Test: AGU Deep Winter Jakke

Trods en meget mild vinter, har vi se sidste måneder testet AGU’s Deep Winter jakke. Det der gør netop denne jakke helt unik er at den er med indbyggede varmepaneler som kan holde dig lun på de kolde dage, eller hjælpe dig med at holde varmen når du får en kop kaffe undervejs på turen.

Design og detaljer

AGU’s Deep Winter jakke er udført i klassisk sort, med et par mørkegrå detaljer rundt omkring, disse fungerer samtidig som reflekser. Materialet er både vind og vandtæt, og samtidig åndbart – dog er det vind og vandtæthed der er vægtet højest!

Jakken er opbygget med forskellige paneler, foran er den ekstra polstret og det er også gerne varmepanelerne er placeret på hver side af lynlåsen. Panelet dækker også nakken og det hele drives af en 5200 mAh batteripakke som opbevares indvendigt i en lille lomme.

Der er 3 forskellige settings, low, medium og high – og batteripakken giver op til 6 timers varme på laveste indstilling. På brystet sidder en lille knap hvor man skifter mellem de tre tilstande, knappen skifter varme alt efter den valgte tilstand og varmen er ret “instant” der er ikke lang ventetid på at panelerne skal varme op, eller skifte fra én til en anden temperatur.

Muligheden for at “tænde for varmen” synes jeg faktisk er mere end bare en gimmick, for det er således muligt at trille afsted med varme på kroppen, for så at slukke for varmen når man har fået cyklet sig til varmen, ligesom man kan tænde for varmen hvis man skal skifte en slange, tager sig en kaffepause eller lign. Derudover er der også bare nogle som er enormt kuldskære og derfor har svært ved at komme ud når temperaturen er lav, den gruppe har ikke længere nogle undskyldninger med Deep Winter jakken fra AGU.

Ærmerne er indvendigt foret med blød fleece og er ikke nær så tykt “polstret” som front og ryg på jakken. Ærmerne er afsluttet med en neopren-elastik der er forholdsvis bred og som lukker tæt omkring håndleddet.

Bagpå jakken er der 3, mindre, åbne lommer og én der lukkes med lynlås. I de åbne kommer kan man have pumpe, energi eller andet man skal have hurtig adgang til, mens lynlås-lommen er oplagt til opbevaring af smartphone og en iPhone 8 (med cover) kan snildt ligge i lommen.

Jakken er vindtæt og vandafvisende, hvilket betyder at den kan bruges i lette regnbyger uden at man bliver gennemblødt. Åndbarheden må man dog gå lidt på kompromis med, så den er altså ikke helt i top, her er fokuseret på varme og beskyttelse, og mindre på åndbarheden ved høj puls.

Pasform

Jakken er testet i str. S og det betyder her en ret tæt pasform for undertegnede på 175 cm og 67 kg. En str. M havde nok været et bedre valg for mig, bevægeligheden ville have været lidt bedre, for pasformen er rigtig tæt for undertegnede.

Jakken er forholdsvis tyk, i forhold til andre cykeljakker som oftest ikke er polstrede på samme måde, men ærmerne er forholdsvis tynde – formentlig for at optimere åndbarheden og sikre man kan komme af med varmen.

Jakkens pasform er tæt, men den sidder godt på min krop!

Konklusion

Deep Winter er jakken til rytteren der har alt, for hvem vil ikke gerne have en cykeljakke med indbyggede varmepaneler og 3 temperaturer, om ikke andet så bare for at opleve de misundelige blikke fra de andre i klubben.

Deep Winter er samtidig en cykeljakke i et flot design, der kan bruges både med og uden batteripakken. Faktisk har jeg også brugt den til at løbe i et par gange, og det kan den således også bruges til.

Jakken er til dig som altid fryser, eller bare ønsker den luksus at kunne “fyre op” for jakken når i holder kaffe/kagestop eller cykelmakkeren ligger i vejkanten og skifter slange.

Til ca. 1200,- er det ikke en billig jakke, men selv uden batteripakke og varmetråde er det en fornuftig cykeljakke til efterårs og vinterbrug – så man får rent faktisk ret meget jakke for pengene!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1269,- / Set til 1199,-

Funktionalitet 8
Komfort 9
Design 8
Pris 8
8.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Wizard Wheel – danske håndbyggede hjul
Wizard Wheel er en mindre dansk virksomhed startet af Sven Peltsch. Firmaet...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.