Cross cykel – hvad er det?

Er du lidt mere end almindelig cykel-interesseret er du sikkert stødt på udtrykket cross cykel, men hvad det egentlig for en størrelse? I denne artikel giver vi det fulde overblik.

Hvorfor vælge en cross cykel?

En cross cykel er, groft sagt, en forstærket landevejs racer med højere knop-dæk så den kan stå fast på skovstierne og i ujævnt terræn.

Der kan naturligvis være mange årsager til at vælge en cross cykel, eksempelvis hvis man vil kører “rigtig” cykelcross løb – dette kræver i sagens natur en cross cykel, men det kan også være man bare søger en vinter/pendler cykel, eller en cykel til lidt sjov og ballade.  Cross cyklen er hurtig og let som landevejs-raceren, men er forstærket så den kan holde til at køre i mere ujævnt terræn i skoven, på grusstier og lign.

crosscykel

Hvad kendetegner en cross cykel?

De fleste cross cykler ligner til forveksling en traditionelt landevejs racer, men der er alligevel en række, ikke uvæsentligt, forskelle:

  • Krankboksen på en cross cykel er typisk lidt længere fra jorden end på en landevejs racer, for at gøre det lettere at komme igennem ujævnt terræn, mudder og lign.
  • Gearingen er typisk lavere på en crosscykel, da man her cykler i mere ujævnt terræn og derfor har større behov for at kunne “klatre”.
  • Bremserne på en crosscykel er typisk skivebremser, i enten mekanisk eller hydraulisk udgave. Dog findes der også modeller med cantilever bremser med traditionelle bremse-klodser som nogle foretrækker.
  • Styret på en cross cykel er ofte lidt bredere end på en tilsvarende landevejs racer, da den skal være så adræt som muligt
  • Dækkene er højere og kraftigere, nogle blot med mere markant mønster, mens andre er med knopper som vi kender det fra mountainbiken.
  • Der er større afstand mellem hjul og stel, for at undgå at mudderet “pakker”.
  • Kablerne er typisk ført på oversiden af overrøret, da man i cykelcross har brug for at bære cyklen på skulderen.

cykelcross-disc-brakes

Tips til køb af cross cykel

Det er svært at give nogle helt generelle råd, disse råd er derfor målrettet 1. gangs køberen der ønsker en cross cykel for at prøve det af, eller bruge dem som vinter-racer – evt. kombineret med pendling.

Man bør som minimum vælge en cross cykel med skivebremser og gerne hydrauliske istedet for mekaniske, som de fleste billigere modeller er udstyret med. Derudover vil jeg anbefale at man går efter en model med Shimano 105 geargruppe, så man får et let og ubesværet skifte – man behøver ikke gå efter Ultegra eller Dura-Ace, det vil jeg næsten mene er at skyde over mål til 1. gangs køberen. Fra SRAM er Rival 1 geargruppen og op at foretrække. De fleste crosscykler kommer med 2 klinger foran, men flere producenter er nu også begyndt at tilbyde 1 klinge setup, også sendt som 1×10 eller 1x 11 hvor man kun har én klinge foran og en større kassette bagpå for stadig at have en god spredning i gearene. Fordelen ved kun én klinge, er at man kan droppe forskifteren og de problemer en sådan kan skabe, det betyder også en mindre vægbesparelse – men vigtigst af alt får man en mere simpel opsætning.

Er det muligt, så vælg en model med indvendig kabelføring, så slipper man for en del skidt og møg i kablerne og forlænger derfor levetiden på disse, samtidig ser det lidt pænere ud.

En cross cykel skal bruges i al slags vejr og vil ofte blive meget beskidt, så overvej også farven og overfladen, en mat sort cykel ser knald godt ud når den er ren, men den er også meget svær at holde ren og pæn. Det er æstetisk og uden praktisk betydning, men alligevel noget jeg mener man bør overveje. Skal man bruge den til vintertræning og/eller pendling, bør man måske ligeledes undersøge hvorvidt der kan monteres skærme på cyklen.

cykelcross-tires

Hvem laver cross cykler?

De fleste velkendte fabrikanter har i dag en eller flere cross cykler i Deres sortiment og udvalget ser kun ud til at blive større for hver sæson. Af mærker kan nævnes Cube, Cannondale, Felt, Kona, Focus, Giant, Canyon, Scott, Canyon, Giant, Biachi og mange flere.

cannondale-cross-cykel

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin Index S2 smart vægt
Garmin Index S2 er ikke en nyhed, faktisk blev den lanceret tilbage...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

  1. says: Lena Balkemose

    Rigtig god artikel 🙂
    Ved godt den er nogle år gammel men håber at du stadig svarer på spørgsmål.
    Jeg overvejer at købe en cross cykel. Har fundet en rigtig velholdt brugt, Giant TCX cross cykel med 18 gear.
    Jeg skal bruge den her i vinterperioden til at pendle til og fra arbejde, har 14 km hver vej, og det er primært grove landbrugsveje og kan f.eks spare en halv km ved at tage en grusvej. Derfor vil jeg gerne have en cross cykel.
    Mit spørgsmål er ang gear. Den jeg har kigget på har shimano tiagra gear.. Du skriver at du anbefaler shimano 105.
    Vil du mene at shimano tiagra er ok?
    VH Lena

    1. Hej Lena,

      Tiagra er heller ikke dumt, det er dog én serie “lavere” rangeret end 105 som stadig vil være “best value” i min optik, udvalget er dog noget begrænset under de, ofte, magiske 10.000.

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.