Nyhed: Shokz OpenRun Pro

Shokz, verdens førende producent af bone-conducting-baserede høretelefoner, lancerer deres OpenRun Pro-høretelefoner. Shokz er tidligere kendt som Aftershokz, og med OpenRun Pro leverer Shokz på en af teknologiens akilleshæle: Nemlig bas. OpenRun Pro byder på en overraskende rig bas, som transmitteres direkte igennem dit kranie frem for dine ører, hvilket gør dem perfekte til løbeturen, så du stadig kan høre trafikken omkring dig.

Bone-conduction

Shokz OpenRun Pro og andre bone-conducting-baserede høretelefoner fra Shokz virker ved at sende vibrationer gennem dine tindinger til dit indre øre, direkte til din cochlea – en spiralformet, væskefyldt sneglestruktur i dit øre.

Vibrationerne laver små bevægelser i væsken, som får små hår til at bøje sig. Disse hår frigiver et elektrisk signal, som overføres til hjernen, hvor det behandles og fortolkes som lyd. Det giver en overraskende behagelig lyd, som nærmest kommer indefra.

Lyd fra bone-conducting-baserede høretelefoner mangler dog normalt den dybde, du ville få fra mere traditionelle løbehøretelefoner. OpenRun Pro har forbedrede bastransducere, der giver en mærkbar forskel med de lave frekvenser, så løbemusikken rigtig kan sætte tempo på din løbetur.

Sikkerhed, selv når du hører høj musik

I modsætning til konventionelle høretelefoner, som sidder enten inde i eller omkring dit øre, efterlader OpenRun Pro dine øregange åbne, så du stadig kan høre, hvad der sker omkring dig, mens du hører musik, podcasts eller lydbøger. Det betyder, at headsettet er godt til både løbe- eller cykelturen via landevejen, så du kan være opmærksom på trafikken omkring dig.

Selvom mange ”in-ear”- og ”on-ear”-høretelefoner har en “ambient-tilstand”, der bruger en ekstern mikrofon til at opfange lyden omkring dig og blande det med lyden, der streames fra din telefon eller dit løbeur, så kan du ikke høre hvilken retning støjen kommer fra. Derfor er bone-conducting høretelefoner som OpenRun Pro det perfekte løberedskab.

Samtidig sidder headsettet ikke og generer dine ører, så du kan have det på i mange timer uden besvær.

Bygget til at blive brugt

Shokz OpenRun Pro har et genopladeligt batteri, der giver op til 10 timers afspilning af musik, lydbøger, podcasts eller telefonopkald – altså næsten nok til en hel Ironman. Med Quick Charge er fem minutters opladning nok til at give hovedtelefonerne op til 1,5 times brug, og takket være en IP55-certificering vil regn, sved og støv ikke være et problem.

OpenRun Pro har en støjreducerende mikrofon med dual-noise-cancelling-teknologi indbygget, så du kan foretage opkald via headsettet.

Pris og tilgængelighed

Shokz OpenRun Pro er tilgængelige nu i farverne beige, sort, blå og pink hos danske forhandlere til en vejledende pris på 1.499 kroner.

Shokz OpenRun Pro kommer med en to-års garanti og en 30-dages refusion og byttepolitik.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Reelight RL720 Unboxing og introduktion
Fra Danske Reelight har vi netop modtaget en række produkter til test,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.