Du kender det sikkert allerede og har formentligt én eller flere venner eller bekendte der bruger – nemlig isbadet. Isbadet har været på markedet nogle år efterhånden og nu har det, måske takket være sauna-gus bølgen, fået en form for renæssance.
Men hvilke fordele og ulemper er der ved at hoppe i det kolde bad – og er der overhovedet nogle fordele når vi snakker restitution og træning generelt?
Gå direkte til indhold:
Fordele for motionisten
Hurtigere restitution: Efter træning “skylles” mælkesyren ud af dit system helt naturligt, men ved at hoppe i et isbad kan du fremskynde denne proces og faktisk gøre den mere effektiv. Jo hårdere du træner, jo mere mælkesyre dannes der og denne mælkesyre er også med til at øge ømhed og træthed. Når man hopper i isbadet trækker ens blodkar sig sammen og når man kommer op igen sættes der ekstra gang i blodcirkulationen når de udvider sig igen – og dette er med til at fremskynde restitutionsprocessen ved at lade frisk blod med ilt strømmen ud i kroppen.
Mindsker inflammation: Ved hurtigt at få kølet musklerne ned efter træning, er det muligt i nogle tilfælde muligt at mindske den inflammation der kan skabes og give både smerter og stivhed efter træning.
Hjælper til bedre søvn: Et isbad kan hjælpe med at sænke ens kernetemperatur og kan derfor være særlig nyttigt i de varme måneder hvor nogle har svært ved at sove pga. den højere temperatur. Ved at sænke kernetemperaturen vil man også fremme frigivelsen af melatonin som vel bedst kan beskrives som kroppens egen sovemiddel.
Generelle fordele
Smertelindring: Brug af isbad kan for nogle virke som midlertidig smertelindring, det kan evt. være muskel og ledsmerter. Hvor længe effekten holder er meget individuelt, men er man meget plaget af smerter, kan være være et kærkommen “afbræk” for smerterne, selvom det blot er for en stund. Denne midlertidige smertelindring sker bl.a via frigivelse af endorfiner som er kroppens egen lykkemedicin.
Styrkelsen af immunforsvar: Mange oplever at brug af isbade har en positiv virkning på ens immunforsvar.
Øgning i stofskifte: Når man benytter isbad vil man ofte opleve et øget stofskifte, dette hænger sammen med at der vil være en øget metabolisk energi – den energi der bruges til at holde optimal kropstemperatur. Dette giver ganske enkelt et boost til stofskiftet!
Hvornår har isbad bedst effekt?
Hvis man benytter isbad i forbindelse med træning og med henblik på optimering af restitutionen, så bør man benytte isbadet senest 15-20 minutter efter endt træning.
Hvor længe skal man sidde i et isbad?
Bruger man isbadet til restitution i forbindelse med træning, vil sessioner af 1-2 minutter til en start være tilstrækkeligt. Efterhånden som kroppen vænner sig til det kan man øge varigheden op til 5-10 minutter. Bruger man isbadet til smertelindring gælder samme opskrift, men er det blot for at stimulerer kroppen – kan kortere sessioner på 2-5 minutter også være tilstrækkeligt.
Det er vigtigt man øger varigheden langsomt, lytter til kroppen og lader den vænne sig til den længere varighed – det går ikke at starte med sessioner på 1-2 minutter, for så at øge til 10 minutter.
Man bør dog generelt ikke opholde sig mere end 15 minutter i et isbad, uanset om man er begynder eller øvet. Overeksponering øger risikoen for hypotermi og evt. forfrysninger.
Hvordan benytter man et isbad?
Kroppen nedsænkes så vandet er omkring brystet, op til halsen. Hovedet skal ikke under vandet. Flere foretrækker at holder hænderne over vandoverfladen – særligt hvis vandet er rigtig koldt. Fokuser på vejrtrækningen, den skal holdes i ro.
Et isbad kan fungerer ved temperaturer fra 10-15 grader og nogle af de erfarne slår hul på isen og hopper stadig i på de helt kolde dage. Ønsker man at bruge isbadet på de helt kolde dage, bør man overveje neopren sokker, handsker og evt. en hue.

Hvor ofte skal vandet skiftes i et isbad?
Det er svært at give et entydigt svar på, det afhænger af temperaturen, om det er beskyttet med et låg eller lign., samt hvor mange mennesker der benytter isbadet. Nogle anbefalinger går på at skifte vandet flere gange om måneden, hvor indersiden af isbadet også rengøres. Anbefalingen herfra vil være at skifte vandet og rengøre isbadet når indersiden føles fedtet, eller vandet bliver beskidt.
Nogle bruger klor, andre epsom salt til at holde det rent længere – invester evt. i udstyr til måling af pH værdi, da det vil være det mest retvisende og test så ofte.
Hvem kan bruge et isbad?
Alle voksne som udgangspunkt, men lider man af for højt blodtryk, eller diabetes bør man rådføre sig med sin læge inden man benytter isbad, da der kan være komplikationer forbundet hermed.
Vælg det rigtige isbad
Det er muligt at anskaffe et isbad for nogle få hunderede kroner, mens andre koster flere tusinde kroner – men hvad er egentlig forskellen og hvad bør man være opmærksom på?
Først og fremmest så skal man være opmærksom på selve størrelsen, de billige er typisk forholdsvis små og man skal gerne kunne sidde på hug og få skuldrerne under vandet. Derudover så er det værd at tjekke materialet som isbadet er lavet i, nogle af dem er i et tyndere materiale som ikke er så robust og holdbart som et kraftigere/tykkere materiale.
Vær også opmærksom på om der er en aftapningshane – så isbadet nemt kan tømmes når vandet skal skiftes.
Er isbadet udstyret med et låg, kan det hjælpe med at holde det fri for blade og andet skidt – samtidig er nogle af dem isolerende så de holder på “kulden”, et overtræk kan også fungere – det er i hvert fald bedre end ingenting.
Går man all-in, så tjek evt. om der er mulighed for tilslutning af køler, hvis man ønsker at kunne bruge isbadet året rundt, selvom det er 25 grader udenfor.
Anbefalede isbade
Budget

Recharge Wellness 330 liters isbad – 199,-
Mellemklasse

Watery Hero oppustelig isbad – 600,-
Topklasse

Polax Air Plus Isbad – 2499,-
Vil du se flere muligheder, så finder du et stort udvalg af isbade hos bl.a.
