Test: Xeccon Zeta 1300R LED forlygte

I slutningen af 2014 stiftede vi første gang bekendskab med den kinesiske lygteproducent Xeccon, denne sæson har vi hele Deres nye Zeta model-serie til test og vi starter fra bunden med den mindste model, Zeta 1300R. Modellen er kompakt, vejer ikke meget og er oplyst til et maksimalt output på 1300 lumen. Den kompakte størrelse gør den meget velegnet til brug på hjelmen til MTB brug, eller måske bare som kraftig pendler-lygte.

Vi har testet Xeccon Zeta 1300R de seneste uger, på landevejen, såvel som i skoven.

Hvad er der i kassen?

I den pæne emballage finder man følgende:

  • Xeccon Zeta 1300 LED forlygte med integreret hjelmbeslag
  • Batteripakke, 8.4V/5200 mAh
  • Smart remote (Bemærk: Medfølger kun til R-modellen)
  • Velcrobånd til fastgørelse på hjelm
  • Beslag til styr samt 2 gummi o-ringe
  • 90 cm forlængerkabel
  • 220 volt oplader

Se vores unboxing af Xeccon Zeta 1300R nedenfor.

Design og funktionalitet

Xeccon Zeta 1300 er den mindste model i serien og det kompakte design, såvel som den lave vægt på kun 55 gram, gør den meget velegnet til brug på hjelmen, hvad enten man kører landevej eller MTB. Lygten, såvel som hjelmbeslaget er udført i aluminium der er flot bearbejdet, hvilket giver en rigtig lækker finish. Der er køleribber på siderne og bagpå, for at sikre en god varmeafledning, da en sådan diode udvikler en del varme under brug. På toppen sidder én enkelt trykknap, her tænder/slukker man lygten ved at holde knappen nede, ligesom man skifter mellem de forskellige tilstande ved at trykke på knappen. Der sidder én Cree XHP50  diode bagved det kraftige front-glas, der af producenten er angivet til et maksimalt output på 1300 lumens.

xeccon-zeta-1300r-top

Lygten er naturligvis vandtæt, med IPX6 godkendelse, så den kan bruges i al slags vejr.

På lygten sidder fastmonteret en lille stump kabel, det er her batteripakken monteres, evt. ved hjælp af det med-leverede 90 cm. forlængerkabel, alt efter hvor lygte og batteripakke placeres. Stikkene “presses” sammen og sidder ret godt sammen, her ville jeg personligt have foretrukket løsningen hvor de skrues sammen, da man så undgår at rive og flå i kablerne for at få dem fra hinanden.

xeccon-zeta-1300r-side

Xeccon Zeta 1300R har 3, eller faktisk 4 forskellige tilstande, lav, medium og høj lysstyrke, samt mulighed for “blink”. Sidstnævnte er en funktion som dog kun vil være interessant for pendling hvor der ikke er behov for at lyse vejen op og derfor ikke demonstreret i videoen længere nede.

Batteripakken til Xeccon Zeta 1300R er den samme som til alle de andre modeller i Zeta-serien, den er på 8.4V / 5200 mAh. Batteripakken er i et neopren etui med en overflade der er rimelig rengørings-venlig og samtidig beskytter batteripakken mod vind og vejr, samt eventuelle stød. Batteripakken har et velcro-bånd omkring, så det let kan monteres et passende sted på cyklens stel. Batteripakken er opgivet til en batteritid på 3,5 timer ved maksimal lysstyrke og op til 38 ved “blink” og det tager ca. 5½ time at oplade denne.

xeccon-battery-pack

R’et i modelnavnet står for “remote” og i praksis betyder det at der i pakken medfølger en trådløs remote/fjernbetjening. Den kommer med en lille holder som kan monteres på cyklen, eller man kan blot have den i lommen eller andensteds hvor det giver mening. Med denne kan man så trådløst skifte tilstand og/eller slukke og tænde for lygte, hvilket kan være rigtig praktisk hvis den sidder på hjelmen – for så kan det godt være en smule besværligt at skulle ramme knappen for eksempelvis at skifte tilstand. Idéen med denne remote er virkelig god, men jeg må omvendt erkende at jeg ikke har fået det brugt ret meget i testperioden – måske kræver det blot en smule tilvænning…

xeccon-zeta-remote

Lyskeglen fra Xeccon Zeta 1300R har en enorm god og jævn spredning af lyset, hvilket giver en lyskegle der dækker et område der er perfekt til skovkørsel – uden at være “svag” i kanterne som man ofte ser fra de lidt billigere lygter. Den ene diode og de oplyste maksimalt 1300 lumen sætter dog alligevel sine begrænsninger, dog nok mest ift. rækkevidden, kører man med Xeccon Zeta 1300R som den eneste lygte og er man vant til kraftigere lygter, så savner man lidt længere rækkevidde. Spredningen og det jævne lys opvejer dog meget for den “manglende” rækkevidde, som udelukkende må tilskrives det faktum at den “kun” er på 1300 lumen, for jeg tror ikke umiddelbart der vil kunne tvinges meget mere saft og kraft udaf denne éne diode, den gør det virkelig godt!

Praktisk test af Xeccon Zeta 1300R

Konklusion

Lige fra man åbner pakken og til man sætter Xeccon Zeta 1300R  på hjelmen eller styret, har man en god fornemmelse af at dette er et produkt i en kvalitet lidt højere end de fleste andre LED forlygte som er i meget svingende kvalitet. Først og fremmest er udførslen af selve lygten lækker og bare lige en tand mere gennemført end man umiddelbart forventer, eksempelvis synes jeg detaljen med at der kan monteres 2 beslag på lygten, ét til styr og ét til hjelm og lign., er super lækkert. Batteripakken er ligeledes af god kvalitet og der er brugt Samsung batterier, hvilket bør være garant for et batteri der holder længere end gennemsnittet, både “under brug” og på den lange bane.

Af andre fede detaljer kan nævnes at der er forskellige velcrobånd med til montering, samtidig med forlængerkabel og alt andet man kan få brug for – der er derfor intet behov for at skulle investere i andet udstyr, alt er med fra start!

De 1300 lumen gør et eminent job, og til nød kan den godt bruges som eneste/primære lygte i skoven, dog er rækkevidden, med én enkelt diode, lidt begrænset og jeg vil derfor personligt foretrække denne på hjelmen og så en lidt kraftigere lygte på styret. Der er en super jævn og god spredning på lyset, så hele sporet lyses op, uden at lyskeglen bliver svagere så snart vi kommer lidt udfra midten af denne. Som pendlerlygte er den også meget velegnet, for på landevejen er de 1300 lumen rigeligt til at lyse selv de mørkeste cykelstier og/eller landeveje op, både så man kan ses, men også så kan selv kan se hvor man kører.

Prisen på de knap 1000,- er i den høje ende, men man får også en ekstraordinær god lygte der nærmest intet vejer og har en lyskegle med god og jævn spredning – samtidig med at pakken indeholder alt hvad man umiddelbart kan få brug for. Kvalitet koster, og her vil jeg så afgjort mene at pengene er godt givet ud – hvis man hører til dem der gerne betaler for god kvalitet.

Pris og tilgængelighed

Set til 799,- hos Cykel-Lygter.dk

Funktionalitet 9
Medfølgende tilbehør 10
Design 9
Pris 7
8.8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: 3 langærmede undertrøjer fra Craft, Fox og Solo
De seneste måneder har budt på en blandet omgang rent vejr-mæssigt i Danmark, men...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.