Nye cykelstrømper fra GripGrab

Three black socks with a white 'Grip' logo laid out on a light wooden table surface.

Danske GripGrab har nye strømper på markedet, hele 7 forskellige par! Strømperne er lanceret i de serier vi kender i forvejen, PACR, EXPLR og RIDE.

PACR

PACR-serien er top-serien fra GripGrab, her er vægt på fart og ydeevne, men stadig god komfort! De har et mere “race-inspireret” design, lav vægt og god ventilation og kan naturligvis bruges både on og offroad.

Black knit sock laid flat on a light brown wooden slatted surface (deck).

Strømperne har let kompression, zoner med mesh for øget ventilation og så er de lavet i Coolmax materiale som hjælper med at holde sveden væk fra huden. Der er logo bagpå samt ved tæerne – begge dele ser ret fedt ud.

Jeg haft haft lejlighed til at teste strømperne, bl.a. på længere (varme!) ture på landevejen og her er det lette og luftige materiale virkelig et hit, samtidig sidder de præcis hvor de skal og der er ingen trælse syninger eller lign. der generer.

De fås i 2 længder, long og regular cut, sort eller hvid farve og 4 forskellige størrelser.

Pris og tilgængelighed

GripGrab PACR Regular Cut – 150,-
GripGrab PACR High Cut – 165,-

EXPLR

EXPLR-serien er GripGrab’s serie til den mere eventyrlystne – og primært gravelryttere. Her er særlig fokus på holdbarhed og komfort, særligt for dem der bruger mange timer i sadlen.

Two black knit socks laid side by side on a light wood surface, with white text near the cuffs visible on one sock.

Selve materialet er kraftigere og forstærket udvalgte steder, så du eksempelvis kan køre igennem et krat uden at risikerer de er fuldstændig ødelagte bagefter. De er også forstærket under bunden og uden syninger ved tæerne, så der ikke er noget der kan genere og skabe ubehag under længere ture.

Der er ingen kompression i skaftet, men det sidder stadig til og holder strømperne godt på plads!

EXPLR strømperne har jeg ligeledes haft lejlighed til at teste, faktisk var det netop disse strømper valget faldt på da jeg kørte en 330 km. graveltur for et par uger siden. Knap 15 timer i cykeltøjet og de +13 af dem på cyklen, hvor strømperne bare har spillet, holdt fødderne tørre og har modstået alt det skidt og møg man kommer igennem på en sådan tur!

Der er ingen (synlige) logoer på EXPLR strømperne, kun logo ved tæerne som jo er gemt væk i skoene når man er ude på grusstierne.

De fås i 2 længder, long og regular cut, sort eller hvid farve og 4 forskellige størrelser.

Pris og tilgængelighed

GripGrab EXPLR Regular Cut – 165,-
GripGrab EXPLR High Cut – 180,-

GripGrab RIDE

RIDE-serien er til alle dem der ønsker lækker kvalitet, høj komfort og en god pasform. Aerodynamik, vægt og fart er mindre vigtigt – det skal fungerer hver dag!

Three black socks with a white'Grip' logo laid out on a light wooden table surface.

De er lavet i et let materiale med åbne mesh-zoner, materialet er Coolmax der skal hjælpe med at holde fødderne tørre og der er ingen syninger ved tæerne – igen for at optimere komforten da der ikke er noget der kan irriterer.

Der er ingen kompression i skaftet, men det sidder stadig tæt nok til at holde dem på plads. Der er stort logo foran på den øverste elastik, men intet bagpå.

RIDE strømperne har jeg ligeledes haft lejlighed til at teste og de gør præcis det de lover, nemlig at levere høj komfort og god kvalitet, til hverdags brug! De sidder fint, kvaliteten er høj og så er de ikke for varme.

De fås i 3 længder, long og regular og low cut, sort eller hvid farve og 4 forskellige størrelser.

Pris og tilgængelighed

GripGrab RIDE Low cut – 100,-
GripGrab RIDE Regular Cut – 110,-
GripGrab RIDE High Cut – 125,-

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin Edge 1000
Garmin EDGE 1030Før sommeren præsenterede Garmin deres nye Edge 1000, topmodellen der er...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.