Test: Angry Light 4000 Lumen forlygte

Vi har igen været afsted i de mørke timer, hvor det er nødvendigt at have godt med lys på cyklen – dette både i skoven såvel som på landevejen. Henover efteråret og vinteren har vi testet en række forskellige lygter, der egner sig godt til brug i skoven, hvoraf denne Angry Light 4000 er den sidste.

Hvad er med i kassen? 

  • 4000 Lumen LED aluminiums lygtehus 
  • Batteripakke: 8.4V 64000mAh
  • Oplader med lysindikator 
  • Pandebeslag 
  • O-ringe til montering 

Design og funktionalitet

Angry Light 4000 er en noget mindre lygte end de forudgående og har en lidt anden udformning. I realiteten ligner den lidt mere en forlygte, hvor mange af de andre bærer mere præg af små projektører. Lygten er produceret i aluminium med riller både vandret og lodret. Rillerne er til for at transportere den varme, der bliver produceret, når lygten er tændt. Designet er bygget op om en sort rund kerne, hvor den yderste del er sølvfarvet og har Angry Lights logo. Bagerst på lygtehovedet finder man en grøn knap, der bruges til at skifte mellem de forskellige funktioner og tænde og slukke lygten. 

Angry Light 4000 har tre forskellige styrker, der tæller; en svag belysning, en mellem belysning og en kraftig belysning (fuldt blus). Yderligere har lygten en blikke-funktion, der kan bruges, hvis man ikke behøver at oplyse den vej, man kører på. For at få et bedre indblik i de tre styrker samt blikke-funktionen, henvises der til vores praktiske test nederst på siden. 

Batteripakken er som lygten en smule mindre, da lygten ikke er lige så kraftig som tidligere testede lygter. Den mindre batteripakke giver selvfølgelig nogle fordele, hvor vægten er lavere og pakken er nemmere at få plads til på cyklen eller i rygsækken. Batteripakken er stødabsorberende og forbindes med lygten via en ledning med skruefunktion, så man kan adskille de to dele. Skruehuset er endvidere med til at gøre sammenslutningen vandtæt, så man ikke skal bekymre sig og vandhuller eller vandpytter på vejene. 

Batteripakken monteres med to gummistropper, der eventuelt fastgøres rundt om overrøret. På modsatte side finder man to modhagere i metal, så pakke sidder rigtig godt fast. Jeg foreslår, at man finder en anordning, der kan beskytte stellet mod de to metal modhagere, da disse kan “gnave” i stellet under kørsel. Et eventuelt tip kan være, at man kan montere en omgang malertape direkte på stellet, så dette er beskyttet imod eventuelle ridser. 

Lygten her på 4000 lumen egner sig rigtig godt som en kraftig pendlerlygte, der både kan sikre, at man kan se vejen og gøre, at man bliver set af bilisterne. Det er selvfølgelig vigtigt, at man vinkler lygten, så man ikke blender alle bilister på sin vej, da lygten er kraftig. Vi har også testet lygten i skoven, hvor den godt at bruges, hvis man har en ekstra lygte på hjelmen, dog vil jeg ikke anbefale denne lygte som eneste lygte, hvis man vil køre singeltrack i mørke. Spredningen er ikke helt stor nok til, at man kan skabe sig det rette overblik, og hermed øger man risikoen for styrt. Vægten på lygten er relativt lav, så man kan også vælge at bruge Angry Light 4000 som den ekstra lygte på hjelmen. På hjelmen kan den give et rigtig godt ekstra lys og overblik i den mørke skov. 

Praktisk test

Konklusion 

Vil man have en relativ billig lygte, der er rimelig alsidig, så er Angry Light 4000 et godt bud. Som tidligere nævnt, så vil vi anbefale lygten til pendling eller i skoven, såfremt man bruger den i samarbejde med en anden lygte. Det sidstnævnte er selvfølgelig smag og behag, men vi mener, at det er væsentligt at have overblik over hele sporet, når der køres efter mørkets frembrud. Slutteligt kan lygten nemt monteres på hjelmen ved hjælp af pandebeslaget kombineret med strips – her kommer lygten rigtig fint til sin ret. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 599,-

Funktionalitet 9
Tilbehør 7
Design 8
Pris 8
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: Osprey Syncro 15 rygsæk
Det er ikke længe siden, vi havde fingrene en taske fra Osprey,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.