Isadore klar med ny Indoor-serie

Tjekkiske Isadore er til denne sæson klar med en helt ny serie af tøj specielt udviklet til indendørs træning – noget man ikke har set fra ret mange producenter endnu! Men ser man på hvor mange der efterhånden har en hometrainer – og faktisk bruger den – så giver det rigtig god mening at lave cykeltøj dedikeret til denne disciplin!

Indoor-serien

Serien består pt. af 4 produkter, to baselayser (uden/korte ærmer) shorts uden seler samt et par handsker.

Fælles for alle produkterne er at de er lavet 100% til indendørs brug, hvilket betyder der er fokus på åndbarhed og høj komfort – mere end beskyttelse og smart design.

Indoor SS T-Shirt

Denne baselayer er udført i et super tyndt materiale som skal hjælpe med at holde din krop kølig, pasformen er rimelig løs og den er behandlet med HeiQ PURE teknologi der eliminerer dårligt lugt grundet ophobning af bakterier.

Bagpå har den en enkelt lomme til det man lige ønsker at have ved hånden og ellers er kvaliteten bare ret lækker!

Fås også i udgave uden ærmer.

Indoor Shorts

Disse shorts er lavet specielt til indendørs brug, i praksis betyder det at de er lavet i et super åndbart materiale og med en pude som giver lidt ekstra støtte – præcis som man har brug for når man sidder statisk i sadlen i længere tid. Puden er lidt tykkere end mange andre bibshorts, men den er med til at højne komforten når man sidder på hometraineren – og så er den perforeret så man kan komme af med varmen og sveden.

Alle de unødvendige detaljer er skåret fra, det betyder også at kommer uden seler – men har en bred elastik øverst som holder dem tæt omkring livet. Personligt vil jeg dog stadig foretrække et par shorts med seler, da jeg synes den brede elastik kan virke lidt generende øverst på maven.

Fås i udgave til både mænd og kvinder.

Indoor Gloves

Det kan måske virke skørt at bruge handsker til indendørs træning – men de fleste sveder rigtig meget når de træner indendørs, og styrbåndet kan derfor nemt blive glat af sved. Med et par handske som disse kan man bevare grebet omkring styret, men stadig nemt komme af med varmen og sveden, da (næsten) alt undtaget undersiden, er udført i luftig mesh. Der er dog også blevet plads til en god “sweat wiper” så man kan tørre sveden af panden undervejs!

Mere fra Noel Juul Christensen
Opgrader din Wahoo Kickr hometrainer
Wahoo har gjort det muligt at opgradere sin “gamle” Kickr hometrainer med...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.