På cykel med små børn 

Hvad gør du, når du elsker at cykle, og du pludselig har en lille baby?

Du kan selvfølgelig overlade barnet til din partner og cykle af sted alene. Men du kan også gøre noget andet: du kan tage babyen med. Det er ret fedt, lidt besværligt og kræver godt grej!

I den her artikel gennemgår jeg det grej, jeg har brugt til at få mine små unger, Anton og Johan, med på cykel, fra de var 3 uger gamle, til de i dag ræser af sted 5 og 7 år gamle med store smil og nyder friheden på cyklen med vind i håret og fart i benene.

Alt grej i denne artikel er købt og betalt af mig selv. Der er ingen samarbejder, ingen gratis produkter og ingen betalte links.

Gå direkte til indhold:

1. I ladcykel med autostolen, Bullitt

Antons første ture på cykel foregik i en lækker rød Bullitt fra Larry vs Harry – en tohjulet ladcykel med en kasse foran, designet og produceret i København. Stor køreglæde.

Vi købte en ekstra isofix, satte autostolen ned i kassen på Bullitten, spændte den fast med en sikkerhedssele og lagde skum foran og bagved, så den ikke kunne rykke frem og tilbage. Sikkerhed er vigtig og han sad rigtig godt der.

Så var vi kørende. Korte ture ned til havnen efter is, på skovture eller til barselstræning i motionscenteret. Det lyder måske ikke af meget, men det var en enorm glæde ikke at skulle tage bussen eller bilen eller gå med klapvognen – men faktisk at kunne have den lille med på cykel. Ikke mindst fordi man kan placere ham, så man kan se ham i øjnene. Den lille kigger ud på verden og nyder det lige så meget som mig.

2. Foran på cyklen: Thule Yepp Mini

Når et barn er stort nok til selv at kunne holde hovedet, kan du sætte en frontmonteret stol på din cykel. Anbefalingen er fra 9 måneder.

Thule har en rigtig god en af slagsen. Den har støtte til ryggen og til benene, og et håndtag at holde fast i, så barnet sidder godt. Den monteres med et beslag på styrstammen, så selve stolen er nem at tage af, hvis du ikke vil køre med den hele tiden. Barnet sidder foran dig, inde mellem dine arme. Jeg måtte skifte styret på min cykel fra et fladt bar til et “bedstefar-styr”, hvor håndtagene peger bagud, så der er plads til barn og stol. Det var ren glæde for både mig og ungerne at sidde foran og opleve verden på en helt ny måde.

3. Cykelanhænger – plads til grej og lur: Thule Chariot Cross 2

Vi er aldrig gået ned på grej, og vi lurede ret hurtigt, at det ville være fedt med en cykelanhænger som supplement til stolen foran på cyklen. På længere ture er cykelanhængeren perfekt til en lur eller en pause med en lydbog. Man kan endda få en baby-indsats, så de helt små kan være med. Der er plads til 2 børn i Chariot Cross 2 og gode baglommer til snacks, regntøj og hvad man ellers har brug for. Der er god affjedring i den, der er regnslag, og den kan klappes sammen, så den ikke fylder alt for meget bag i bilen. Den kan også bruges som klapvogn og som løbevogn og er nem “at lave om” fra det ene til det andet. Man kan vist endda få ski til den – det har vi ikke prøvet. Generelt et lækkert stykke grej. Det eneste, man skal være obs på, er tilkoblingen. Vi har efterhånden 3 stikaksler liggende, så den kan gå på vores forskellige cykler.

Kombinationen mellem unger foran på cyklen, eller på egne cykler, og cykelanhængeren er faktisk ret smart: ungerne kan være med, så længe der er god energi, og når det er tid til en lur eller en pause, ryger de i anhængeren. Jeg kan cykle længere, og de synes stadig, det er sjovt at være med. Nu er de blevet så store, at der kun er transport for den lille – jeg kan ikke træde nok til at cykle med to store børn og to cykler bundet ovenpå traileren (og jeg tror også, at det er mere, end den må laste!?)

4. Med på MTB: Feva Star Seat

Da ungerne blev større, fandt vi et nyt fedt stykke grej. Et let skumsæde monteret på overrøret på cyklen. Super simpelt, monteret med tre stropper og en god måde at have lidt større unger med foran på cyklen. Det føles som frihed at kunne tage ungerne med off-road foran på cyklen, hvor de kan se ud over verden og Anton og jeg kørte 30 legendariske kilometer fra Alpe de Suisi til Ortisei, mens vi spiste rigeligt med snacks og lavede nye versioner af lille Peter Edderkop – nu på cykel, men far og lillebror tog liften ned og kørten den lange vej rundt om bjerget i stedet. Fordi den er så nem at montere og let, er den fantastisk at rejse med. Vi har flere gange bare taget hjelmene og stolen med i flyveren, monteret den på lejecyklerne og kørt af sted.

Vi har cyklet mellem vulkanerne på La Palma. Vi har cyklet i bjergene nord for Gardasøen og i Dolomitterne. Og vi har brugt den helt almindeligt på den jyske vestkyst. Den længste tur har været omkring 40 km over en hel dag, og det har været fedt at vise ungerne verden på to hjul. Den er faktisk også god i hverdagen, når du vil bruge din normale cykel i stedet for ladcyklen: den er hurtig at sætte på, den vejer ingenting, og du er fri til at cykle videre, når du har sat barnet af i børnehaven.

5. Den røde firhjuler

Omkring etårsalderen fik Anton en Puky Pukylino. Jeg er ked af at kalde den noget, der rimer på cykel, men den har et sæde, et styr og hjul, og det var en super start til primært at køre rundt i stuen og se glæden over at bevæge sig ved egen kraft.

6. Løbecyklerne: Puky LR M og Kokua løbecykel

Da Anton blev 2 år, fik han en smart rød løbecykel af sin cykelentusiastiske bedstemor. Puky LR M. Lækker rød farve, helt enkel, ikke for tung. Meget simpel cykel, meget lille barn, meget glade ben. Glæden ved at cykle de 500 meter til børnehaven, eller bare at køre rundt i nabolaget, gennem parken eller ned til stranden, har været stor. Det er nemt at komme ud – og en rigtig god måde at lære at cykle på. Løbecyklernes indtog har faktisk gjort, at børn i dag kan cykle langt tidligere, end de kunne før.

Vi arvede også en Kokua løbecykel. Rimelig fed løbecykel, som er lavet med en enkel form for affjedring via et bevægeligt stel og en gummikile i to størrelser. Helt perfekt til at få ungerne med på skovture, 3 km rundt om Slåensø eller bare på den lokale børne-cykel-bane. Jeg fik aldrig selv gjort det, men en cykelnørdet ven monterede en håndbremse på sin datters – både for at træne den funktion tidligt, og for at barnet rent faktisk kan stoppe. For det er sjovt med løbecykler, og man bliver også ret bekymret, når ungerne pludselig kan komme rundt med fart på, mens der kører biler eller de ræser ned ad en bakke, der ender i en tværgående vej. Husk dine løbesko, og sørg for at være på den sikre side.

7. Den første rigtige cykel: Early Rider Belter 14″

Til Antons 3 års fødselsdag pakkede han en stor gave op. Den første rigtige cykel. Vi nørder cykler, og vi havde selvfølgelig undersøgt markedet grundigt og talt med alle de andre, primært fædre, som også havde været i gang. Vi kiggede på engelske Frog, vi kiggede på Woom, og vi kiggede på Early Rider. Særligt en ting var vigtig for os i valget af cykel. Vægten. Rigtig mange børnecykler er alt for tunge og så er det virkeligt hårdt arbejde for små ben at komm fremad, især hvis der er bakker. Når du er et barn på 15 kilo, har du brug for en let cykel – og det er desværre dyrt. Men vi ville gerne plante cykelglæden, så vi ville have, at grejet var i orden. Vi endte med Early Rider, fordi den var let, kom med brede hjul, så den kunne køre lidt off road og havde en kulfiberrem i stedet for kæde – ingen olie, intet fedt, intet bøvl.

Anton pakkede cyklen ud, vi samlede den, og så cyklede han ellers af sted to kilometer med masser af motivation til at spise is i kiosken. Jeg løb ved siden af, smilede stort og blev ret forpustet, mens jeg støttede og hjalp ham med at bremse, da vi kom til en bakke. Ren lykke. Skal jeg være ærlig, blev 14″-cyklen ikke brugt ret meget. Set i bakspejlet kunne vi godt have ventet. Men som cykelnørd var det alle pengene værd, at give ham den første rigtige cykel.

8. Hjulene vokser: Early Rider Belter 16″ og 20″

Jeg kan ikke lide at betale for meget. Så da vi havde brugt tid på research og set, at det virkede, oprettede jeg søgeagenter på diverse platforme efter de samme cykler i større størrelser. Det virkede. Vi købte både 16″ og 20″ brugt – samme model, samme koncept, let og med rem – til det halve. Vi har haft 2 drenge tæt på hinanden, så den lille har overtaget efter den store, og selvom det har været brugte cykler, har de kørt rigtigt fint for begge drenge uden store reperationer. Der er to ting, som jeg har erfaret med de små cykler udover vægten. Hjulstørrelse og gear.

De to første Early Rider-cykler havde ingen gear (14″ og 16″). Med single speed er det nemt at håndtere, men du kan kun komme så hurtigt af sted og du får ikke meget hjælp op ad bakken. Det sætter en naturlig begrænsning for hvor langt de små størrelser kan køre. 20″ kommer med gear i håndtaget, så man skal vride for at skifte. Det gør en stor forskel for, hvor langt du kan komme. Til gengæld er det lidt kompliceret for drengene at lære – og gearskiftet på vores Early Rider kører ret stramt, så det kræver overskud at skift gear. (Det er nemmere med tryksystemet på MTB’en)

Hjulene er også vigtige ift. rækkevidde. Jo mindre hjul, jo kortere kommer du. Du kan se den lille træde som en gal på en 14-tommer, uden nødvendigvis at komme hurtigt fremad, mens det er en helt anden verden på en 20-tommer, og den store (forhåbentligt) holder og venter længere fremme. Skiftet fra 16″ uden gear til 20″ med gear gør en kæmpe forskel på, hvor langt I kan komme sammen. For vores drenge skete det omkring fem et halvt til seks år. Det har åbnet for dagsture, for turen på 25 km til sommerhuset – og for rigtig mountainbike. Vi har været på Skanderborg Trailcenter flere gange, hvor de kan køre små MTB-spor. Drengene synes, bumpene er vildt sjove og de lærer en masse teknik.

9. Den første rigtige mountainbike – og Woom på vej

Den seneste cykel, jeg købte, var nok lidt tidligt, men der var et godt tilbud på DBA 😉 Det var en brugt BMC 24″ mountainbike med stiv forgaffel. Stadig forholdsvis let, og nu med rigtige gear, hvor man klikker op og ned med tommelfingeren. Cyklen er stadig lidt stor til Anton, men han kører rigtigt hurtigt på 24″ hjul, og han synes, det er fedt at have en “rigtig” mountainbike. Det betyder noget for motivationen, og det skal man ikke underkende.

Jeg kan se, at Woom er blevet rigtig stort, og jeg er faktisk ved at få to hjem til test: en Woom EXPLORE 20″, og en Woom OFF AIR 24″ med rigtig affjedret forgaffel. De ser gode ud – lette og med fint design. Men de har kæde og olie, og jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvordan det kommer til at fungere med børn og med min begrænsede tid til at gå ud og fikse ting.

10. Elladcyklen: Babboe Mountain Curve – had og kærlighed

Jeg har sprunget den rigtige ladcykel over indtil nu. Da vi flyttede tilbage fra København til Aarhus og fik en baby mere, var en ladcykel uden el ikke længere en god idé – der er bakker overalt. Så vi solgte den seje cykel og gjorde ligesom alle andre – vi købte en Babboe Mountain Curve, ladcyklen med trækasse. Jeg synes, designet er pænt, og den er helt vildt praktisk med en stor kasse og plads til fire børn / 2 børn + grej / indkøb / … Det er supernemt at aflevere to børn alene om morgenen, og det er fedt.

Den er også en rigtig dårlig cykeloplevelse, supertung, vælter nemt, hvis man kører på skråt underlag (opkørselsramper), og er meget uergonomisk, når man skal have ungerne placeret under “regn-teltet” om vinteren. Havde jeg længere end 2 km til skole-børnehave og retur, skulle jeg i bagklogskabens lys have købt en med større køreglæde. Den fedeste er en Butchers & Bicycles – den, der kan krænge i svingene. Den koster det dobbelte (det samme som en lille bil!), og der er mindre plads, så du kan ikke have lige så meget med. Men det virker til at være en markant bedre cykeloplevelse. Og så ville jeg kigge på Winther, som virker til at være lettere end vores, men med en pris, som er markant lavere.

11. Tilbehør mv.

Shotgun MTB tow rope (trækstrop). En strop med to løkker. Den ene lægger du rundt om din egen sadel, den anden sidder løst om frempinden på barnets cykel, og vupti – et cykeltræk til trætte ben. Mine unger er lidt for uopmærksomme til, at jeg synes, det er sikkert, men jeg har set det virke virkeligt godt for andre.

Refleksveste. Købes f.eks. i Rema og kan justeres i størrelsen. Helt simpelt, meget effektivt når man cykler i mørket. De er så små, og jeg vil have, at de bliver set i trafikken.

Hjelme i stærke farver. Jeg synes ærligt talt, de sorte er pænest. Men jeg har bevidst valgt neon og orange. Sikkerheden vejer tungere end æstetikken her.

Bagagebærerstolen – den har jeg sprunget over. Den klassiske stol bagpå har jeg aldrig haft. Grundlæggende tænker jeg ikke, det er rart for et barn at sidde tæt bag dig og kigge ind i din ryg. Det er lidt samme problem med cykelanhængeren – og derfor har jeg altid forsøgt at placere dem foran, når det kunne lade sig gøre. Mange er glade for dem, og mine forældre har brugt en Thule-model til at have børnebørnene med. Den virker sikker, og de har været glade for den. Den fungerer nok især godt, hvis du som voksen husker ikke selv at have taske på ryggen – så barnet ikke sidder og kigger ind i en rygsæk.

Jeg håber, at alle mine erfaringer med grej til børn på cykel kan bruges som inspiration til at komme af sted med dine egne børn. Der er en helt særlig forældreglæde ved at nørde med grej til sine børn – og hvis du genkender den, er du ikke alene.

Husk, at det meste af det her grej bruges i relativt kort tid. Kan man få fingre i det brugt, er det smart.

God tur derude – og god fornøjelse med at lære dine børn glæden ved at udforske verden på to hjul.