Purepower’s nye Carbo Loader er smagsneutralt kulhydratpulver baseret på maltodextrin. Det kan bruges alene, eller i kombination almindelig energipulver for at øge indtaget af kulhydrater – uden at gøre energidrikken stærkere eller sødere.
De fleste vil dog nok bruge Carbo Loader sammen med eksempelvis Carbo Race, for at øge mængden af kulhydrat pr. flaske, det er særlig interessant for både løbere, cykelryttere og triatleter, der arbejder med op til 90–120 g kulhydrat pr. time.
En normal flaske med Carbo Race giver nemlig “kun” 47 gram kulhydrat, men tilføjer du også 50 gram Carbo Loader, får du pludselig 97 gram kulhydrat i én flaske. Det gør det langt nemmere at indtage den energi der er nødvendig, uden at få unødvendigt meget væske ned.
Helt lavpraktisk så blandes pulveret bare op sammen med din energidrik – om den er fra Purepower eller én af konkurrenterne er sådan set underordnet. Således kan man justere indholdet af kulhydrater helt præcist til den energistrategi man har lagt.
Er man typen der ikke er så glad for de søde og nogle gange lidt syntetiske energidrikke, så kan Carbo Loader også bruges som “energidrik” som er fuldstændig smagsneutral. Den indeholder så til gengæld kun indeholde kulhydrater samt en lille smule sukker, intet andet.
Ernæringsoplysninger
| Næringsindhold | Pr. 100 gram | Pr. 60 gram |
| Energi | 1615 kJ / 380 kcal | 969 kJ / 228 kcal |
| Fedt | – | – |
| – heraf mættede fedtsyrer | – | – |
| Kulhydrat | 95 gram | 57 gram |
| – heraf sukkerarter | 3 gram | 1 gram |
| Protein | – | – |
| Salt | 0,02 gram | 0,012 gram |
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 95,- for 800 gram
