Jeg havde lidt betænkeligheder, inden jeg stillede til start ved Cykelgear Gravel DM i Silkeborg. Som motionist blandt nogle af landets hurtigste gravelryttere kunne man godt få tanken: Er jeg egentlig i vejen? Det skulle vise sig at være en helt unødvendig bekymring. Arrangørerne havde godt styr på det praktiske, og stemningen omkring løbet gjorde det nemt at føle sig som en del af arrangementet. Cykelgear Gravel DM var åbent for både elite, ungdom og motionister, med plads til både dem, der kørte efter dannebrogstrøjen, og dem, der først og fremmest kom for udfordringen og oplevelsen.
En hård åbning
For ryttere fra U17 og opefter begyndte løbet med et startloop på 12,5 kilometer, inden vi fortsatte ud på den store rundstrækning. Jeg lagde selvfølgelig alt for hårdt ud. Der var godt gang i den fra start, og åbningsloopet havde allerede en del højdemeter. Man bliver let revet med, når man står på startstregen sammen med så mange hurtige ryttere. Det betød også, at jeg måtte justere lidt på ambitionsniveauet undervejs. For efter startloopet ventede stadig fire omgange på den 21 kilometer lange rute. Det gav en samlet distance på knap 100 kilometer og en god portion højdemeter i benene.
Regn, mudder og gravel
Vejret gjorde bestemt ikke ruten lettere. Der kom en del regn, og flere steder udviklede gravelsporet sig til mudderbane. Det ændrede kørslen markant. Man skulle finde de rigtige spor, holde lidt igen i de mest mudrede passager og være klar på, at cyklen kunne bevæge sig under én. Det gav til gengæld masser af gravelstemning. De to asfaltstykker på ruten viste sig samtidig at være noget nær en gamechanger. Efter en stigning og et vådt og ujævnt gravelstykke var det næsten luksus at ramme asfalten. Her kunne man finde rytmen igen, få styr på vejrtrækningen og samle lidt kræfter, inden næste omgang og næste stigning ventede. Kombinationen af hurtige grusveje, mudder, asfalt og hårde bakker gjorde ruten både fysisk og teknisk interessant.
Heppet op ad bakkerne
En anden ting, der gjorde indtryk, var tilskuertilslutningen. Der var masser af mennesker omkring målområdet, men især ude på ruten var der god opbakning. Ved flere af stigningerne stod folk og heppede rytterne op, og når benene begyndte at blive tunge, gjorde det faktisk en forskel at høre opmuntrende tilråb fra siden af sporet. Det var ikke kun tilskuere, der havde fundet vej til Nordskoven. Der var også masser af silkeborgensere ude i skoven, som havde deres egen dagsorden. Nogle så ud til bare at være på skovtur, mens andre måske var på jagt efter svampe. Det kunne umiddelbart lyde som en lidt besynderlig blanding med et DM-gravelløb og almindelige skovgæster, men jeg oplevede det fungerede fint og oplevede ikke nogen farlige situationer.
Motionist blandt de hurtige
Min største bekymring inden starten var egentlig ikke ruten, men om jeg som motionist ville være til gene for de hurtige ryttere. Det oplevede jeg ikke selv. Jeg følte, at der var plads på ruten, og jeg oplevede ikke situationer, hvor jeg følte, at jeg stod i vejen for de hurtigere ryttere. Men det skal selvfølgelig også siges, at det spørgsmål nok bedst kan besvares af dem, der kom susende forbi. For mig fungerede det i hvert fald rigtig godt. Der var plads til forskellige niveauer og forskellige mål med dagen. Nogle kørte for DM-titlen og dannebrogstrøjen, andre for tiden, og så var der os, der først og fremmest var med for udfordringen og oplevelsen. Samtidig var det motiverende at være en del af et officielt mesterskab med startbokse, tidtagning, klasseinddeling og podieceremonier. Det gav dagen en anden ramme end et almindeligt motionsløb, uden at det fjernede den gode gravelstemning.
En stor cykeldag
Cykelgear Gravel DM i Silkeborg blev en stor oplevelse. Godt styr på arrangementet, en udfordrende rute, masser af mudder, høj fart og et felt, hvor elite, ungdom og motionister kunne være en del af det samme løb. Stævnepladsen var samtidig mere end bare start og mål. Tilskuere, udstillere, madboder og aktiviteter gjorde DM’et til en del af en større outdoor-weekend i Silkeborg.
Jeg kom i mål godt træt og godt mudret, men også med følelsen af, at man ikke behøver være den hurtigste for at høre til på startstregen til et gravel-DM.
