Test: BikeBrother ThunderJET cykelbrille

Henover de sidste forårsmåneder og de første par sommermåneder har vi testet et par solbriller fra BikeBrother. BikeBrother er en dansk virksomhed, der producerer cykeltøj, cykeludstyr og cykeludstyr. Generelt går BikeBrother ind for høj kvalitet til små penge, der skal være med til at gøre det nemt og lækkert at udvide sortimentet i cykelgarderoben. 

Hvad er følger med? 

  • BikeBrother ThunderJET cykelbriller
  • Hardcase etui 
  • Blødt etui
  • Blød klud til rengøring 

Design og funktionalitet

Solbrillerne fra BikeBrother er produceret i et meget let materiale, så man næsten ikke føler, at de er monteret. Det lette materiale sidder ligeledes godt mod hovedet, så man ikke får mærker fra hverken stænger eller næseholder. Både ved yderste ende af stængerne og på næseholderen finder man små gummibelægninger, der er med til at fastholde brillen – lige som man kender det fra andre producenter. 

Linsen er lavet i et High Definition Polycarbonat, der giver et superskarpt udsyn og er med til at gøre det nemmere at se forhindringer på vejen, i skoven eller på grusstierne. I praksis vil jeg sige, at linsen klarer det godt, men der er et stykke op til for eksempel Oakleys traillinse, der slår sig på noget af det samme. 

Denne model har desuden en Revo spejllinse, der skal forbedre forholdene endnu mere og give endnu bedre overblik. Linsen har endvidere 100% UV400-beskyttelse, så man er fint dækket ind på landevejen. Linsens klarhed gør dog, at den fungerer rigtig fint i overskyet vejr, som vi ofte ser i Danmark. Personligt har jeg brugt brillen mest ved overskyet vejr som erstatning for mine Oakley med traillinse. Et fint alternativ til ca. en tredjedel af prisen. 

Konklusion

BikeBrothers produkter er prisbillige, men de holder en vis kvalitet. Det er svært at sammenligne produkter, der er i vidt forskellige ender af en prisskala, men der er ikke nogen tvivl om, at BikeBrothers ThunderJET er et godt alternativ til de dyrere konkurrenter. 

Man får en brille, der kan klar forskellige opgaver, så man ikke behøver at have en hav af forskellige briller, og man har samtidig et rigtig fint udsyn – både på grund af linsen og rammens opbygning. Personligt synes jeg, at rammens opbygning er supergod, da man har frit udsyn forneden, som man oftest benytter, når man skal kigge sig over skulderen efter biler eller konkurrenter.

Vil man ikke betale 1000,- kroner eller mere, så er BikeBrothers solbriller et fint alternativ. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 389,- 

Komfort 7
Design 6
Linse 7
Pris 7
6.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Træningsprogram via OptimizaR – Uge 6
Vi er nu godt i gang med 6. uge af det 12...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.