Muc-Off er formentlig kendt af de fleste cyklister, især for deres rense- og plejeprodukter til cykler. Produkterne har ry for høj kvalitet og et lækkert udtryk, hvis man da kan sige det om olie. Derudover er Muc-Off kendt for sine farverige produkter, med en kækt udtryk.
Men Muc-Off laver også andet udstyr, og de er kommet med et par nye saddeltasker i small og medium, som vi har testet.
Gå direkte til indhold:
Hvorfor vælge en sadeltaske?
Sadeltasker har ofte haft et lidt udskældt og retropræget ry. Alligevel er det en praktisk løsning, når man skal have de vigtigste ting med på turen. Det er uanset om det er på mountainbike, gravelbike eller racercykel.
En sadeltaske kan samtidig være et godt alternativ til en rygsæk eller en fannypack, fordi udstyret placeres diskret under sadlen og ikke generer under kørsel.
Montering og pasform
Sadeltaskerne fra Muc-Off fås i to størrelser og monteres nemt under sadlen. De fastgøres omkring sadlens rails og kræver hverken værktøj eller forudmonterede beslag.

Der er heller ingen fastgørelse omkring selve sadelrøret. I stedet strammes tasken med et Fitgo-drejehjul, som gør det muligt at få den til at sidde tæt og stabilt under sadlen.

Test på turen
Begge tasker er blevet brugt i både sol og regn samt på alt fra lette spor til mere teknisk terræn. Indholdet har primært været værktøj, dækplugs, luft og energi.
Muligheden for at spænde tasken tæt ind under sadlen gør, at indholdet holdes godt på plads. Under kørsel opleves der ingen raslen fra tasken, hvilket er en klar fordel på ujævnt underlag.
I mudder bliver tasken pr. definition meget beskidt. Det slider på udstyret, fx en lynlås. Vi har endnu ikke oplevet at lynlåsen har taget skade. Hvis man husker at skylde lynlåsen når det er nødvendigt, så kan den beskyttende flade over lynlåsen, tage der værste jord, så lynlåsen forsætter med at fungere nemt. Det samme gælder Fitgo spændet, det skal også holdes rent efter en tur i mudder.

Vandtæthed og detaljer
Tasken er vandtæt, hvilket er en vigtig detalje, når den skal bruges året rundt. Lynlåsen er ligeledes vandtæt og har en praktisk snor, så tasken er nem at åbne og lukke. Det også med handsker eller kolde fingre.
Snoren er naturligvis pink, hvilket passer fint til Muc-Offs karakteristiske udtryk. Tasken har desuden et lille refleksmønster, og ekstra synlighed er altid en fordel.
Indvendigt finder man en lille lomme, hvor der for eksempel er plads til multiværktøj, mønter eller et batteri til de elektroniske gear. Derudover er der mulighed for at spænde mindre genstande fast, så de ikke ligger løst i tasken.

Konklusion
Alt i alt er der tale om et par rigtig gode sadeltasker, som er nemme at montere under sadlen uden brug af værktøj. De sidder stabilt, generer ikke under kørsel og giver god plads til det mest nødvendige udstyr.
Hvis man gerne vil have lidt udstyr med på turen uden at bruge rygsæk eller lignende, er Muc-Offs sadeltasker derfor en både praktisk og smart løsning.
Pris og tilgængelighed
Muc-Off Saddle Pack – Small – 40 EUR / 298 DKK
Muc-Off Saddle Pack – Medium – 45 EUR / 335 DKK
