Ny flagskibsmodel fra Wahoo: KICKR BIKE PRO

Wahoo’s topmodel indenfor smartbikes, KICKR BIKE (V2) er nu blevet afløst af KICKR BIKE PRO der skal være topmodellen fremadrettet.

Den nye KICKR BIKE PRO tilbyder naturligvis de features som mange elskede ved KICKR BIKE, nemlig simulering af stigninger, virtuelt gearskifte samt en super realistisk køreoplevelse.

Én af de større ændringer er mulighederne for at kontrollere forskellige app’s direkte fra styret, så man ikke behøver have fat i telefon, tablet, PC eller hvad man nu engang afvikler sin træningssoftware på. Af understøttede applikationer kan bl.a. nævnes:  Wahoo SYSTM, Zwift, Rouvy, TrainingPeaks Virtual og MyWhoosh.

Den nye KICKR BIKE PRO understøttter også Race Mode som sikrer minimalt “lag”, så din power kommer i pedalerne (og app’en) med det samme, særlig vigtigt hvis man kører løb på Zwift! Motoren kan stadig simulerer nedkørsler og er lige så stille som man kender den.

Komforten er heller ikke gået fløjten, Fi’zi:k har leveret en ny sadel og så kommer KICKR BIKE PRO med et lækkert styrbånd, det var to steder hvor der virkelig var sparet førhen og to ting jeg personligt har skyndt mig at skifte ud… Tommel op til Wahoo for at lytte til brugerne! Justering af KICKR BIKE PRO er også nemmere end nogensinde og den kan justeres 5 steder, så den nemt kan deles af hele familien, fra voksne til større børn – uanset højde og drøjde.

Udvalgte specifikationer

  • Op til 2500W modstand
  • +/-1% præcision
  • Simulerer stigninger op til 20%
  • Op til 24 virtuelle gear
  • ERG-mode og ERG Easy Ramp
  • Nem justering

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 31499,-

Mere fra Noel Juul Christensen
2 nye Roval hjulsæt til gravel
Specialized har netop præsenteret 2 helt nye Roval hjulsæt i Terra-serien, Roval...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.