Test: Bontrager S1 Softshell skoovertræk

I Danmark har vi mange måneder om året, hvor det er nødvendigt at være godt klædt på, for at holde varmen. Især fra morgenstunden er vejret oftest koldt, hvorfor det kan være svært at tilpasse tøjet til længere ture, hvor man drager afsted tidlig morgen. I disse forårsmåneder er det lige før, man kan komme afsted i de korte rør, men så snart man tager tøj af, er der måske andre steder, der fryser. Specielt kan det være svært at holde fødderne varme om morgenen, hvorfor det kan være en god idé at have et par skoovertræk på, der kan nemt kan tages af og opbevares i lommen. 
Her kommer Bontrager S1 skoovertræk ind i billedet, som vi har testet i de seneste måneder. 

Design og funktionalitet

Bontrager S1 er et skoovertræk i softshell-materiale, der gør, at overtrækket både kan holde på varmen og komme af med den igen. Skoovertrækket er ikke specielt tykt, hvorfor det netop passer rigtig godt til mild vinter eller forår, hvor man lige skal have en smule ekstra varme til fødderne.

Skoovertræk kommer i mange forskellige tykkelser, farver og materialer. Mange skoovertræk egner sig rigtig godt til det danske efter- eller forår, da de ikke er alt for tykke. Herudover kan man købe skoovertræk, der kan bruges til de allerkoldeste vintermåneder. Vores vinter har været meget mild i år, hvorfor Bontrager S1 har været alt rigeligt de fleste dage. 

Generelt har skoovertræk funktioner af lidt forskellig karakter. Kører man med skoovertræk i disse tider, er det mest for at holde fødderne varme, da skoovertrækket dækker alle de udluftningshuller, der er at finde i cykelskoene. Lufthullerne er normalt med til at gøre cykelskoene åndbare på varme dage, men disse skaber megen kuldepåvirkning, hvis vejret ikke er varmt nok. 

Kører man med skoovertræk i vintermånederne, er det ligeledes for at holde fødderne varme, men i den grad også tørre. I vintermånederne er vejret ofte svingende og vejene er våde, saltede og generelt ikke særlig sjove at køre på, hvis man ikke har det rigtige tøj på. Her er skoovertrækket stort set uundværligt, da dette er vind og vandtæt og hermed kan holde både kulde og vand ude. 

Under test har vi brugt skoovertrækket under stort set alle vejrforhold, og det fungerer super godt i stort set alle scenarier. Bontrager S1 formår at holde rigtig meget vand ude, men man kan selvfølgelig ikke undslå sig at få lidt våde fødder, hvis der regner på hele turen.  

Det yderste lag på Bontrager S1 består af et vandafvisende materiale, der mest af alt kan sammenlignes med noget, man ser på regnjakker. Dette lag skal selvfølgelig være med til at holde det meste vand ude og hermed gøre overtrækket så vandtæt som muligt. På indersiden er skoovertrækket betrukket med en lille smule opkradset fleece, der giver en god og stabil varme, når det er koldest.

En af de helt store fordele ved dette skoovertræk er på- og afmonteringen. Det er klart nemmest at tage overtrækket på foden, påføre skoen og slutteligt tilpasse og påføre skoovertrækket på foden. Under overtrækket finder man en velcro anordning, der skal spændes, så det er samlet under skoen, mens der bag – lidt på indersiden – er monteret en lynlås, der går fra foden op langs benet. Når velcroen og lynlåsen er man klar til at køre, og skoovertrækket sidder rigtig pænt og tæt til sko og ben. 

Konklusion 

Bontrager S1 skoovertræk er et rigtig godt skoovertræk, der kan bruges i flere forskellige henseender. Det er kan bruges på flere forskellige årstider, da det har en fin balance mellem varme, vandtæthed og åndbarhed. Generelt opfylder skoovertrækket mange af de ønsker, man kunne have, når det kommer til køb af skoovertræk.

Prisen ligger i den høje ende, men man får altså også et skoovertræk, der kan bruges en stor del af året. Det egner sig bedst til temperaturer over frysepunktet, men afhængigt af, hvor kuldskær man er, kan de også fungere under frysepunktet. 

Pris og tilgængelighed

Pris: 449,-

Funktionalitet 8
Design 9
Pasform 9
Pris 7
8.3
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Boganmeldelse: Verden af vilje af Bastian Emil Goldschmidt
Bastian Emil Goldschmidt har begået en ny bog. En bog, der ser...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.