Surfmore Balance Pro – udviklet til vandaktivitet men brugbar for cyklister

Person stands barefoot on a curved balance board on a sandy beach, with the ocean and greenery in the background.

Surfmore Balance Board Pro – sjov balance- og coretræning med overførbar effekt til cyklingen

Som cykelrytter tænker man måske ikke umiddelbart på et balanceboard som et oplagt træningsredskab. Men balance, kropskontrol og en stærk core er mindst lige så vigtige på cyklen som stærke ben – særligt på gravel, MTB og tekniske nedkørsler.

Two pink striped surfboards lie on the sandy beach near the water with the ocean in the background.

Jeg startede forsigtigt med balanceboardet ude i sandet. Det viste sig at være en rigtig god idé. Underlaget gjorde udfordringen mere tilgivende, og da jeg blev kastet af de første par gange, var landingen heldigvis blød. Da balancen begyndte at komme, rykkede jeg ind på et langhåret tæppe, som gav lidt ekstra stabilitet, inden jeg til sidst tog skridtet videre til et glat gulv. Her holdt jeg fast i en bordkant de første minutter, indtil kroppen langsomt begyndte at forstå bevægelserne.

Longboard skateboard with striped grip tape resting on a red textured rug in a store setting.

Det er overraskende, hvor hurtigt man mærker, at både ankler, ben, mave og ryg arbejder sammen for hele tiden at finde balancen. Netop den type stabilitet har efter min oplevelse en klar overførbarhed til cyklingen, hvor små bevægelser i kroppen ofte er afgørende for kontrol og effektiv kraftoverførsel.

Samtidig er det ganske enkelt sjovt. Man får lyst til at prøve igen, udfordre sig selv og mærke fremskridtene fra dag til dag.

Surfmore Change Mat

Nogle produkter virker næsten for simple, indtil man har brugt dem et par gange. Surfmore Change Mat er et af dem.

Måtten er oprindeligt udviklet til surfere, men den passer også godt til cyklister. Efter en mudret tur kan man stille sig direkte på måtten, skifte sko uden at få mudder og grus under strømpefødderne og bagefter samle måtten sammen med de beskidte sko indeni. Det samme gælder efter en svømmetur eller vinterbadning, hvor man slipper for at stå på kold, våd asfalt eller få sand og vand ind i bilen.

Bare feet on a red padded mat laid over small gray gravel beside a shiny metal surface.

Den er nem at pakke sammen før og efter brug, og den er nem at rengøre – og den er hurtigt blevet fast inventar i bagagerummet. Simpelt, praktisk og overraskende anvendeligt.

Pris og tilgængelighed

Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: Camelbak Chase Adventure 8 dame rygsæk med rygskjold
Der findes udstyr, man tager på, og så findes der udstyr, man...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.