul hængene, men det kan jeg nu ikke se jeg får behov for.

Øverst i tasken er lynlåsen hvor man kommer ned til drikkeblæren. Mærket på drikkeblæren er Hydrapak og er en af verdens største og mest velkendte producenter af vandblærer og har derfor stor ekspertise indenfor området. Blæren er simpel at åbne og lukke med deres velkendte glider, holder tæt og er endda nem at rengøre – da man hurtigt kan vende vrangen ud på drikkeblæren for at rengøre, så man ikke behøver at stå med alle mulige rengøringsbørster for at få den gjort ren. Den rent faktisk også tåle en tur i opvaskemaskinen.

Slangen fastgøres i en clips på brystet så den ikke hænger og falgre rundt under kørsel. Den del kunne de godt optimere en smule på, da børn godt kan have svært ved at få den frigjort for at komme til at drikke. Der er der nogle andre producenter der bruger magneter til at holde slangen med, det ville på en børne taske have været fantastisk.

Indvendigt er der en lomme der er vandtæt hvor man kan opbevare sin smartphone eller andre genstande der ikke må blive beskidt eller våde når man kommer i skoven på de våde dage.

Bevægeligheden er er helt i top, min datter er super glad for at have den på. Hun har tit nævnt at hun næsten ikke mærker til den på ryggen, så det er lige som det skal være. Det eneste man lige skal have lært børnene når de begynder at bruge rygsæk med drikkeblære er at drikketuden ikke skal hænge oppe i munden hele tiden. Den første tur vi kørte på et par timer tømte hun en fuld drikkeblære på under en time, og så går der ikke længe inden de skal tisse. Så de skal lige lære at man ikke skal drikke hele tiden.

Jeg prøvede at justere tasken helt ud så jeg kunne kører en tur med den for at mærke hvordan den var at have på, og det er helt rigtigt som hun siger man mærker den ikke når man er kommet afsted.

Konklusion

Det er den første Uswe rygsæk jeg har testet, og må sige at deres “No more dancing monkey” harness system er jeg blevet ret vild med. Nu kan jeg jo passe tasken selv om den er til børn, men jeg kan love for at min datter har fået ejerfornemmelse for den, når jeg lige spørger om det er ok jeg lige låner den på en cykeltur, er det første svar NEJ. Hun vil jo ikke have at jeg skal slide på “hendes” taske. Så kan kun sige at Luna er blevet vildt glad for den.

Derudover er det et kæmpe plus at man nemt kan regøre drikkeblæren ved at vende vrangen ud på den, det betyder at det ingen tid tager at rengøre. Andre drikkeblære skal man stå med special børster for at komme ned i bunden af drikkeblæren, det spiller maks.

Den er super nem og hurtig at indstille, børnene finder hurtigt ud af hvordan det fungere, det eneste minus er den clips slangen hænger fast med, men da den er blevet kortet op, hænger den ikke og flagre så meget, så når Luna kører med den er den ikke i clipsen.

Så er du på udkig efter en rygsæk med drikkeblære kan jeg varmt anbefale denne model. Den lever helt op til mine forventninger. Jeg vil helt klar anbefale at kigge nærmere på denne model.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 899,-

Funktionalitet 8
Komfort 10
Design 8
Detaljer 8
Pris 8
8.4
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Endura SingleTrack II Jakke
Vi har tidligere testet produkter fra Endura, og denne gang har vi...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.