Test: Angry Light Jet 250 lumen forlygte

Fra Angry Light har vi de sidste måneder testet Jet 250, en 250 lumen LED forlygte der er velegnet til hverdags og pendler-brug.

Hvad er der i kassen?

I kassen til Jet 250 finder man:

  • Angry Light Jet 250 lumen LED forlygte
  • Holder til styr
  • USB kabel til opladning

Design og funktioner

Jet 250 kommer med en holder der nemt monteres på styret via en gummi-strop, dvs. der er ikke behov for værktøj af nogen art. Holderen kan man lade sidde på cyklen, mens lygten klikkes af når den eksempelvis skal oplades.

Lygten har en reflektor foran og er synlig fra siden, derfor er den også godkendt til brug i Danmark.

På toppen af lygten er der én knap, her tænder og slukker man lygten, samt skifter mellem de 3 forskellige tilstande, 1 blinkefunktion og 2 styrker af konstant lys. Nedenunder knappen er 3 dioder der indikerer aktuel batteristand, jo færre grønne dioder der lyser, jo mindre strøm er der tilbage. Batteriet er på 1500 mAh og det giver mellem 3 og 6 timers batteritid, alt efter hvilken tilstand man benytter. Opladning af batteriet sker via medfølgende USB kabel, og en USB oplader, eksempelvis fra ens smartphone, eller bare via en PC eller Mac.

I bunden af lygten er microUSB stikket der bruges til opladning, godt beskyttet mod snavs og vand/fugt.

Lygten er virkelig nem at betjene, med én knap er der ikke så meget der kan gå galt og man trykker sig bare igennem de forskellige tilstande, indtil man har ramt den tilstand man ønsker. Dette virker fint når der “kun” er 3 tilstande, havde der været 10 tilstande, var man måske blevet lidt træt af at skulle trykke sig igennem dem alle hver gang.

Som nævnt tidligere er der 3 tilstande at vælge imellem, 1 tilstande hvor den blinker for at skabe synlighed og 2 tilstande med konstant lys, lav og høj lysstyrke. Lav giver rimeligt med lys og høj giver godt med lys, til mørke cykelstier, landeveje eller lign. Den lyser tilpas langt og man føler derfor man har et godt overblik, selvom den “kun” er på 250 lumen.

Konklusion

Lygten er i testperioden primært blevet benyttet af min søn på 10, der har brugt den til og fra skole samt om eftermiddagen/aftenen. Samtidig har vi været et par ture på grus/skovstier efter mørkets frembrud og her giver den faktisk lys nok til at man kan orientere sig fornuftigt når maksimal lysstyrke.

Lygten er virkelig nem at montere med gummistroppen, let at betjene da den kun har én knap og 3 tilstande og så giver den et ret fornuftigt lys til dagligdags/pendling-brug. Med 3 timers batteritid er der nok til en uges pendling til/fra skole for de fleste og med dioderne på toppen er det nemt at følge med i hvornår det er tid til opladning af lygten.

Samlet set et virkelig godt køb med en pris på 179,-

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 179,-

Funktionalitet 9
Medfølgende tilbehør 8
Design 7
Pris 10
8.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Vask af cykeltøj
Det giver sig selv at cykeltøj skal vaskes, hvor ofte afhænger lidt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.