Guide: Sådan vasker du dit cykeltøj

Det behøver bestemt ikke være raketvidenskab at vaske sit cykeltøj, men med et par få tips kan du forlænge levetiden og måske slippe af med den dårlige lugt!

Tip #1 – Vask det med det samme

Få vasket cykeltøjet med det samme – undgå at lade det våde cykeltøj ligge på gulvet i badeværelset eller i vasketøjskurven, det vil bare lugte og blive endnu sværere at få rent/velduftende igen. Har man ikke mulighed for at smide det direkte i vaskemaskinen, så kan man evt. lige skylle det og lade det hænge til tørre.

Tip #2 – Følg vaskeanvisningen

Kig indvendigt i tøjet, på vaskemærket står normalt ved hvilken temperatur det anbefales at vaske tøjet.

Vask cykeltøjet på et passende program på vaskemaskinen, mange har et program til sportstøj eller syntetiske materialer. Hvis ikke, så plejer en 30-40 grader med 800/1200 rpm centrifugering at være passende. Undgå at centrifugere for hurtigt, da det slider unødvendigt på tøjet – og det tørrer normalt ret hurtigt.

Tip #3 – Fjern dårlig lugt

Oplever du at cykeltøjet, eller andet sportstøj, begynder at lugte og at svedlugten er svær at få ud af tøjet, så er der flere mulige måder at løse dette på.

  • Lig tøjet i blød i en blanding af 1:2 klar eddike og 1:2 vand, lad det ligge et par timer og vask som vanligt.
  • Lig tøjet i blød i Rodalon Indendørs i blandingsforholdet 1:10 med vand. Lad det ligge ca. 30 min., og skyl det grundigt inden det vaskes som vanligt.
  • Brug et sportsvaskemiddel der er lavet til effektivt at fjerne dårlig lugt. Det kunne eksempelvis være Zebla Sportsvask

Tip #4 – Vask i hånden

Det allebedste råd, til dem der gerne vil forlænge levetiden på deres cykeltøj, er simpelthen at vaske det i hånden da det slider mindst muligt på tøjet – men det tager tid og er noget mere besværligt end at smide det i vaskemaskinen!

Tip #5 – Brug en vaskepose

Vælger man at vaske sit dyre cykeltøj i vaskemaskinen, så man med fordel beskytte det imod unødvendigt slid fra tromlen ved at bruge en vaskepose. Vaskeposer fås i flere forskellige størrelser og optimal bruger man én pr. del, altså én til dine bibshorts og én til din jersey.

Mere af Noel Juul Christensen

Garmin EDGE 1030, afløseren for EDGE 1000

Garmin har for nyligt lanceret EDGE 1030, en model der forud for...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.