Beskyt din cykel mod tyveri

Der stjæles cykler som aldrig før og særligt de dyrere og mere eksklusive cykler er blevet eftertragtede – i denne guide giver vi dig derfor 5 tips til at gøre livet surt for tyveknægtene, så du kan sove trygt om natten.

Alarmer og overvågning afskrækker

Der er ingen tvivl om at alarm og/eller overvågning vil afskrække mange tyveknægte, men omvendt er det naturligvis heller ikke garant for at man ikke får indbrud eller stjålet noget.

Har man i forvejen r på sin hus, bør man overveje at få dækket skur, kælder, garage eller hvor man nu engang opbevarer cyklerne, på samme alarm-løsning. De fleste alarmsystemer kan blot udvides med én eller flere sensorer og eventuelt endnu en sirene. Det kunne eksempelvis være en løsning fra Sikkerthjem, en god løsning fordi man nemt man udvide og tilpasse denne, ydermere opkræves der ikke et fast mdr. abonnement.

Overvågning har også flere fordele, først og fremmest vil der være en præventiv effekt, sekundært vil man – såfremt der alligevel sker indbrud, have mulighed for at videregive billeder eller video af indbrudstyvene til politiet, for på den måde at hjælpe dem med at finde de skyldige. Overvågning vil også lade dig holde øje med hjemmet når du er på ferie, på arbejde eller når du er hjemme for den sags skyld, på den måde man indbrud måske endda tages i opløbet – hvis man eksempelvis ser nogle ubudne gæster luske rundt og kigge ind af vinduerne.

Der findes et hav af forskellige overvågningsløsninger, nogle kan integreres med alarmsystemet, mens andre fungerer selvstændigt. Hvad man vælger afhænger lidt af temperament, personligt foretrækker jeg det som to løsninger, så man kan udskifte alarm og kameraer uafhængigt af hinanden. Sørg dog for at få en løsning med optagelse til skyen eller lign., og ikke kun lokalt på evt. hukommelseskort, da tyven så bare kan fjerne kamera og hukommelseskort. Ligeledes bør man overveje en trådløs løsning, meget gerne med en app så man kan tilgå kameraerne direkte fra smartphonen når man ikke er hjemme.

Logitech har bl.a. deres Circle 2, og Netgear deres Arlo-serie som begge vil kunne løse denne opgave.

Husk låsen!

Bruger du kun din cykel til træning, uanset om det er i skoven eller på landevejen, er der stor sandsynlighed for at den ikke er udstyret med en fastmonteret lås. Det betyder også at man skal være ekstra varsom når den forlades, eksempelvis hvis man skal lade vandet på cykelturen, er inde og spise lidt frokost eller af en helt tredje grund er nødsaget til at efterlade cyklen. Det er også værd at bemærke at forsikringen ofte ikke dækker det der kaldes “simpelt tyveri” når cyklen ikke har været aflåst med en godkendt cykellås. Heldigvis findes der efterhånden mange muligheder for godkendte låse der kan medbringes efter behov og låse der samtidig også lader dig låse cyklen fast til noget. ABUS har bl.a. deres Bordo 6000 foldelås der sagtens kan medbringes i rygsækken og Kryptonite laver bl.a. en bøjlelås med en kraftig wire der lader dig låse cyklen fast til noget, alternativ låse flere cykler sammen.

Låsen er ikke kun vigtig når cyklen forlades ude i byen, det er også vigtigt at cyklen aflåses i og ved hjemmet, medmindre den står i en bygning der allerede er aflåst – så er det normalvis ikke et krav fra forsikringen at cyklen også skal være aflåst med forsikringsgodkendt lås. Man kan dog sagens gøre livet endnu mere surt for eventuelle tyveknægte ved at montere bøjler eller lign. som er boltet fast til gulvet eller væggen, for så at låse cyklen fast hertil.

Hos Cykelgear.dk har de et stort sortiment af forskellige cykellåse, både dem til fast montering og dem der kan bruges alt efter situationen.

Skjul din hjemmeadresse på Strava

Strava er et fantastisk sted til at holde styr på sin træning, løb og lign., men det er desværre også blevet et sted hvor tyveknægtene følger med – særligt ved løb hvor man med rette kan antage at de hurtigeste deltagere kører på noget andet end en supermarkedscykler…

Først og fremmest vil vi anbefale at man laver sin profil privat, således at ingen udefrakommende har adgang til dine træningsdata og dermed nemt kan spotte dine start/slut steder som jo ofte vil være hjemmet. Samtidig, eller som alternativ – kan der oprettes en Privacy Zone på eksempelvis 500 meter fra hjemmet så man ikke umiddelbart kan se præcist hvor der startes og stoppes.

Log på din Strava konto under “Settings” og opret Privacy Zone under “Privacy” i menuen til venstre.

 

Tænk over hvad du offentliggøre på de sociale medier

Sociale medier såsom Facebook og Instagram fungerer efterhånden som et rent tag-selv bord for potentielle tyveknægte når folk i forskellige fora’s og på egne profiler poster billeder af Deres flotte (og ofte meget dyre) cykler. Tænk derfor over hvilke billeder du poster på Facebook, såvel som Instagram og overvej for nemt det er for en eventuel tyveknægt at finde frem til din adresse, ofte er en søgning på ens navn på Krak, sammenholdt med helt basale oplysninger fra Facebook, nok til at afsløre adressen.

Undlad derfor at poste billeder i offentlige grupper af din (formentlig) dyre cykel og undlad måske også at skrive for mange detaljer, eksempelvis at man har flere meget dyre og eksklusive cykler, det gør dig bare til et endnu mere interessant ofre. Derudover bør man overveje hvor åben en Facebook profil man ønsker at have, særligt hvis man på sin egen profil ønsker at poste billeder af ens cykler, ture og lign.

Tjek dine forsikringsvilkår

Har du en, eller flere, dyre cykler bør du tjekke med dit forsikringsselskab hvordan du er dækket hvis din cykel, eller cykler, skulle blive stjålet. Nogle forsikringsselskaber dækker kun op til en vis værdi pr. cykel, andre har et loft på den samlede værdi, mens andre stiller særlige krav til eksempelvis yderligere aflåsning af dyre cykler. Man bør derfor kontrollere om man er dækket ind via sin nuværende indboforsikring, eller man skal overveje en tillægsforsikring som nogle selskaber tilbyder for at få fuld dækning.

Ønsker man at indhente tilbud på ny forsikring, kan man bl.a. gøre dette på tjenestetorvet.dk der indhenter tilbud fra mange forskellige forsikringsselskaber.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Newline Bike Waterproof Bib Overall
For kort tid siden publicerede vi Vores test af Newline’s Bike Waterproof...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.