Test: Astral Protect Softshell Handsker

Fra danske Astral Biking har vi de sidste uger testet forskellige handsker, deriblandt Protect Softshell. Handsken er en meget prisbillig handske, med en vejledende pris på 99,- og den er opgivet til brug i temperaturer fra 10 – 0 grader, altså en hanske til “mellemsæson” brug, hvilket passer perfekt med Vores temperaturer i testperioden der har lagt og svinget mellem et par plusgrader og frysepunktet.

Protect Softshell er en forholdsvis tynd handske, netop derfor er den ikke velegnet til brug ved temperaturer under frysepunktet, den er udført i softshell materiale og indvendigt er den med, tyndt, blødt fleece for god komfort.

Designet er meget klassisk, sort, med én enkelt refleksstribe på oversiden af hånden og et reflekterende Astral logo ned af ringefingeren. Skaftet på Protect Softshell er udført i samme materiale som resten af handsken og øverst er der blot en tynd elastik der holder handsken tæt omkring håndleddet – det fungerer ganske glimrende.

Astral-Protect-Softshell-front-angle

Astral-Protect-Softshell-sleeve

På undersiden af handsken er brugt et mere slidstærkt materiale som jeg antager er clarino, en slags kunstlæder der er vandafvisende og ret slidstærkt. Ved tommeltotten er handsken forstærket, da det er et “svagt” led og på pege og langefingeren er silikone-print for bedre kontakt og kontrol over bremse og skiftegreb.

Astral-Protect-Softshell-back

Astral-Protect-Softshell-silicone

Astral-Protect-Softshell-reenforced

I midten af handsken er en kraftigere gel pude og polstring hele vejen over, for bedre komfort på de lange ture.

Astral-Protect-Softshell-gel-pad

Da handskens materiale er forholdsvis tyndt og pasformen tæt, har man rigtig god føling med handsken med cyklen med handskerne på og med det bløde fleece indvendigt er handskerne meget behagelige at have på.

Silikone-printet på de to fingre giver lidt bedre greb og kontrol, men her fornemmer man godt at det har været nødvendigt at gå på kompromis, for printet er ikke så “grippy” og kraftigt som på en dyrere handske. Gel puden gør derimod jobbet ganske glimrende og øger komforten på de længere ture, så man undgå sovende fingre.

Astral-Protect-Softshell-front-straight

Materiale

  • 80% polyester
  • 10% Nylon
  • 10% Elastan/spandex
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader

Konklusion

Søger man en prisbillig handske til perioden mellem sommer og vinter, så rammer Astral Protect Softshell hovedet på sømmet. Med en pris under 100,-, pænt klassisk design og god pasform er der ikke meget at sætte en finger på. Naturligvis har Astral måtte gå på kompromis for at ramme denne pris og det mærker man på silikone-printet og det faktum at undersiden af handsken ret hurtig kommer til at se lidt “nusset” ud, i min optik er det dog en fair pris at betale for en så prisstærk handske – til motionisten!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 99,-

Funktionalitet 9
Design 7
Pris 10
8.7
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin VivoSmart
Tilbage i september 2014 blev Garmin’s nye VivoSmart præsenteret, en storebror til VivoFit som de...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.