AGU Breakaway Vindvest til damer er en let, funktionel og stilsikker cykelvest, designet til at beskytte mod vind og lette byger.
Design og funktionalitet
Vesten har en krave med indvendig blødt netstof, som gør den ikke kradser og også tager lidt af sveddråberne fra nakkehåret. Vesten har fuld YKK Vislon-lynlås for nem justering. AGU’s grafiske brandelement med de fine stregtegninger pryder vestens højre side diskret men stadig velovervejet placeret.

Vesten er udstyret med tre baglommer, hvilket giver praktisk opbevaringsplads til nødvendige småting under cykelturen. Det er en lækker detalje i forhold til så mange andre veste, hvor der oftest kun er huller til lommerne i jerseyen, og som jeg ofte bøvler med, og derfor ofte ender med at trække vesten op for at nå til indholdet i jersey-lommerne.

Mesh-paneler på ryggen og siderne sikrer god ventilation og åndbarhed, hvilket hjælper med at regulere kropstemperaturen under aktivitet.
En silikonegripper i bunden holder vesten på plads, selv under intensiv kørsel. Der er elastisk kantbånd i ærmegabene. Det lette stof gør det nemt at rulle vesten sammen til en meget lille kompakt størrelse, så den kan opbevares i en lomme, når den ikke er i brug.
Komfort og pasform
Vesten er meget minimalistisk, let og tætsiddende i sit design – og særligt i størrelse small til mig. Men det går lige akkurat på de helt varme sommerdage med en tynd jersey indenunder eller blot bibshorts-selerne. De elastiske ærmegab og mesh-panelerne giver høj bevægelsesfrihed trods den tætsiddende pasform. Der er ikke noget der blafrer i vinden, og der ikke noget som gnaver.

Materialer og bæredygtighed
Vesten er fremstillet af vindtæt, genanvendt materiale og har en PFAS-fri DWR-belægning, der beskytter mod regn og sprøjtende snavs. Dette understreger AGU’s engagement i bæredygtighed og miljøvenlig produktion.

Konklusion
AGU Breakaway Vindvest er præcis den slags vest, man hurtigt kommer til at tage med på hver eneste tur – bare i tilfælde af. Den er let som en fjer, fylder nærmest ingenting i baglommen og gør et virkelig godt stykke arbejde med at tage toppen af vinden og holde kroppen tempereret. Pasformen er tætsiddende uden at være generende, og detaljerne – som de elastiske ærmegab og de praktiske lommer – er med til at gøre den både funktionel og behagelig. En pålidelig lille sag, der diskret gør en stor forskel på cyklen.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 1199,-
- Køb AGU Breakaway Vindvest (Ps. fås også til herrer)