Prøvekørt: Muc-Off olie og plejeprodukter

De seneste måneder har vi haft mulighed for at teste og afprøve forskellige Muc-Off produkter i praksis, på både landevejen og i skoven – og her har vi samlet vores indtryk af produkterne.

Muc-Off er rent faktisk et halv-gammel engelsk foretagende, der har eksisteret siden 1991 og som gør vi i alle former for smørings og rengøringsprodukter til både cykler, motorcykler, biler osv.

Muc-Off rengøringsprodukter

Alm. rengøring

En god og grundig rengøring af cyklen er essentielt for de fleste, og med Muc-Off’s produkter har de forsøgt at gøre det en lille smule sjovere og nemmere.

muc-off-bike-cleaner

Cyklen skylles først med vand, så løst skidt og møg er fjernet, man sprayer derefter Muc-Off Bike Cleaner på hele cyklen og alle dele, det kan bruges på både plast, gummi, carbon osv. Lad Bike Cleaner virke et par minutter og brug evt. en børste til at få løsnet fastfroet snavs. Til formålet havde Muc-Off vedlagt et par klassiske børste som er uundværlige for et godt resultat, den traditionelle børste til hele cyklen og en mindre børste med lidt stivere hår der gør det muligt at fjerne snavs fra eger, fælge, bremseskiver og andre steder som kan være lidt svære at nå.

muc-off-brushes

På racer-cyklen fungerede Muc-Off’s Bike Cleaner ret godt, men på MTB’en, der ofte havde fået lov at stå et par dage, skulle der lidt skrappere metoder til for at få løsnet snavset. Jeg vil nok foretrække Bike Cleaner til den daglige rengøring, og så benytte et kraftigere middel, eller simpelthen bare sætte cyklen “i blød” i en klassisk omgang sæbevand når den er rigtig beskidt. Til daglig rengøring gør den det fint og det er virkelig nemt at bruge – omend det ikke er så drøjt i brug.

Før Muc-Off

before-muc-off

Efter Muc-Off

after-muc-off

Rengøring af kæde

muc-off-bio-chain-doc-02

Kæden skal naturligvis også renses med jævne mellemrum og særligt hvis man kører MTB. Kører man i al slags vejr, kan man næsten være nødt til at rense kæden efter hver tur, for at sikre en ren kæde der efterfølgende kan smøres op. Muc-Off har til dette formål “opfundet” en noget specielt-udseende kæderenser med indbygget degreaser, det er jeg ikke stødt på fra andre fabrikanter. Man kan således blot sætte kæden i kæderensen, trykke på toppen af spray-dåsen og kører pedalerne rundt. Det kræver en lille smule tilvænning at holde den med én hånd, mens man med den anden får kørt pedalerne rundt, men det er virkelig nemt og enkelt og resultatet er ganske glimrende. Degreaser sprøjtes direkte på kæden, men børsterne renser kæden når pedalerne drejes baglæns – ret genialt! Ulempen er så at man fra tid til anden skal udskifte degreaser-beholderen, man kan altså ikke bare købe en hvilken som helst degreaser og hælde i, som med en traditionel kæderenser. Til landevejsrytteren, eller MTB’eren der primært kører i tørt vejr, er det en nem og enkel løsning, men skal man ofte rense kæden tænker jeg løsningen bliver en kende dyr. Er prisen mindre vigtig – så findes der nok ikke en meget nemmere løsning end denne!

The finishing touch…

Muc-Off-silicone-spray

Efter både vask og rens af kæden, kan man afslutte behandlingen med Muc-Off’s Silicone Shine, et produkt der sprayes direkte på cyklen, tørres let over og efterlader en blank overflade hvor skidtet har lidt sværere ved at sidde fast – og det virker rent faktisk, selvom det naturligvis ikke er et vidundermiddel. Det dufter meget kraftig af “bobbel-tyggegummi” og jeg synes personligt det er en rigtig fin detalje. Silicone Shine kan bruges på hele cyklen, alt fra stel til for og bag-dæmpere og er lige velegnet til MTB og racercykler – sidstnævnte vil så bare blive endnu nemmere at holde pæne og rene!

Muc-Off smøringsprodukter

Efter en grundig rengøring af kæde og evt. kasette, skal kæden naturligvis smøres igen og vi har haft mulighed for at skifte imellem Muc-Off C3 Dry Ceramic Lube og Muc-Off C3 Wet Ceramic Lube, en olie til vådt vejr og en til tørt vejr. Begge har vi testet på både landevej og i skoven og det samlede indtryk er yderst positivt! Olie’en er yderst nem at påføre og har en smule farve så det er nemt at se om man rammer hvert enkelt led, ydermere er der i Dry-udgaven en lille UV-lampe med, så man kan tjekke om hele kæden er vel-smurt, det er altså smart. I regnvejr og vådt føre generelt er Wet udgaven naturligvis at foretrækker, den klæber bedre til kæden og man har ikke brug for løbende at smøre op under en længere tur, til gengæld sviner denne olie lidt mere, men i forhold til at der er tale om en våd olie, synes jeg faktisk den holder kæden rimelig pæn.

muc-off-olies

Dry-olien er jeg blevet stor tilhænger af, den giver en lav friktion og jeg har ikke oplevet problemer med “sort kæde” i samme omfang som med så mange andre kædeolier, den holder ligeledes lang tid, så længe den kun bruges i tørvejr og så leveres den som tidligere nævnt med denne smarte “UV-lampe” så man kan tjekke om alle led er blevet smurte.

Begge olier kan naturligvis bruges til og på alle bevægelige dele på cyklen og ikke kun på kæden.

Muc-Off C3 Dry Ceramic Lube er uden tvivl en ny favorit hos undertegnede og en værdig konkurrent, eller i hvert fald et alternativ til Squirt efter min personlige mening, hvis man gerne vil undgå sort kæde.

Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Nyhed: CloseTheGap CoverMyBack
Det hollandske firma med det specielle navn CloseTheGap, har for kort tid...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.