Giordana introducerer ny og forbedret Fusion serie

Giordana lancerer til sæsonen 2021 en helt ny og optimeret Fusion kollektion. Serien er Giordana’s entry-level kollektion, hvor komfort og simpel æstetik er i højsædet.

Igennem mange år har Giordana udviklet og produceret cykeltøj til en bred skare af cykelentusiaster. I Fusion serien har formålet altid været, at tilbyde mest mulig komfort for pengene. Dette kendetegn går igen i 2021 kollektionen, hvor nye tekstiler og et opdateret design skaber rammerne om et komfortabelt ”regular fit” cykelsæt til den prisbevidste forbruger.

Nye tekstiler – Bedre åndbarhed, mindre vægt og mere komfort

Giordana’s nye Fusion bibshorts er en videreudvikling på den velkendte Fusion platform, men skal alligevel anskues som en helt ny bibshort. Således har bibshortsene fået mange nye opgraderinger, som samlet giver en helt ny og forbedret køreoplevelse sammenlignet med tidligere modeller. Blandt de væsentligste opdateringer finder man anvendelsen af en helt ny 230 grams lycra i bibshortsenes ben paneler. Materialet er blødere, tyndere og mere åndbart end det mikrofiber materiale, som tidligere er anvendt. Dette skaber en forbedret temperaturregulering, som sammen med materialets milde kompressionsegenskaber giver en komfortabel køreoplevelse på selv lange ture.

Forbedret ”finish” – i detaljen ligger hele forskellen

Giordana har endvidere udstyret Fusion 2021 bibshortsene med nye elastiske ”cuffs”, et redesignet hoftepanel samt et nyt og blødere tekstil i selerne. Således finder man i de nye Fusion bibshorts helt nye 7,5 cm brede elastiske ”cuffs”, som slutter tæt til benene, og sørger for, at shortsene bliver holdt godt på plads nede over knæet. Det nye hofte og talje panel er produceret, så det slutter højere om livet end i tidligere generationer. Dette er med til at stabilisere shortsene ved brug, og giver samtidig en forhøjet grad af komfort i sadlen. Selerne er udstyret med et nyt og blødt mikrofiber materiale, som er mere åndbart end i sin forgænger. Dette giver endnu engang en forbedret temperaturregulering, som gør bibshortsene godt egnet til de varmere dage i sadlen.

Cirro Chamois – 3-lags pude med indsprøjet Aloe Vera

Til de nye bibshorts har Giordana udstyret Fusion shortsene med deres klassiske Cirro pude. Her får man en komfortable 3-lags skumpude, som er indsprøjtet med antibakterielt Aloe Vera. Ved brugen af Aloe Vera i puden fjernes behovet for buksefedt. Pudens tykkelse på 14 mm er igen et udtryk for Giordana’s vision om at skabe en behagelig og komfortabel køreoplevelse.

Fusion 2021 jersey – forbedrede tekstiler og komfort

Den nye Fusion jersey fra Giordana har, som bibshortsene, også set store forandringer og opgraderinger. Et nyt lettere og blødere tekstil giver en forhøjet komfort, samtidigt med, at trøjens åndbare egenskaber er optimeret. Derudover har jerseyen fået længere ærmer for et mere moderne udtryk, ligesom en ny 4,5 cm bred indvendig elastik stabiliserer trøjen, og holder den godt på plads under cykelturen.

Vejledende udsalgspriser

Bibshorts: 699 kr.
Jersey: 519 kr.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Zebla Lugtfjerner
Vi har den seneste tid testet et par produkter fra den danske...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.