Test: AGU Aero Jersey

AGU’s Aero Jersey er udviklet til profesionelle – men gjort tilgængelig for alle os andre også! Jeg har brugt den sidste del af sommeren på at teste dem og selvom sommeren lige nu synes langt væk – så kan den stadig bruges indendørs på hometraineren eller så snart foråret rammer!

Gå direkte til indhold:

Design og detaljer

Aero Jersey fås i 2 farver, “Freeport Grey” og “Terme Green” – størrelsesmæssigt spænder de fra S -> XXXL og pt. er den kun tilgængelige i en herre udgave.

Jersey’en er lavet i Portugal og der er brugt 3 forskellige materialer. Ét til front og bag, et andet til ærmerne og under ærmerne er der mesh så man kan komme af med varmen.

Fælles for alle materialer og paneler er at de er lavet med aerodynamik for øje, ja faktisk er den udviklet i vindtunnel, så man har virkelig nørdet hvordan man kan opnå den lavest mulige vindmodstand. Indrømmet, så betyder det nok ikke det store for den gennemsnitlige motionist – men som alle andre vil vi jo gerne optimere og vinde lidt ekstra fart hvor vi kan!

Materialet er generelt let og luftigt, den er helt tydeligt lavet til de varme sommerdage – det understøttes også af Smart Temp teknologi der i følge AGU formår at holde kroppen ca. 2,5 grader køligere end tradionelle stoffer, ydermere fungerer den også den anden vej rundt så kropstemperaturen opretholdes. I praksis er det nok svært at mærke, men jeg vil dog sige at den generelt har holdt mig virkelig godt ventileret og på intet tidspunkt har jeg følt mig overophedet.

Foran er der gennemgående lynlås fra YKK, bagpå 3 åbne lommer der er rimelig nemme at komme til – takke være en bred elastik ved åbningen – så åbningen nemt kan “fanges” når man sidder på cyklen. Her har man rigelig plads til energi, pumpe, telefon og hvad man ellers har brug for at have med. Der er også en mindre vandtæt lomme med lynlås, den er dog for lille til at rumme de fleste smartphones, men kan bruges til nøgler eller lign.

I livet er der en bred elastik med silikoneprint på indersiden, mens der foran er laserskåret afslutning for en tæt og behagelig pasform når man sidder på cyklen. Således glider jersey’en ikke så nemt op og der er ingen bred elastik der strammer omkring maven.

Ærmerne er forholdsvis lange og materialet meget let, glat og med kanaler der skal sikre en optimal aerodynamik, der er laserskårne afslutninger ved ærmerne som igen hjælper med både et fedt udtryk samt minimal luftmodstand. Som nævnt er der mesh panel under armene og på undersiden af ærmerne – dette sikrer god ventilation og at man nemt kan komme af med varmen!

Pasform og komfort

Jeg har testet Aero Jersey i str. S og den størrelse passer fint til mine ca. 66 kg. og 175 cm. Pasformen er tæt, men alligevel ikke helt “skin-tight” som jeg måske nok havde forventet af en jersey der er lavet med fokus på aerodynamik og udviklet i vindtunnel. Det er dog lidt generelt for AGU’s sortiment at de er lidt store i størrelserne og for de helt små ryttere til det være en udfordring at str. S er den mindste størrelse.

Materialet er let, luftigt og føles godt mod huden – den er super ventilerende og holder kroppen godt nedkølet, mens materialet yder beskyttelse mod solens UV-stråler. Man bør dog stadig bruge solcreme under, da det ikke fungerer som en faktor 30 solbeskyttelse.

Den tætte pasform gør at der er minimalt med materiale der sidder løst, eller flagrer – selvom den dog folder lidt nogle steder når jeg står op – som også ses på billederne. Det er dog ikke noget jeg synes generer og jeg sidder stadig med en følelse af en jersey der er hurtig og aerodynamisk!

Konklusion

Aero Jersey er til super motionisten eller pro-rytteren der ønsker en jersey med gode aerodynamiske egenskaber, lækre materialer og en forholdsvis tæt pasform, medmindre man er én af de helt små ryttere under 65 kg., så kan det være en udfordring at str. S er mindste størrelse.

Jersey’en sidder godt, holder dig ventileret på de varme dage, har gode lommer og fede detaljer såsom laserskårne afslutninger ved ærmerne samt ved livet – små detaljer der ikke kun ser godt ud, men også betyder noget for komforten.

Med en vejledende pris på ca. 1200,- er Aero Jersey også placeret i den dyrere ende, men jeg synes alligevel at materialer, design og det faktum at der er brugt mange udviklingskroner, gør at prisen er “fair” – selvom man skal være lidt mere end almindelig motionist der cykller et par gange om måneder, for at brænde 1200,- af på en jersey.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,- / Set til 899,-

Køb AGU Aero Performance Jersey

Funktionalitet 9
Design 8
Komfort 9
Pasform 8
Pris 7
8.2
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Grand Prix Aarhus, nyt cykelløb i Århus!
Hvor: Marselisborg Slot, 8000 Århus C Hvornår: 13. august 2016 Hvem kan...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.