Pimp dine bremsekalibre med absoluteBLACK

absoluteBLACK blev for alvor kendt for deres ovale klinger til både MTB og landevej og jeg har selv kørt med deres klinger på flere forskellige cykler igennem tiden. De har løbende udvidet deres sortiment, men alligevel været rimelig tro mod kerneforretningen – så det primært er tilbehør, herunder bremser, drivlinje og lign.

For nyligt har de lanceret to nye produkter, produkter der måske ikke er de allermest spændende – men alligevel bringer noget nyt til markedet og ikke midst gør det det muligt at spare lidt vægt!

Titanium Flat Mount Caliper Bolt with Ultra-Low Friction Washer

Disse nye bolte erstatter de eksisterende bolte til ens bremsekalibre, de fås i forskellige længder og er lavet i titanium. Det betyder at de er virkelig lette, holdbare og så kommer de med en “anti-friction” coating (PVD/Physical Vapor Deposition) så de er nemmere at spænde/justere præcist, uden at skubbe til kaliberen.

De fås i 3 farver, rainbow, guld og sølv – så man vælger selv hvor meget cyklen skal “pimpes” og så er der 5 forskellige længder tilgængelig, fra 15-37mm. Her skal man ganske enkelt bare måle de bolte man har i forvejen, så man sikrer sig de nye passer.

Pris: 8,95 EUR / Ca. 67 DKK pr. bolt (der bruges 2 bolte for og 2 bolte i bag)
Køb absoluteBLACK Titanium Flat Mount Caliper Bolt with Ultra-Low Friction Washer

Flat-Mount disc brake adaptors

Disse nye adaptere til skivebremser fås til både SRAM og Shimano bremsekalibre. De er lettere end standard adapterne, udført i aluminium og kommer med titaniums bolte – igen for at spare vægt.

De fås i udgaver til for (140/160mm skiver), bag 160mm og ikke mindst en special udgave til Specialized SL8. Alle udgaverne fås i enten sort eller sølv udførsel.

Pris: 29,95 EUR / Ca. 223 DKK pr. adapter (der bruges 1 for og 1 i bag)
Køb Flat-Mount disc brake adaptors til SRAM eller Shimano

Men vent, hvad vinder man ved at opgradere?

Først og fremmest, så er absoluteBLACK’s løsning langt mere lirens end de standard adaptere ens cykel er udstyret med. De er udført i en kvalitet der er virkelig lækker, det både ser og føles ekstra lækkert! Titaniums skruerne sænker vægten yderligere og kombinerer man adapterne med de nye bolte i titanium – har man en virkelig lækker løsning, som endda kan “pimpes” ved at vælge enten rainbow, guld eller den klassiske sølvfarvede udgave.

Jeg har udskiftet adapterne på mine SRAM Force AXS E1 bremsekaliber og kombineret dem med de nye titaniums bolte i rainbow som passer til temaet på min landevejscykel – udover at det ser virkelig fedt ud, så har jeg faktisk sparet lidt vægt også! Foran går vi fra 23 gram -> 13 gram, altså en besparelse på 10 gram. Bag går vi fra 24 -> 15 gram – altså 9 gram, totalt er vægtbesparelsen altså 22 gram. Isoleret set er dette ikke den store besparelsen, men procentuelt er forskellen stor – og kombineret med et virkelig fedt design, så synes jeg nu altså alligevel det er værd at overveje.

SRAM Force AXS E1 Standard adapter for + bolte
Flat Mount disc brake adaptors For samt titaniums bolte
SRAM Force AXS E1 Standard adapter bag + bolte
Flat Mount disc brake adaptors Bag samt titaniums bolte
SRAM Force AXS E1 For Standard
SRAM Force AXS E1 Bag Standard
absoluteBLACK Flat Mount disc brake adaptors
absoluteBLACK Flat Mount disc brake adaptors
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Kort gennemgang af O_Synce Navi2Coach
Vi tester i øjeblikket O_Synce’s Navi2Coach cykel GPS og giver Jer i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.