Guide: Udstyret der får dig igennem vinteren

Vintertræningen bliver langt sjovere og mere behagelig med det rigtige udstyr, for det behøves hverken være en kold eller våd fornøjelse at holde cykeltræningen ved lige i vinter-perioden, det er blot et spørgsmål om at vælge det rigtige udstyr.

Vi guider dig igennem, fra top til tå!

Hjelmhue

En hjelmhue er svær at undvære både efterår og vinter, for den giver ikke blot beskyttelse mod vind og vejr, den sikrer også at man holder bedre på varmen. Hjelmhuer fås i flere forskellige udgaver, men som udgangspunkt er fleste med fleece indvendigt som både isolerer og varmer, samtidig er mange med vindtæt front så man ikke bliver kold foran, enkelte er endda i tyk fleece og derfor velegnet til vinterbrug.

ekoi-hjelmhue

Halsedisse

Det er vigtigt at beskytte halsen mod vind og vejr, hvorfor en halsedisse kan være super praktisk. Den yder beskyttelse hvor jakken ikke beskytter og holder halsen lun og mindre udsat. Det betyder også at man ikke nødvendigvis behøver lyne jakken helt op, da halsedisse yder den nødvendige beskyttelse.

De fleste halsedisser kan også trækkes op, så de dækker den nederste del af ansigtet, mens man stadig ubesværet kan trække vejret.

ekoi-halsedisse

Undertrøje

En god undertrøje er absolut nødvendigt i vinterperioden, for at holde kroppen tør og varm, undertrøjens opgave er derfor først og fremmest at lede sveden væk fra kroppen, så den holdes tør. Dernæst skal den gerne virke isolerende, så man holder på varmen. Der findes et hav af forskellige undertrøjer, nogle i naturmaterialer som uld og andre i syntetiske materialer – begge med Deres fordele og ulemper.

Uanset hvilken type man vælger, bør den sidde tæt til kroppen, have en tilpas tykkelse og gerne være uden syninger, eller som minimum med flade syninger for minimal irritation. De fleste er yderst strækbare og sidder derfor tæt til kroppen, næsten uanset facon og størrelse.

force-thunder-undertroeje

Langærmet cykeltrøje

På de koldeste dage er det en god idé med 3 lag, en undertrøje inderst, et mellemlag og så en passende jakke, eksempelvis en softshell eller en regnjakke.

En langærmet cykeltrøje er ofte et godt mellemlag, da den lader kroppen ånde, men stadig giver en isolerende effekt. Vælg en trøje der ikke er alt for kraftig, så kan den også bruges forår/efterår på de kølige dage, blot med en god undertrøje under.

force-lux-lang-front

Vinterjakke

Vinterjakken er også svær at undvære, for med det danske klima har man brug for beskyttelse mod både blæst og nedbør, hvorfor den bør være både vindtæt, åndbar og om ikke andet så vandafvisende – for 100% vandtætte jakker er svære at finde, hvis de også skal have en god åndbarhed.

Vælg gerne i jakke i stærke farver, så du også er sikret synlighed på landevejen og på sporet!

Vinterhandsker

Et par vind og vandtætte handsker med god polstring, holder fingre og hænder varme på både kolde, blæsende og våde dage. Fryser man nemt hænder og fingre bør man vælge den tykkeste model, men ellers prøv man vælge en handske så tynd som muligt, for at bevare så meget kontrol og føling som overhovedet muligt.

gripgrab-cloudburst-handsker-front

Vintertights

Et par korte cykelbukser og et par løse ben kan gøre det i stor del af året, men når det bliver vinter er et par “rigtige” vintertights efter min mening det bedste valg. Et par gode vintertights er typisk opkradset indvendigt, så de er både bløde og isolerende, samtidig er de ofte med vindtæt og vandafvisende front, så man er bedre beskyttet mod vind og vejr. Ved at vælge et par vintertights, slipper man også for at have 2 par bukser på, et par korte med pude og et par lange uden pude udenover.

rogelli-fondo-vinterbuks-front

Vinterstøvler

Et par almindelig cykelsko, tykke strømper og et passende sko-overtræk kan fungere i mange tilfælde, men det er nu altså bare nemmere at trække i et par rigtige vinterstøvler, der som udgangspunkt er både isolerende samt vind og vandtætte. Sørg for at købe vinterstøvlerne så tilpas store at der er plads til at par tykke strømper, samtidig på de ikke sidde for tæt, da man skal kunne bevæge tæerne.

shimano-sh-mw81

Skoovertræk

Det rigtige skoovertræk kan næsten omdanne dine traditionelle cykelsko til vinterstøvler, omend det er lidt mere besværligt end blot at trække i vinterstøvlerne når temperauren er lav og det er vådt. Der findes skoovertræk til ethvert behov, men til vinterbrug bør man vælge et skoovertræk der er både isolerende og vandtæt. Man kan evt. supplerer med en isolerende sål i skoen, nogle ligger blot sølvpapir i bunden af skoen, da det fungerer som varmereflektor.

GripGrab-Hammerhead-front
Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab Racing
Racing-handsken fra GripGrab er en MTB handske med lange fingre, udviklet i tæt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.