Guide: Stop larmende skivebremser

Har du problemer med larmende og hylende skivebremser på din cykel, så findes der rent faktisk et trick som i mange tilfælde kan løse problemet. Det forudsætter dog at du ved hvordan man skifter bremseklodser, men heldigvis har vi tidligere lavet en videoguide til lige netop dette.

Du skal bruge følgende

bremseklodser-spayed

Sådan slipper du for larmende eller hylende skivebremser

  1. Afmonter bremseklodserne (Se videoguide)
  2. Rengør bremseklodserne for støv, skidt og møg med en ren klud.
  3. Ryst flasken godt og spray Swissstop Disk Break Silencer direkte på bremsefladerne og lad det tørre, tør evt. overskydende materiale af med en ren og tør klud.
  4. Monter bremseklodserne igen (Se videoguide)
  5. Lav ca. 10 kraftige nedbremsninger fra høj fart, men uden at blokere bremserne
  6. Dine skivebremser burde nu fungere optimalt – uden at larme og hyle!

bremseklodser-spray

Skulle du alligevel opleve problemer med larmende eller hylende skivebremser efter brug af denne guide, kan det skyldes at selve bremseskiven (rotoren) skal rengøres for gammelt bremsestøv og evt. olierester. Det gøres nemt med et særligt rengøringsmiddel til skivebremser, eller isopropylalkohol fra Matas, man påfører det blot en klud og rengør bremseskiverne.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Oakley EVZero Path cykelbriller
EVZero er ikke en helt ny brille fra Oakley, de blev lanceret...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.