Shimano Geargrupper til MTB – hvilken skal man vælge?

Når man kigger på ny MTB er der mange ting at tage stilling til, én af den er hvilken geargruppe MTB’en skal være udstyret med. Det kan dog være lidt af en udfordring at finde rundt i de mange forskellige grupper, hvorfor vi har lavet denne simple oversigt som bør give en god idé om hvilken geargruppe der er den rigtige for en.

Seneste opdateret 05-11-18

Hvilken geargruppe man skal vælge afhænger naturligvis af hvad MTB’en skal bruges til, skal den bare bruges til transport fra A-B kan den billigste geargruppe måske sagtens være rigeligt, men skal den bruges i skov i terræn er der behov for en bedre geargruppe der kan holde til den slags forhold. Vi har taget udgangspunkt i de mest populære og brugte geargrupper som er blevet listet fra “dårligste” til “bedste”.

shimano-tourney-bagskifter

Shimano Tourney

Billig geargruppe der ikke egner sig til brug i skoven, er dog udmærket til daglig transport eksempelvis. Geargruppen ses oftest på supermarkeds-cykler hvor prisen er 1. prioritet.

Fås i 6, 7 og 8 speed.

shimano-altus-bagskifter

Shimano Altus

Billig geargruppe der ikke egner sig til brug i skoven, er dog udmærket til daglig transport eksempelvis.

Fås i 8 speed

shimano-acera-bagskifter

Shimano Acera

Billig geargruppe der ikke egner sig til brug i skoven, er dog udmærket til daglig transport eksempelvis.

Fås i 8 og 9 speed.

shimano-alivio

Shimano Alivio

Billig geargruppe der ikke egner sig til brug i skoven, er dog udmærket til daglig transport eksempelvis.

Fås i 8 og 9 speed.

shimano-deore-bagskifter

Shimano Deore

Deore er den mindste geargruppe man bør vælge hvis man planlægger at bruge MTB’en off-road – altså på skovstier og lign. Den er stadig ikke velegnet til hård kørsel i skoven og er derfor knap så robust som nogle af dens storebrødre.

Fås i 9 og 10 speed.

shimano-deore-lx

Shimano Deore LX

Deore LX er en opgradering af Deore geargruppen og mest væsentligt er at den er noget lettere så man sparer en del vægt, ydermere er prisforskellen mellem Deore og Deore LX ikke ret stor, hvorfor man bør vælge Deore LX hvis man gerne vil kører mere end bare store skov-stier. Slutteligt er Deore LX en tand mere robust end lillebroderen Deore.

Fås i 10 speed.

shimano-deore-slx

Shimano SLX

En mid-range geargruppe der kan holde til en del tæsk og som sagtens kan bruges i skoven, både på større skovstier og singletracks.

Er ofte betegnet som en af de geargrupper hvor man får mest værdi for pengene.

Fås i 10 og 11 speed

shimano-deore-xt-bagskifter

Shimano Deore XT

Deore XT er en prisstærk, men stadig enorm holdbar og velkørende geargruppe. Den kan sagtens holde til hårdt brug og er, som SLX, en af de geargrupper der giver mest værdi for pengene. Man får holdbarhed, rimelig lav vægt og et godt skifte til en skarp pris.

Fås i 10 og 11 speed

shimano-xtr-bagskifter

Shimano XTR

Hvis man ønsker det bedst mulige er XTR geargruppen vejen frem, den ligner en del som Deore XT, men er en smule lettere og kan holde til lidt flere tæsk, dog udmærkes dette også i prisen der er omkring dobbelt så høj som Deore XT. Vil man have det bedste og er prisen mindre vigtigt, så er det XTR man skal gå efter!

Fås i 10, 11 og 12 speed

Er du i virkeligheden på udkig efter en helt ny cykel? Så finder du et stort udvalg på Cykelgear.dkCykelexperten.dk og Cykelpartner.dk

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross - man må jo ikke gå ned på udstyr!

7 kommentarer

  • Svar september 17, 2016

    Mads

    Er der en opdatering på dette område

    • Svar september 21, 2016

      Noel Christensen

      Hej Mads,

      Generelt set er det samme grupper der er på markeret pt., men SLX er kommet i en prisvenlig 11-speed serie og det samme er XT, ligesom XT er kommet i en DI2 version, men jeg ved ikke om det er sådan “opdatering” du tænker på?

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

    • Svar december 13, 2016

      Kim Munch

      I foråret skal vi ud og sætte penge i 2 MTB, hvilket også er første MTB for vores side, vores valg er faldet Cube Reaction Gtc Sl 2016 som har et prisskilt på 15000 – 16000 kr så jeg er godt klar over at det må være en ok MTB, nu til mit spørgsmål omkring de forreste klinger, mange Giant cykler har 3 klinger men Cube har kun 2 hvad er forskellen i den daglige kørsel, samt når vi er på ferie i og omkring Toscana hvor der kan forkomme nogle heftige bakker.
      Skal vi gå efter 3 klinger eller er 2 klinger det optimale ?

      • Svar december 14, 2016

        Noel Christensen

        Hej Kim,

        Da det er først MTB vil jeg nok umiddelbart sige 2x klinger, men havde i været lidt mere rutinerede ville 1 klinge uden tvivl være min anbefaling. Med én klinge slipper man for forskifteren, det betyder lidt vægtbesparelse, men vigtigst af alt er der én ting mindre der kan gå i stykker og “drille”, men slipper derfor næsten helt for at tabe kæden (Jeg har i hvert fald ikke prøvet det endnu, efter ca. 1½ år med 1x 10 og 1×11 cykler. Det er med andre ord mere simpelt, der er mindre vedligeholde og et eller andet sted mere overskueligt.

        Som begynder kan man måske i højere grad have brug for de helt lette “panik” gear, hvorfor en 2x løsning kan være et OK udgangspunkt – når i kommer i form og kan kører en normal tur “Kun” på den store klinge foran, så konverter til 1 klinge 😉

        Noel Christensen
        CykelStart.dk

  • Svar januar 23, 2017

    Bruno holm

    Hejsa jeg har en xt kassette som jeg gerne vil skifte. Men hvordan finder jeg ud af hvilken gearing der er på.

    • Svar januar 23, 2017

      Noel Christensen

      Hej Bruno,

      Det er ret lav-praktisk, tæl “takkerne” på det mindste tandhjul bagpå, samt det største bagpå – så har du gearingen, eksempelvis 11-42 🙂

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

  • Svar november 19, 2018

    Torben

    Jeg er i tvivl om forskellen på en billig og en dyrere geargruppe. Hvis man kører i MTB-sporet 1-2 gange om måneden, vil en billig geargruppe så kunne bruges, eller vil man hurtigt have problemer? Eller vil den først give problemer efter længere tid?
    Mvh. Torben

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.