Test: 4iiii Precision Ultegra 6800 Wattmåler

4iiii Innovations har ikke været så synlige på det danske marked, hvor Stages har domineret markedet for “budget-venlige” powermeters, eller bare wattmålere. Der er dog god sandsynlighed for at dette ændre sig nu, da Danish Bike har fået argenturet i Danmark – så de nu også kan købes i Danmark.

4iiii har grundlæggende to forskellige produkter, den velkendte venstre pedalarm med wattmåler som vi kender det fra Stages, og så har de også komplette kranksæt med dobbeltsidet måling. Til os motionister vil en enkeltsidet måling ofte være alt rigeligt, selvom der ikke kan tages hensyn til evt. forskel i højre/venstre tråd og med priser fra ca. 2800,- er priserne meget attraktive! Kan man ikke finde et standardprodukt der passer til ens kranksæt, tilbyder 4iiii også at montere wattmåler på ens eget kranksæt – det er dog en lidt dyrere løsning, men en mulighed hvis ikke man kan finde en standardløsning der passer end cykel og behov.

Design og funktionalitet

Selve wattmåleren er virkelig lille, fylder minimalt og kører på et CR2032 knapcelle-batteri der udskiftes efter ca. 100 brugstimers. Wattmåleren er den lille “dims” der sidder på pedalarmen, som bare er en helt almindelig pedalarm fra Shimano, i dette tilfælde en Ultegra 6800. Wattmåleren vejer kun 9 gram og har præcision på +/- 1%.

Wattmåleren benytter 4iiii’s egen 3D teknologi til måling af effekten, med hensyntagende til at hver rytter har sit eget tråd – dette skulle efter sigende give en meget præcis måling af effekten.

Wattmåleren tåler naturligvis både vand og skidt, så man kan roligt bruge den i al slags vejr, man bør dog holde øje med at den lille gummi pakning ved batteriet holder tæt, da der ellers kan trænge vand og skidt ind i selve wattmåleren.

Som Stages, så er der både ANT+ og Bluetooth i wattmåleren, hvilket betyder den kan bruges til praktisk talt alle cykelcomputere som understøtter watt/effekmålere, fra Garmin, til Polar og Wahoo.

Det faktum at wattmåleren her er integreret i venstre pedelarm gør også installationen meget simpel og hurtig at udføre – mere om det i næste afsnit.

 

Montering

Monteringen af pedalarm med enkeltsidet måling er yderst nemt, den gamle pedalarm afmonteres og 4iiii pedalarmen monteres i stedet. I dette tilfælde er den monteret på et Shimano Ultegra kranksæt hvor en plastskrue fjernes, 2 bolte løsnes og den gamle arm fjernes, herefter monteres 4iiii pedalarmen, plastskrues fæstnes og boltene spændes skiftevis – en “operation” der tager få minutter og kan gøres af alle.

App

Via den gratis 4iiii app kan man hente seneste firmware til wattmåleren, se aktuel status, lave zero reset nemt og enkelt – ligesom man kan se aktuel batteristand.

 

4iiii Precision vs. Kickr Core

4iiii Precision er blevet testet mod Wahoo Kickr Core for at se om om der var store afvigelser. Testen er foregået på hometraineren hvor 4iiii Precision har været koblet til en Garmin EDGE 820 som effektmåler, mens Kickr Core har været koblet til som effektmåler på Zwift platformen.

Nedenfor ses resultaterne efter en times træning og umiddelbart er der ingen store afvigelser i denne helt uvidenskabelige sammenligningstest.

Wahoo Kickr Core

4iiii Precision

Konklusion

Efter et par måneder med 4iiii, Stages og den indbyggede wattmåler i Kickr Core hometraineren er konklusionen klar, 4iiii leverer en stabil og præcis ydelse, uden spikes eller drop-outs i den tid jeg har benyttet den. Denne test er ikke udført i et laboratorie og er bestemt ikke “videnskabelig” men baseret på data efter træningsture på hometraineren. Det er naturligvis vigtigt at en wattmåler er præcis, men jeg vil måske våge den påstand at det er vigtigere at den er stabil og måler ens hver gang, og den opgaver mener jeg bestemt også at 4iiii wattmåleren løser.

Med nem installation, fin batteritid, stabil drift og præcise målinger ser jeg ingen grund til ikke at anbefale 4iiii Precision wattmålere til alle dem kan “kan nøjes” med enkeltsidet måling, eller bare ønsker at komme igang med watt/effektmåling til en noget lavere pris end bedste alternativ fra Stages!

Pris og tilgængelighed

4iiii Precision Wattmålere fås fra 2799,- (Til Shimano 105)
Denne udgave koster 3195,- i skrivende stund.

Funktionalitet 9
Brugervenlighed 9
Design 8
Pris 10
9
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
DGI gentager succesen med MTB Champagnegalop nytårsaftensdag
Igen i år skyder 100 mountainbikeryttere nytåret ind med mountainbike-eventen ”Champagnegaloppen”. Her...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.