Test: AGU Transsonic MIPS cykelhjelm

Med Transsonic MIPS-hjelmen går AGU målrettet efter ryttere, som vil køre hurtigt uden at gå på kompromis med komfort og sikkerhed. Hjelmen er udviklet i samarbejde med Teknisk Universitet i Eindhoven og testet i vindtunnel for at sikre både lav luftmodstand og høj beskyttelse.

Jeg har testet hjelmen under højintens landevejskørsel men også under rolige grusture og varme træningspas – og den har været et godt match til det hele. Den inviterer til fart, men fungerer godt i mere afslappet tempo også.

Gå direkte til indhold:

Design og førstehåndsindtryk

Transsonic dukker op ad kassen med et strømlinet, aerodynamisk design, der tydeligt signalerer hastighed og præstation. Den hvide udgave med små sorte logodetaljer er klassisk og moderne på én gang og spiller flot sammen med både sort og farverigt tøj. Overfladen er blank men afdæmpet, hvilket giver et eksklusivt udtryk uden at være prangende.

Designet minder om hjelme i den professionelle liga – hvilket ikke er tilfældigt, da AGU tidligligere har samarbejdet med Visma | Lease a Bike-holdet. Man fornemmer, at det her er en hjelm, der er skabt til at skære vinden.

Pasform og justering

Hjelmen sidder tæt og lavt på hovedet uden at trykke – og med sit indvendige justeringssystem kan pasformen tilpasses både i højde og omkreds. Drejespændet bagpå kan nemt betjenes med én hånd, også under kørsel, og de flade stropper ligger behageligt uden at give sig i vinden. Den skal justeres nøjagtigt og tilpas stramt, ellers løfter hjelmen sig en smule bagtil ved vindens kraft i den høje fart.

MIPS-beskyttelsen er let integreret og mærkes stort set ikke – men giver en ekstra tryghed, især når man som jeg kører alt fra landevej til gravel og adventure races.

Aerodynamik og ventilation

Transsonic er skabt med målet om at hjælpe dig med at køre hurtigt. Aerodynamikken er gennemarbejdet – hjelmen leder luft både over og gennem konstruktionen og minimerer modstanden. Det giver en forskel, især i høj fart. Også selvom man ikke kører helt så stærkt som de professionelle, når man cykler stærkt. Det er ret flot for en hjelm i den aerodynamiske kategori.

På almindelige varme dage imponerer hjelmen også. Seks store frontindtag og udgange bagtil sikrer en effektiv luftstrøm, der holder hovedet køligt. På de helt varme dage under lange, varme pas, led jeg dog en smule. Måske fordi jeg er udstyret med tykkere hårpragt end gennemsnittet.

Komfort i praksis

Hjelmen vejer ca. 280 gram i str. Small og ligger i den lette ende for hjelme med MIPS. Den indvendige polstring er blød, svedtransporterende og behagelig – og også efter flere timers brug har jeg ikke oplevet gener eller trykpunkter. Den rummer fint mit store hår.

Selv på grusveje og i varieret terræn sad selve hjelmen solidt og stabilt, og den håndterede rystelser uden behov for justering. En ekstra finesse er, at ventilationskanalerne let kan bruges til at opbevare solbriller – en lille, men værdifuld detalje.

Konklusion

AGU Transsonic MIPS er en hjelm, der trækker tråde til det professionelle felt – både i form, funktion og fart. Den er skabt til at køre stærkt og leverer på alle parametre, når det gælder aerodynamik og præstation. Men det overraskende er, hvor alsidig den er. Jeg har også brugt den til rolige grusture og træningspas uden race-stress – og her leverede den samme komfort og funktionalitet. At se hurtig ud i stilen, selv på de roligere ture, generede mig ikke. Vil du have en hjelm, der matcher dit behov for fart og samtidig fungerer som en pålidelig makker i hverdagens træning – så er AGU Transsonic MIPS værd at kigge nærmere på.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1649,-

Funktionalitet 9
Pasform 8
Design 9
pris 8
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: AGU Gravel Venture bibshorts til damer
AGU’s Gravel Venture til damer er et par bibshorts, der er gode...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.