AGU har lanceret et par nye bibshorts, Enduro Plus har de navngivet modellen. Modellen er med (endnu mere) kompression og så er de udstyret med én af deres nye Enduro puder. Som det meste andet fra AGU, så de de testet og godkendt af deres professionelle ryttere – for at sikre at vi motionister får de bedste egenskaber, til en rimelig pris.
Gå direkte til indhold
Design og detajler
Enduro Plus fås til både mænd og kvinder og i øjeblikket kan man vælge imellem 3 farver: sort, blå og den mørkegrønne som jeg har haft lejlighed til at teste. AGU ved godt at det er den sorte de fleste vil vælge, men jeg synes alligevel det er forfriskende at der faktisk er andre farver at vælge imellem og især når de tilgængelige farver er ret hotte i øjeblikket.

Materialet kaldes for Bogota og det er et syntetisk materiale der bl.a. har 4-vejs stræk, er rimelig robust, åndbart og ikke mindst har UPF +50 beskyttelse. Der er høj kompression i materialet, som i praksis betyder mindre udtrættelse og bedre blodcirkulation.
Materialet er tyndt og åndbarheden høj, derfor egner de sig bedst til brug i de varme måneder.

Overdelen er med flade laserskårne seler og en næsten åben ryg – det betyder endnu mere luft til kroppen og at det er nemt at komme af med varmen. På selerne er AGU’s logo præget i stoffet, hvilket giver et lidt eksklusivt touch.

Afslutningerne ved benene er laserskårne og der er ingen elastik, istedet er der silikoneprint på indersiden der holder dem på plads. Det fungerer ganske udemærket.
Den nye Enduro pude er forholdsvis tynd, udført med materiale i varierende tykkelse for bedst mulige støtte og support. Puden er perforeret for god åndbarhed og den har en tilpas bredde til min bagdel. Puden virker dog en smule “stiv” i det og jeg savner nok lidt mere fleksibilitet i materialet så den nemmere finder sig til rette omkring skridtet.

Pasform og komfort
Jeg har testet AGU Enduro Plus i str. S som normalt er den mindste størrelse AGU tilbyder, Enduro Plus fås dog også i en XS og det var nok i virkeligheden den udgave jeg burde have testet. Jeg oplever nemlig med mine 175 cm og ca. 68 kg. at Enduro Plus ikke sidder helt så tæt til kroppen som jeg normalt vil foretrække. Det gælder faktisk både overdelen med selerne, omkring lårene og området omkring skridtet hvor jeg ville foretrække at puden sad mere til. Jeg synes ganske enkelt ikke selerne helt trækker bibs’ene langt nok op og der opstår folder i og omkring skridtet fordi de sidder for løst.
Jeg har testet AGU Enduro Plus både undendørs på gravelcyklen, samt indendørs på hometraineren med Zwift kørende og det har primært været ture af 2 timers varighed.
Som nævnt, så giver størrelsen mig lidt udfordringer, bib shortsene sidder ikke tæt som jeg foretrækker og det betyder nedsat komfort for mit vedkommende, både fordi stoffet folder og ikke helt giver den rette støtte. Men også fordi puden ikke sidder helt tæt til skridtet og det derfor kan være nødvendigt at justere på denne undervejs.

Konklusion
AGU Enduro Plus er egentlig et par ganske lækre bibshorts, materiale af god kvalitet, ret lækker finish, pænt design og fine detaljer såsom flade seler, laserskårne afslutninger ved benene ol. Den lidt “slappe” pasform i størrelse S gør dog min oplevelse noget blandet, for pasformen og dermed komforten fungerer ikke rigtigt for mig – jeg er dog ret sikker på det havde været en anden sag i en str. XS – så budskadet må være at man skal være meget opmærksom på størrelsen.
Pris og tilgængelighed
Vejledede pris: 1149,-
