Test: XLC Pro Winter Jacket JE-W04

Fra tyske XLC har vi modtaget og testet deres bud på en cykeljakke til vinterbrug i Deres Pro-serie, modellen hedder i al sin enkelthed “XLC Pro Winter Jacket JE-W04”.

Design og funktionalitet

XLC Pro Winter Jacket JE-W04 er udført i bi-elastisk softshell materiale, dvs. det er strækbart på kryds og tværs, dog er jakken klart mest “strækbar” horisontalt og knap så meget vertikalt, hvilket giver rigtig god mening. Jakkens overflade er som nævnt i softshell, som skaber en vandafvisende overflade samtidig med der er et flot spil i farverne takket være det bi-eleastiske materiale. Jakken er naturligvis designet til cykling, dvs. den er udviklet til brug i “cykelposition”, i praksis betyder det bl.a. at den er lidt længere bagpå end foran. Jakken’s design er lidt mere vovet end de traditionelle ens-farvede jakker, bl.a. er der en 2-farvet krave, XLC logo på brystet i flere farver, lidt effekter ned af venstre side og en baglomme i en anden farve. Designet er nok mest målrettet MTB rytteren, da det er lidt mere ungdommelig og friskt end det klassiske “racer” cykeltøj. Der er 3 lommer bagpå jakken, derudover én mindre lomme med lynlås-lukning hvor man kan opbevare sine nøgler eller andet man gerne vil sikre lidt nedre, hele området med lommerne fungerer samtidig som én stor refleks, det er ganske godt tænkt af XLC. Ved håndleddet lukkes tæt med en rimelig bred elastik, mens der i bunden af jakken ikke er silikonekant som man ofte ser, men derimod også en elastik, dog noget smallere end den ved håndleddene.

xlc-JE-W04-03

Hele jakken er udført i ét materiale og med flade sømme de fleste steder og det faktum er nok medvirkende årsag til at den er enormt let og “luftig”, den vejer næsten ingenting og er alligevel med en fin isolerende inderside af fleece. XLC skriver selv at jakken er velegnet til brug i temperaturer ned til -20 grader og skulle der komme en byge bør dette så afgjort heller ikke være et problem, da jakken er testet til et søjletryk på 10.000 mm.

xlc-JE-W04-05

Jakken er forholdsvis kort og jeg ville nok have foretrukket at den var en lille smule længere bagpå så den dækkede lidt mere af den nederste del af ryggen, derudover er jakken ganske behagelig at have på, den sidder rimelig tæt til kroppen, når man går og står, men sidder helt korrekt når først man er hoppet på cyklen. At jakken er i softshell materiale, gør at bevægeligheden i jakken ikke er helt i top, da materialet ikke er det mest fleksible. Til gengæld er den vitterlig både vind og vandtæt, og dette klarer den med bravur!

Jeg har testet XLC Pro Winter Jacket JE-W04 over de seneste par måneder, og selvom vinteren indtil nu har været ganske mild, har der været masser af dage med stærk, kold, blæst og dette har bestemt ikke været et problem for XLC Pro Winter Jacket JE-W04. Selvom vinden er både stærkt og kold, fornemmer man den ikke gennem jakken, man fornemmer højst at jakkens inderside bliver en smule koldere når temperaturen falder. Jeg har testet jakken kun med ét lag indenunder, nemlig Assos LS.skinFoil_winter – black II (1. lag) som der naturligvis også snart kommer en test og dette både i dags og aftentimerne, i temperaturer ned til omkring frysepunktet. Det er ret imponerende at man kan holde vind og vejr ude, men samtidig holde på varmen med kun 2 lag på under disse vejrforhold.

xlc-JE-W04-06

Som nævnt tidligere skriver XLC at jakken er velegnet til brug i temperaturer ned til -20 grader, så langt er vi endnu ikke kommet ned denne sæson, men umiddelbart tror jeg ikke det er helt ved siden af – med den rette beklædningen indenunder til at give varme og isolerer. I temperaturer fra omkring 5 grader og nedefter gør XLC Pro Winter Jacket JE-W04 det bedst efter min mening, i temperaturer herover vil jeg foretrække en bedre åndbarhed og så leve med at skulle gå på kompromis med vindtætheden. Set i forhold til hvor god en beskyttelse jakken giver mod vind og vejr, er den både let og man bevarer en fornuftig bevægelighed – uden at skulle have ret meget tøj indenunder, en god undertrøje kan faktisk gøre det helt ned til omkring frysepunktet!

xlc-JE-W04-02

Materiale

  • 90 % polyester
  • 10 % polyurethane
  • Bør håndvaskes, men kan maskinvaskes ved 30 grader

Testpersonen

  • Køn: Mand
  • Vægt: 70 kg.
  • Højde: 178 cm
  • Størrelse testet: M

Konklusion

XLC Pro Winter Jacket JE-W04 formår at holde overkroppen lun og beskytter mod vind og vejr – på ret imponerende vis! Jakken er særligt velegnet til dem der cykler i al slags vejr og særligt når temperaturen er omkring frysepunktet og derunder, da man her får man det bedste udnytte af XLC Pro Winter Jacket JE-W04. Jakken er, i hvert fald for mig, simpelthen for varm og “isolerende” til brug i temperaturer fra 5-10 grader (Afhængigt af vind/vejr) og derover – mens andre måske har glæde af vindtætheden og de isolerende egenskaber ved højere temperaturer, dette afhænger af hvor megen beskyttelse man normalt har brug for.

At man kan bruge XLC Pro Winter Jacket JE-W04 en december aften, i rimelig kraftig blæst og en temperatur omkring frysepunktet, kun med en undertrøje med inderste lag, fortæller lidt om hvor megen beskyttelse XLC Pro Winter Jacket JE-W04 giver!

Designet er og bliver en smagssag, jeg synes måske ikke jakken’s design er det smarteste, men andre er sikkert af en helt anden holdning – faktum er dog at funktionaliteten er god! Én enkelt lomme med lynlås bagpå er et stort plus til opbevaring af mobiltelefon, nøgler eller lign., særligt hvis man benytter XLC Pro Winter Jacket JE-W04 kun med en undertrøje under, da man så ikke har alternative lommer at placerer disse ting i. Pasformen er udmærket, men naturligvis bliver man lidt hæmmet af at softshell ikke er det mest fleksible materiale, til gengæld giver det så en enorm god beskyttelse.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Fås hos flere lokale cykelforhandlere, alternativ kan CykelPartner.dk eller CykelGear.dk bestille XLC Pro Winter Jacket JE-W04 hjem.

Funktionalitet 8
Design 6
Pris 6

Karakter

6.7
Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin Varia RVR315
Tilbage i maj 2020 løftede Garmin sløret for to nye medlemmer af...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.