Den danske energiproducent ATNU har netop lanceret 2 nye smagsvarianter i deres Energybar-serie. Serien bestod indtil for nyligt af en udgave med smag af saltkaramel, hindbær, havregryn og abrikos. De to nyheder er kakao og kakao/kokos – lidt mere “klassiske” smagsvarianter ift. det aktuelle udvalg, selvom jeg dog selv har spist rigtig mange af de “gamle” Energybars igennem årene…
Energybar Cocao

Energibaren er på 40 gram og kommer i en emballage der er nem at åbne – også når man sidder på cyklen, hvilket er et kæmpe plus. Den har en god konsistens, er tilpas blød – men bliver ikke flydende af at ligge i ryglommen i +20 grader på en lang tur, også stort plus! Konsistent og smag leder tankerne hen imod havregrynskuglerne som mange nok husker eller kender fra deres barndom – altså på den gode måde! Kakao-smagen er godt afstemt og virker naturlig, samtidig er der lidt “bid” i baren – så kan vil anbefale at man kan få lidt væske umiddelbart efter. Smag er subjektivt, men jeg synes absolut den smager godt, har en behagelig tekstur og så er størrelsen perfekt som snack på farten!
Pris: 20,- pr. bar.
Køb ATNU Energybar Cocao
Næringsindhold | pr. 100 g. | pr. 40 g. |
Energi | 1778 kJ / 425 kcal | 711 kJ / 170 kcal |
Fedt | 13 g | 5,4 g |
– heraf mættede fedtsyrer | 4,6 g | 1,8 g |
Kulhydrat | 68 g | 27 g |
– heraf sukkerarter | 27 g | 11 g |
Kostfibre | 4,2 g | 1,7 g |
Protein | 6 g | 2 g |
Salt | 0,44 g | 0,18 g |
Energybar Cocao/Coconut

Samme størrelse, 40 gram og samme indpakning der gør den nem at åbne, både derhjemme og på farten når det skal gå lidt stærkt og pulsen måske er høj.
Konsistensen er tilpas blød, men stadig fast nok til at den holder formen – også selvom den ligger i ryglommen. Den er en smule mere “tør” end den udgave med ren kakao, men har stadig en god smag af havre, kakao og så krydret med kokos-smagen som leder tankerne hen mod en bounty – dog mangler man så lige det knasende chokoladeovertræk og de hele kokosstykker, men i forstår hvad jeg mener!
Pris: 20,- pr. bar.
Køb ATNU Energybar Cocao/Coconut
Næringsindhold | pr. 100 g. | pr. 40 g. |
Energi | 1923 kJ / 460 kcal | 770 kJ / 184 kcal |
Fedt | 21 g | 8,4 g |
– heraf mættede fedtsyrer | 12 g | 4,7 g |
Kulhydrat | 60 g | 24 g |
– heraf sukkerarter | 27 g | 11 g |
Kostfibre | 5,2 g | 2,1 g |
Protein | 5,4 g | 2,2 g |
Salt | 0,46 g | 0,19 g |