Test: AGU Essential Prime bibtights

Vinteren er på vej, og vi har allerede fået en lille reminder om, hvordan frostgraderne kan bide i tæer, ansigt og på hænderne. De udsatte dele af kroppen skal selvfølgelig holdes varme med separate dele, men hvis core, ben og arme er varme, så følger resten af kroppen for det meste med. 

I den henseende har vi testet et sæt vinter tøj fra hollandske AGU, der producerer cykeltøj i høj kvalitet til meget rimelige priser. Sættet vi har testet er ingen undtagelse. Det kan nemlig erhverves for ca. 1300,- (Bibtights 799,-, Langærmet trøje 499,-)

Design og funktionalitet 

Vi kender hollandske AGU som et firma, der lægger vægt på det stilrene look og minimalistiske detaljer. Godt nok har AGU ophav i Holland, men designet har klar inspiration fra norden, hvor man ikke gør sig de store udskejelser i farver eller mønstre. 

Den minimalistiske stil ses specielt ved de lange bukser, der er udført i sort materiale, kun afbrudt af et lille logo på venstre lår. 

Materialevalget skifter fra top mod bund. I toppen finder man de to seler, der er udført i let mesh, så sveden kan transporteres. Mesh-materialet er blandet med 25% Elastane og er med til at give et godt stræk, så bukserne sidder helt tæt til kroppen, dog uden at være ubehageligt mod huden. Omkring mave og hofter slutter mesh/Elastane-materialet og derfra ned til knæene er materialet en blanding af 88% Polyester og 12% Elastane – en blanding, der er meget typisk for lange cykelbukser. Polysteret er yderst slidstærkt, hvorfor dette materiale er brugt på den øverste del – bagdel og inderlår. 

Allernederst er buksen udført i 86% Polyamide og 14% Elastane, der giver et superfint stræk og varmeisolerende effekt, hvilket giver meget god mening, når formålet er at holde rytteren varm. Det sorte materiale er kun afbrudt af et par grå reflekser på ydersiden af hver læg. Slutteligt ender buksen med et silikonebånd, der er med til at holde benene på plads under hele cykelturen. 

Hele buksen er vind- og vandafvisende. Det vindafvisende element mærker man tydeligt, da buksen er varm og behagelig. Det vandafvisende element fungerer ligelede fint, dog ikke under silende regn. 

Hele indersiden af buksen er foret med et tyndt lag fleece, der gør buksen super blød og behagelig. Fleecen gør ikke blot noget for komforten, den gør også noget for at holde varmen. Polyesteret og Polymiden holder det meste af vinden ude, hvorfor det tynde lag fleece er alt rigeligt til at holde benene varme. Fleecelaget er forstærket en smule på lår og knæ, da disse steder er mest udsat for kulde. 

Slutteligt er disse bibtights fra AGU udstyret med en pude af højeste kvalitet. Der er tale om AGUs Red 120 pude, som er deres bedste svar på en god og stabil pude. Puden er i medium tykkelse, hvilket jeg personligt foretrækker. De røde stof er blødt og behageligt mod huden, så man kan bruge bukserne til lange og hårde ture. Støtten er god, uden at være for voldsom. 

Konklusion 

Det er meget forskelligt, hvorvidt man er til lange bukser med indlæg eller ej. Personligt foretrækker jeg lange bukser med indlæg, når vinteraceren er i brug, mens jeg foretrækker lange bukser uden indlæg, når skoven kalder. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, men AGU Essential Prime kan være et godt bud på et par lange rør med indlæg

Alt i alt er der ikke meget at udsætte på AGU Essential Prime bibtights. De har en superfin pasform, der både er komfortabel og tætsiddende. Endvidere gør materialevalgene, at man forbliver varm og tør under hele turen, såfremt regnen ikke er for kraftig.

Pris og tilgængelighed

Pris: 799,- 

Komfort 9
Design 9
Pasform 8
Pris 9
8.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: Bontrager Velocis Softshell Bibtights
Selvom vi har haft en meget mild vinter, kommer man ikke udenom,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.