Nye skilte til cyklisterne i København

København er en de førende cykelbyer og har tilmed haft titlen i, at være den mest cykelvenlige by i verdenen. Statistisk set, er det 36 % af alle der arbejder eller studerer i København, som tager jernhesten, i stedet for bilen eller den offentlige transport. Ser vi kun på københavnerne, så er det hele 52 % der cykler til arbejde eller studiet hver dag – også selvom det er udenfor København. Der bliver konstant arbejdet på nye tiltag i kommunen, for at få flere til at springe på jernhesten. Det nye initiativ til at gøre København til en endnu mere cykelvenlig by, handler om noget så simpelt som gadeskilte til cyklisterne.

Men hvad gør København til en cykelvenlig by?

En af de helt essentielle grunde til at København er i toppen af attraktive cykelbyer er, at den danske hovedstad konstant investerer i, at gøre byen cykelvenlig. Der er meget fokus på, at det skal være fristende at tage cyklen på arbejdet eller til studiet – og der bliver lagt meget arbejde i yderligere udvikling af cykelforholdene. Det sidste skud på stammen i at gøre København til den mest cykelvenlige by, er en række nye skilte, specielt tiltænkt til cyklisterne. Der findes gadeskilte i mange udformninger og til ethvert formål, men det nye tiltag af skilte er tiltænkt til at gøre cykelturen hurtigere og kortere for alle cyklister.

København er den første by i Danmark til at indføre disse gadeskilte, som i bund og grund skilter med smutveje til de mange cyklister, som hver dag træder i pedalerne igennem Københavns gader. De nye skilte er lette at forstå – det er korte facts til cyklisterne om, hvor lang afstanden til en given destination er, samt hvor lang tid i minutter, det vil tage at komme dertil på cykel. Grunden til at kommunen vælger at investere i de nye skilte til Københavnerne er, at undersøgelser og trafiktællinger viser, at selv de mest garvede cyklister i Hovedstaden, er lang tid om at opdage nye og hurtigere ruter fra punkt A til B.

Planen for Københavns kommune er, at i alt 31 knudepunkter i hovedstaden skal forsynes med de nye gadeskilte. Der bliver tilmed set positivt på de nye skilte, som hele tiden kan være behjælpelige til også nye københavnere, da der hver måned i gennemsnit er 1000 tilflyttere til København. De nye skilte bliver også her en god hjælp, når nye københavnere skal navigere rundt i byen de første måneder.

Det er efterhånden også blevet bekendt i Københavns kommune at investering i cyklisterne kan betale sig, hvorfor der også er meget fokus på at gøre byen mere og mere attraktiv for de tohjulede. Erfaringen er, at hver gang der investeres i en ny cykelsti, kommer der 20 % flere cyklister og 10 % færre biler på det angivne sted. En udvikling der især ses positivt på, til trods for at en ny cykelsti på bare én kilometer, koster ca. 8 millioner at anlægge. Sammenligner man med prisen for anlægning af én kilometer metro, løber det op i en milliard.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab EasyRider
Vi har de seneste måneder haft mulighed for at teste 3 forskellige handsker...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.