Specialized har for nyligt lanceret seneste udgave af gravel-cyklen Diverge og vi er kommet til 4. udgave. Specialized følger trenden med plads til endnu bredere dæk, optimeret geometri, mere plads til opbevaring og ikke mindst introduktionen af SRAM’s UHD.
Den nye ramme giver plads til 50mm dæk, eller 2.2″ MTB dæk med henholdsvis 7 og 4mm clearede på begge sider. Geometrien er ligeledes optimeret for at gøre plads til de bredere dæk og rammen har således fået en 5mm længere kædestang og krankboksen er sænket.
Der er blevet endnu mere og bedre plads i rammen til indvending opbevaring med deres SWAT system, så man kan undgå sadeltasken.
Specialized har heller ikke glemt Future Shock, for Diverge 4 kommer med Future Shock 3 der giver 20mm hydraulisk affjedring ved styret
Diverge 4 fås i både alu og carbon udgaver, med mekanisk og elektroniske geargrupper, så der er noget for enhver smag og pengepung.
Diverge 4 starter ved 17990,- og topmodellen koster 79090,-
- Se alle modellerne på Specialized.com eller køb online hos Jensen Cykler og Cykler.dk
